WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/04/2026
favourite-job-icon
Bostøttemedarbejder til Housing First-indsatsen og den opsøgende indsats
Hedensted Kommune - Hedensted
Antal ledige jobs
6
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/04/2026
favourite-job-icon
Bostøttemedarbejder til Housing First-indsatsen og den opsøgende indsats
Hedensted Kommune - Hedensted
Ansøgningsfrist: 17/04/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk personale med højt humør søges til et godt arbejdsmiljø på Bygmarken i Hedensted
Region Midtjylland - Hedensted
Ansøgningsfrist: 26/04/2026
favourite-job-icon
Bofællesskabet Syrenvænget søger tilkaldevikarer
Hedensted Kommune - Hedensted
Ansøgningsfrist: 19/04/2026
favourite-job-icon
Børne- og Ungehjemmet Bakkevej søger pædagog til længerevarende barselsvikariat
Hedensted Kommune - Hedensted
Ansøgningsfrist: 12/04/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges til Hedensted Bofællesskab afd. Solhøj
Hedensted Kommune - Hedensted
Ansøgningsfrist: 12/04/2026
favourite-job-icon
Barselsvikariat - Hedensted Bofællesskab afd. Rørkærvej
Hedensted Kommune - Hedensted
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Erfaren ernæringsassistent til fast stilling, med familievenlige arbejdstider
Madservice Kronjylland - Randers

Bostøttemedarbejder til Housing First-indsatsen og den opsøgende indsats

Rusmiddelcenteret i Hedensted søger en bostøttemedarbejder til Housing First-indsatsen og den opsøgende indsats. Hvis du trives med en arbejdsdag, hvor du samarbejder tæt med borgere om at styrke deres evne til at mestre eget liv, kan du være vores kommende kollega. 

Arbejdet retter sig mod borgere med komplekse problemstillinger, som har behov for en helhedsorienteret og vedholdende støtte i etableringen af et stabilt hverdagsliv. Vi lægger vægt på faglighed og godt samarbejde og søger derfor en medarbejder, der kan bidrage både selvstændigt og i et tværfagligt fællesskab – og som kan medvirke til, at borgerne får mulighed for at skabe og fastholde en hverdag i eget hjem.

Om jobbet og opgaverne

Vi samarbejder med borgerne om at øge deres livsmestring. Som bostøttemedarbejder vil du indgå i et fagligt team, der arbejder med en rehabiliterende tilgang og med fokus på borgerens egne mål, ressourcer og ønsker. Arbejdet foregår primært 1:1 i borgerens hjem og nærmiljø, og du vil få ansvar for din egen borgerportefølje. Din vigtigste opgave er, i samarbejdet med borgeren, at tage udgangspunkt i borgers ønsker, håb og drømme for livet. Én af forudsætningerne for at du lykkes med dette er, at du stempler ind i et fagligt dygtigt team, hvor vi understøtter hinandens faglighed og trivsel.

Du trives med både at arbejde på egen hånd, og i grupper omkring de mennesker, der har brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere. Derudover vægtes samarbejdsrelationerne højt, da vi hjælper hinanden og løfter i flok, også på de dage, hvor udfordringerne er mange.

Du får en varieret arbejdsdag, hvor du:

  • Arbejder 1:1 med borgere efter Housing First-principperne.
  • Deltager i den opsøgende indsats ved bekymringshenvendelser.
  • Samarbejder tæt med myndighedsrådgiver, kollegaer og et bredt tværfagligt netværk.
  • Tilrettelægger støtteforløb ud fra borgerens ønsker, håb og mål.
  • Bidrager til at udvikle og kvalificere vores bostøtteindsats, som fortsat er i udvikling.

Du vil være tilknyttet et tværfagligt team med faste sparringsmøder samt supervision.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du:

  • Har en socialfaglig uddannelse og erfaring med socialfagligt område.
  • Har en bred faglig viden inden for det opsøgende og vedholdende pædagogiske arbejdsfelt. 
  • Møder borgeren med en anerkendende og ressource orienteret tilgang.
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner, hvor du formidler din viden og vejledning på en klar og tydelig måde til borgeren og andre fagpersoner i et professionelt arbejdsfællesskab.
  • Arbejder selvstændigt, er ansvarsbevidst og kan tage ansvar for egne og fælles beslutninger.
  • Trives med at arbejde fleksibelt og tværfagligt i en organisation i udvikling.
  • Er god til at skabe kontakt, nærvær og relationer - også når opgaven er udfordrende.  
  • Har forståelse og respekt for politiske rammer og gældende lovgivning, som har stor indflydelse på hverdagen. 
  • Planlægger arbejdet med borgeren ud fra de aftalte indsatsmål.
  • Er positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø. 

Har kørekort, og er villig til at køre i hele kommunen.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder dig en stilling, hvor du:

  • Får en meningsfuld hverdag med borgere, som har komplekse udfordringer.
  • Har afvekslende arbejdsopgaver, som du i høj grad selv har indflydelse på at planlægge. 
  • Modtager sparring og supervision. 
  • Får engagerede og fagligt stolte kollegaer. 
  • Får et arbejdsmiljø præget af humor, samarbejde og fælles faglig retning.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer eller efter aftale.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte chef for Rusmiddelcenter og Socialpsykiatri Anne Marie Borggaard på tlf. 29 24 50 10 eller funktionsleder Rasmus L. Jølberg på tlf. 29 13 50 55.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 23. april 2026.
Samtaler afholdes den 28. april 2026.

Om os

I Hedensted Kommune arbejder vi med social inklusion og en recovery-orienteret tilgang i indsatsen for borgere med komplekse udfordringer. Indsatsen er forankret i Rusmiddelcentret og bygger på fleksibilitet, udvikling og tværfagligt samarbejde. Vi er en organisation i bevægelse – og vi søger en kollega, der vil være med til at løfte opgaverne sammen med os.

Firma Hedensted Kommune Følg
Kontaktperson Anne Marie Borggaard
Kommune Hedensted
Telefonnr. +4529245010
Ansøgningsfrist 23/04/2026
Valgt stilling