Vi søger to engagerede og strukturerede boligadministratorer til Holbæk Kommunes Boligkontor. Du bliver en del af et erfarent team, hvor samarbejde, faglighed og godt humør går hånd i hånd – og hvor du får mulighed for at gøre en forskel i hverdagen for vores borgere og kollegaer.
Om stillingen
Du bliver en del af et velfungerende team på tre medarbejdere, der varetager administrationen af Holbæk Kommunes ældreboliger samt de boliger, som kommunen får stillet til rådighed gennem boligselskaberne.
Som boligadministrator får du ansvar for en bred vifte af opgaver i porteføljen på ca. 450 kommunalt ejede lejemål samt øvrige anvisningsboliger. Opgaverne minder meget om dem, som udføres i de almene boligselskaber – men med et ekstra lag af kommunale opgaver på tværs af kommunens kerneområder.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Leje og kontrakter:
• Udarbejdelse og koordinering af lejekontrakter
• Lejeopkrævning og varsling af huslejestigninger
• Rykkerprocedurer samt mindre foged- og inkassosager
Økonomi og regnskab:
• Daglig bogføring og afstemning af beboerrelaterede konti
• Udarbejdelse af forbrugsregnskaber og fraflytningsafregninger
Kontakt og koordinering:
• Besvarelse af henvendelser fra borgere, lejere og brugere
• Koordinering af ind- og fraflytninger
• Tæt samarbejde med ”Drift og Vedligehold” og andre afdelinger, herunder Visitationen
Systemer og administration:
• EG Bolig - Vores nye administrationssystem
• Juridisk afklaring af mindre problemstillinger
• Journalisering og øvrige administrative opgaver
• Arbejde i systemer som Microsoft Office 365, KMD OPUS, eDoc, Nexus og EG Bolig
Du får en hverdag med stor variation, hvor borgerkontakt og tværgående samarbejde er i centrum.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse eller er en erfaren boligadministrator – men vigtigst er, at du har lyst til at arbejde med boligadministration i en kommunal kontekst.
Vi lægger vægt på, at du:
• har kendskab til EG Bolig (eller lignende boligsystem). Det er ikke et krav, men en stor fordel
• arbejder selvstændigt, tager initiativ og har struktur i dit arbejde
• trives med både rutineopgaver og større projekter
• er serviceminded – også når tempoet er højt
• kommunikerer klart og venligt, både mundtligt og skriftligt
• er en holdspiller med godt humør og blik for fællesskabet
Kendskab til almenboligloven, lejeloven og kommunale arbejdsgange og retningslinjer, når det handler om udlejning af boliger, er en fordel – men ikke et krav.
Vi tilbyder
• En spændende og varieret hverdag med kontakt til mange interne og eksterne aktører
• Et stærkt team med høj faglighed og godt kollegaskab
• Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
• En arbejdsplads med udsigt til Holbæks hyggelige havnemiljø – tæt på station og byliv
Du bliver en del af kerneområdet Kultur, Fritid og Ejendomme, hvor Team Boligdrift har 18 engagerede kolleger, der løser mange forskellige opgaver med fokus på kvalitet, samarbejde og service.
Praktisk information
• Den ene stilling er en fast stilling med opstart senest 1. august 2026
• Den anden stilling er et vikariat af 12 måneders varighed med opstart 1. august 2026
• Arbejdstid: 37 timer pr. uge
• Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
• Ansøgningsfrist: 10. juni 2026
• Samtaler: Forventes afholdt i uge 25
Har du spørgsmål?
Kontakt teamleder Vicky Stolberg på tlf. 72 36 80 47 eller mail visto@holb.dk.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
| Firma | Holbæk Kommune Følg |
| Kontaktperson | Vicky Stolberg |
| Arbejdsadresse | Kanalstræde |
| Postnr.: | 4300 |
| Kommune | Holbæk |
| Telefonnr. | 72368047 |
| visto@holb.dk | |
| Ansøgningsfrist | 10/06/2026 |