WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 26/02/2026
favourite-job-icon
Brænder du for klinisk vejledning og faglig udvikling? Så er her en unik chance for at få dit drømmejob
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 26/02/2026
favourite-job-icon
Brænder du for klinisk vejledning og faglig udvikling? Så er her en unik chance for at få dit drømmejob
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 26/02/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Hjemmesygeplejen i Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 13/03/2026
favourite-job-icon
Grå Anlægsgartner søges i Nordsjælland
Aktivbyg Anlægsgartner ApS - Allerød

Brænder du for klinisk vejledning og faglig udvikling? Så er her en unik chance for at få dit drømmejob

Bliv vores nye koordinerende kliniske vejleder i Hjemmesygeplejen i Halsnæs Kommune.

Rie har søgt en anden stilling internt i Hjemmeplejen, og derfor savner vi nu en ny dygtig kollega, der kan tage sig godt af vores sygeplejestuderende.

I Hjemmesygeplejen Halsnæs Kommune tager vi rigtig godt imod vores studerende og sætter en stor ære i, at deres forløb opleves som veltilrettelagt, og at de føler sig godt hjemme hos os. Vi får rigtig fine tilbagemeldinger fra de studerende, og flere af dem søger tilbage til os, enten i uddannelsen eller efter endt uddannelse.

Er du sygeplejerske, der har en naturlig lyst til at lære fra dig? Vi søger en engageret kollega, der vil tage ansvaret for at forme fremtidens sygeplejersker, samtidig med at du indgår i den kliniske hverdag.

Den koordinerende kliniske vejlederfunktion svarer til 20 timer om ugen, og de resterende timer lægges i den daglige drift med borgerbesøg, hvor du kører ud sammen med de studerende.

Om rollen

Som koordinerende klinisk vejleder hos os får du en nøglerolle i at sikre et læringsmiljø af høj kvalitet. Du bliver bindeleddet mellem teori og praksis for vores sygeplejestuderende på 4., 5., 6. og 7. semester.

Se vedlagte funktionsbeskrivelse.

Dine primære opgaver:
  • Vejledning: Planlægning og gennemførelse af vejledningsforløb for studerende på forskellige semestre.
  • Kvalitetssikring: Sikre at de kliniske uddannelsesplaner overholdes og løbende revideres.
  • Evaluering: Afholde studierelevante aktiviteter, samt eksamener.
  • Klinisk arbejde: Du indgår i afdelingens daglige drift, så din vejledning altid tager udgangspunkt i den aktuelle pleje til borgerne. Du er således også bindeled mellem øvrige kollegaer i afdelingen og de studerende.
Hvem er du?
  • Du er uddannet sygeplejerske med erfaring fra primær sektor, og helst fra hjemmesygepleje.
  • Du har gennemført (eller er i gang med) klinisk vejlederuddannelse. Alternativt er du klar på at tage klinisk vejlederuddannelse.
  • Du besidder en stor portion tålmodighed og er god til at skabe et trygt læringsrum i læringssituationer.
  • Du er god til at skabe struktur og rammer for arbejdet, både for dig selv og for andre.
  • Du er fagligt velfunderet og holder dig opdateret på den nyeste viden.
Hvad får du hos os?

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt. Du vil blive en del af en velfungerende del af Hjemmeplejen, en stor gruppe af sygeplejersker og SOSU-personale. Du bliver en del af et fagligt fællesskab med en anden koordinerende klinisk vejleder, der har ansvar for de studerende på kommunens plejecentre. I har et samarbejde om at afholde fælles temadage og refleksionsforum med de studerende på tværs af hjemmepleje og plejecentre. 

Stillingen er vagtfri, da det er vigtigt, du er på arbejde, når de studerende er i afdelingen.

Du er velkommen til at kigge forbi og spørge mere ind til stillingen.

Kontakt udviklingssygeplejerske Rie Vedel på tlf. 29416192 eller områdeleder Cille Boysen Rønde på tlf. 29625203.

Ansøgningsfrist: den 26.2.2026 kl. 12.

Samtaler afholdes: den 27.2.2026.

Timetal: 30-37 timer pr uge.

Ansættelsesstart: 1.4 eller efter aftale.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Firma Halsnæs Kommune Følg
Kontaktperson Cille Boysen Rønde
Kommune Halsnæs
Telefonnr. +4529625203
Ansøgningsfrist 26/02/2026
Valgt stilling