WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Botilbuddet Kildegade 52 søger 2 nye medarbejdere med start 1.10.26
Kildegade 52 HPS - Horsens
Antal ledige jobs
14
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog med koordinerende funktion og lyst til ledelse søges til Henvi Huset
Henvi Huset Dagnæs - Horsens
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
ER DU DEN VOKSNE, DER KAN GÅ FORREST I GUMMISTØVLER, SYNGE HØJT, TØRRE TÅRER OG SKABE MAGISKE BØRNEØJEBLIKKE?
Daginstitutionen Junglehuset - Horsens
  •  
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

Botilbuddet Kildegade 52 søger 2 nye medarbejdere med start 1.10.26

Brænder du for at være med til at skabe de bedste rammer for udvikling og trivsel for voksne borgere med psykiske udfordringer i et hus, hvor høj faglighed, arbejdsmiljø og psykologisk tryghed prioriteres højt, så er det måske lige netop dig/jer vi mangler.
Vi står overfor en ny og spændende proces med etablering af 2 akut- og afklaringspladser pr 1.1.27 som du sammen med dine kollegaer vil blive en del af.

Botilbuddet Kildegade er en del af Handicap Psykiatri og Socialt udsatte (HPS) i Horsens Kommune. Vi arbejder ud fra vores fælles vision Nye veje- Nye Liv og socialpsykiatriens arbejdsgrundlag

Arbejdsgrundlag Socialpsykiatri

Vision for Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte | HorsensPortalen

Vi har i HPS store ambitioner om at være førende på komplekse opgaver i socialpsykiatrien.

Kildegade 52 er et midlertidigt social psykiatrisk døgntilbud i Horsens kommune, under Serviceloven §107.
Der er enkelte borgere i længerevarende tilbud under Servicelovens §108.

Til stedet er der tilknyttet Akut telefon, hvor psykisk sårbare borgere i kommunen kan kontakte aften/nattevagten, hvis de har akut brug for en samtale

Kildegade 52 er indrettet med 18 lejligheder samt stor fællesstue og mødelokaler/samtalerum.

Målgruppen er borgere fra 18 år og opefter med forskellige svære psykiske udfordringer. Borgerne visiteres ind via vores Myndighedsafdeling, og hvor vi med borgeren som vejviser har til opgave at understøtte, udvikle og faciliter de fokusområder der ligger i den enkelte borgers indsatsmål.

Du vil blive en del af medarbejdergruppen, som består af 15 fagligt stærke og engagerede kollegaer som er tværfagligt sammensat.

Kerneopgave: Vores kerneopgave er at bidrage til at forløse borgernes potentiale.
Dette gøres med afsæt i en recoveryorienteret og rehabiliterende tilgang, hvor opgaverne består i at støtte borgerne til at kunne leve et så selvstændigt, aktivt og værdifuldt liv som muligt ud fra borgernes individuelle behov, ønsker, drømme og mål.

Vores forventninger til dig
  • At du har en relevant sundheds- eller socialfaglig uddannelse og er indstillet på fortsat udvikling af faglige metoder.
  • At du har faglig viden og erfaring indenfor området, som du kan omsætte i praksis.
  • At du har stærke kompetencer inden for psykiatri og gerne også indenfor Autisme-området
  • At du udviser parathed i forhold til at løse opgaver på tværs i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.
  • At du arbejder recovery orienteret med borgeren som vejviser i eget liv.
  • At du kan skabe ro og tryghed for vores borgere
  • At du kan bevare overblik i potentielt opkørte og/ eller komplekse situationer hvor der kræves hurtige faglige vurderinger
  • At du mestrer skriftlig formidling og er stærk i dokumentation.
  • At du besidder tilstrækkelig resiliens til at tåle et til tider stort pres, uden at blive kynisk eller forrået.
  • At du har kendskab til IT på brugerniveau.
  • Kørekort er ikke et krav men en fordel da vi tilbyder vores borgere ledsagelse til konkrete aftaler

Vi kan tilbyde:
  • En arbejdsplads i organisatoriske rammer, hvor du som medarbejder får mulighed for at være med til at præge og videreudvikle socialpsykiatrien i Horsens Kommune.
  • En arbejdsplads hvor vigtige nøgleord er høj faglighed, dialog, refleksion og samarbejde
  • En arbejdsplads hvor der er stort fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed.
  • Kollegaer der brænder for deres felt og som løbende arbejder med at styrke deres fælles faglighed i en overordnet systemisk ramme.
  • Ekstern supervision i gennemsnit hver 6 uge
  • Fælles personalemøder hver 14 dag
  • Introduktion med mentorordning
  • Igangværende udviklingsproces med fokus på faglighed og kultur som der arbejdes videre med i 2026/2027
  • At du bliver en del af en spændende proces når der pr 1.1.2027 jvf psykiatriens 10 års plan bliver 2 akut og afklaringspladser etableret her i Kildegade.

Løn og Ansættelse:
Horsens kommune ønsker som udgangspunkt at alle stillinger besættes med 37 timer ugentligt.
Begge opslåede stillinger er 37 timers faste stillinger men timeantal mellem 34-37 timer kan aftales nærmere.
Gældende for begge stillinger er, at det er blandende vagter dag/aften med arbejde hver 3 weekend
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomster indgået med faglige organisationer. Aflønning i henhold til Ny Løn.

Der vil blive indhentet en straffeattest inden ansættelse.

Ønsker du at vide mere:
Afdelingsleder Didde Fryland afholder sommerferie i ugerne 32-34. Du er i denne periode meget velkommen til at kontakte Centerleder Christiane Pape Lehrmann 29 77 50 61, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om stillingen eller om os.
Er du interesseret så send en motiveret ansøgning

Ansøgningsfrist er d.23.8.26
Ansættelsessamtaler er planlagt til afholdelse torsdag 27.8.26

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Firma Kildegade 52 HPS Følg
Kontaktperson Christiane Pape Lehrmann
Arbejdsadresse Kildegade
Postnr.: 8700
Kommune Horsens
Telefonnr. 29 77 50 61
Ansøgningsfrist 23/08/2026
Valgt stilling