Børneinstitution Sanderum-Tingløkke søger pædagogmedhjælpere, Tænkehatten Børnehus m.fl. Børneinstitution Sanderum-Tingløkke består børnehusene Tænkehatten, Lahns, Stjernen, Midgård, Dragen, Dalum, Afrodite og Dalumgård. I Sanderum-Tingløkke stræber vi efter at skabe stærke børnefællesskaber, hvor trivsel, udvikling og læring for hvert enkelt barn og for fællesskabet prioriteres højt. Vi byder alle børn velkommen med positive forventninger og holder fagligt fokus på alle børns progression.
Vi tilbyder og forventer at du kan varetage følgende arbejdsopgaver:- Du deltager aktivt i børnenes hverdag og understøtter trygge, nærværende relationer gennem leg, samtaler og daglige rutiner, hvor du arbejder ud fra et anerkendende børnesyn, hvor børns handlinger mødes med nysgerrighed og forståelse, og hvor den voksne tager ansvar for relationen og konteksten.
- Du bidrager til struktur og forudsigelighed i børnegruppen og støtter børnene i overgange, konfliktsituationer og fællesskaber.
- Du deltager i planlagte og spontane aktiviteter ude og inde og er med til at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer i hverdagen, hvor du kan tage ansvar for mindre børnegrupper eller aktiviteter efter aftale og bidrager med overblik, ro og nærvær.
- Du understøtter pædagogernes arbejde ved at følge de pædagogiske tiltag og aftaler, der er truffet omkring børnegruppen.
- Du deler relevante observationer om børns trivsel, relationer og deltagelse med pædagoger og kolleger.
- Du medvirker til, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet og understøtter børn, der har brug for ekstra guidning eller støtte i hverdagen.
- Du indgår aktivt i samarbejdet med kolleger og bidrager til et professionelt og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor du er nysgerrig på praksis, stiller spørgsmål og tager imod feedback som en naturlig del af hverdagen.
- Du bidrager til den daglige, uformelle dialog med forældre og er med til at skabe tryghed omkring barnets hverdag.
- Du kan formidle korte observationer og hændelser videre til pædagoger eller forældre efter aftale.
- Du medvirker i dagligdagsopgaver såsom måltider, oprydning, påklædning og praktisk organisering, så hverdagen fungerer for børnene.
- Du er med til at skabe rammer, hvor børnene oplever struktur, genkendelighed og omsorg i hverdagen.
Til gengæld kan du af os forvente:- En medarbejdergruppe sat sammen af forskellige aldre, baggrunde, erfaringer og interesser, hvor alle sætter fagligheden i højsædet og ved at børnenes perspektiv er det vigtigste perspektiv.
- En medarbejdergruppe, hvor vi stræber efter at alle ser sig som ligeværdige medlemmer, når vi drøfter pædagogiske tilgange, sparrer med hinanden på læringsmiljøerne eller giver og modtager feedback.
- Muligheden for at sætte præg på vores børnehus, da vi altid er nysgerrige på nye inputs.
- Månedlige personalemøder med faglige drøftelser på tværs af huset samt afdelings-/stuemøder.
- Én til to årlige p-dage – den ene i eget hus og den anden på tværs af organisationen.
- En organisation i rivende udvikling, hvor der på trods af en fælles rød tråd er plads til forskelligheder.
- En arbejdsplads hvor vi passer på hinanden ved at have fokus på kerneopgaven, og hvor personalestuen emmer af gode snakke og grin.
- En god og engageret forældregruppe, der ikke blot vil deres børns bedste, men som også arbejder for det store fællesskab børnene befinder sig i.
Kan du se dig selv i ovenstående, så send os en ansøgning og dit CV.
Vores daglige pædagogiske leder står klar til at svare på de spørgsmål, som vores stillingsopslag har måtte give. Vi glæder os til at tage imod en ny kollega, som kan være med til at støtte op om den kvalitet vi allerede har og den udvikling som vi er i gang med.
Løn- og ansættelsesvilkår.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
I Odense Kommune arbejder vi med fuldtids- og livsfasepolitik. Målet med fuldtidspolitikken er at give medarbejderne mulighed for et bedre forsørgelsesgrundlag, både i løbet af arbejdslivet, men også efter pensionering, og fuldtidsansættelse er udgangspunktet. Hvis ikke der kan findes timer til en fuldtidsstilling i eget hus findes de resterende timer i et andet børnehus i Sanderum-Tingløkke. I kommunen er der samtidig fokus på, at livsfaser kan betyde behov for nedsat tid i kortere eller længere perioder for den enkelte medarbejder, og drøftelsen om ansættelsesgrad påbegyndes derfor allerede til ansættelsessamtalen.
Vil du vide mere eller besøge børnehuset? Kontakt Tænkehatten Børnehus, daglig pædagogisk leder Charlotte Gervig – på 23 81 21 16.
Kontakt Dalum Børnehus, daglig pædagogisk leder Louise Pihl Kousgaard Andersen – på 21 49 81 86.
Det praktiske Stillingen er med ansættelse 01.08.26. eller snarest derefter – vi venter meget gerne på den rette kandidat.
Ansøgningsfristen er fredag den 19.01.26. Samtaler forventes afholdt onsdag den 24.06.26.