WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Bookingassistenter til Check-In i Rødby
Scandlines Danmark ApS - Lolland
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Bookingassistenter til Check-In i Rødby
Scandlines Danmark ApS - Lolland
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
ODIN ENGINEERING A/S - Slagelse

Bookingassistenter til Check-In i Rødby

 

Bookingassistenter til Check-In i Rødby

Introduktion

Hos Scandlines søger vi engagerede og servicemindede kolleger til vores check-in i Rødby. Vi leder efter 2 fuldtidsmedarbejdere og 4 afløsere, der helt naturligt føler et ansvar for, at vores kunder bliver budt smilende velkommen til Scandlines.

Du bliver en del af et professionelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor samarbejde, kommunikation og kundeservice er i fokus. Hos Scandlines er ingen dage ens, og vi lægger vægt på trivsel, faglig udvikling og en stærk holdånd.

Jobbeskrivelse

Som bookingassistent i Check-In i Rødby kommer du tæt på vores kunder og bliver deres første kontaktpunkt. Du spiller en central rolle i at skabe en positiv oplevelse gennem professionel kundeservice, billetsalg og tydelig vejledning.

Hos os er det afgørende, at kunderne møder et engageret team, der sætter en ære i at være høflige, imødekommende og servicemindede.

Arbejdstider
Scandlines opererer 24/7, så du skal være indstillet på skiftende arbejdstider, herunder nætter, weekender og helligdage. Det er derfor en forudsætning, at du kan transportere dig til og fra arbejde og ikke er afhængig af offentlig transport.

Ansvarsområder

En arbejdsdag kunne bestå af følgende opgaver:

  • At være i vores billetsalg og sælge billetter til personbiler, busser og lastbiler
  • Være behjælpelig ved vores automatiske check-in
  • Ekspedition af busser og lastbiler, herunder kontrollere dokumenter vedrørende farligt gods
  • Hjælpe vores bilplads med at servicere vores kunder ved ombord kørsel og håndtering i opmarchbanerne
  • Udfærdige og afslutte manifester

Personlige kompetencer

Vi forventer at:

  • Du er stabil og fleksibel
  • Du kan tale og forstå dansk som arbejdssprog
  • Du kan tale engelsk – og kan du tysk, er det en fordel

Som person er du udadvendt og udpræget teamplayer. Vi forventer, at du kan bevare overblikket i pressede situationer og samtidig være
serviceminded med en høflig og positiv fremtræden overfor såvel kunder som kollegaer. Du er en god kollega der altid støtter op og bidrager til at holdet når i mål.
 

Vi tilbyder

  • Konkurrencedygtig løn i henhold til gældende overenskomst
  • Medarbejderrabatter og adgang til forplejning
  • Udlevering af arbejdstøj og klare uniformsregler
  • Et uformelt og trivselsorienteret arbejdsmiljø med fokus på samarbejde
Ansøgningsfrist

31-08-2026

  Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte Skifteholdsleder Christian Hendriksen på mail christian.hendriksen@scandlines.com

Du kan også besøge vores Facebook og Instagram eller finde mere information på www.scandlines.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtale. Vi forbeholder os derfor retten til at tage opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 37.500 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2024 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Stillingens lokation

Stillingens beliggenhed

Danmark, Rødby

Kandidatkriterier Sprog
  • Dansk (3- Avanceret)
  • Engelsk (2- Øvet)
Firma Scandlines Danmark ApS Følg
Kontaktperson Christian Hendriksen
Arbejdsadresse Færgestationsvej
Postnr.: 4970
Kommune Lolland
E-mail christian.hendriksen@scandlines.com
Ansøgningsfrist 31/08/2026
Valgt stilling