Kunne du tænke dig at arbejde i en international virksomhed? Vil du have muligheden for at skabe din egen hverdag? Og kan du arbejde med en stor grad af ansvar under frihed? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Business Co-ordinator hos Smurfit Westrock CorrPrint i Vamdrup. Jobbet er et langvarigt vikariat, som strækker sig fra 1. marts 2026 frem til maj 2027.
Jobbet
I jobbet som Business Co-ordinator bliver din hverdag fyldt med mange afvekslende og alsidige arbejdsopgaver. Du får en international kontaktflade, hvor størstedelen af kommunikationen primært vil foregå på tysk eller engelsk (og evt fransk) – både mundtligt og skriftligt. I dagligdagen har du et tæt samarbejde med vores kunder og forstår at sætte dem i centrum.
Dine daglige arbejdsopgaver/ansvarsområder er følgende:
- registrering af ordrer
- opfølgning på ordrer
- tæt og daglig dialog med kunder omkring specifikke opgaver
- håndtering af forespørgsler og prisfastsættelser
- deltagelse i trykstarter
- dialog internt i huset (planlægning, produktion, forsendelse)
Du bliver en del af en organisation, hvor beslutningsvejene er korte. Derfor arbejder du selvfølgelig selvstændigt og tager aktivt del i problemløsninger, ligesom du tager ejerskab for vores produkt.
Din baggrund
Vi forestiller os, at:
- Du er systemorienteret og har en struktureret arbejdsform
- Du har gerne erfaring med Navision
- Du er vedholdende og er i stand til at bevare overblikket i travle situationer
- Du behersker tysk og engelsk i skrift og tale
- har god talforståelse og sans for godt købmandskab
- Kendskab til trykkeri- eller emballagebranchen er en fordel med ikke et krav
Vi tilbyder
Du indgår i et godt fællesskab, hvor vi forstår at arbejde professionelt, samtidig med at vi har det sjovt i et miljø med en uformel tone. Vi har tillid til, at du ansvarsfuldt løser dine opgaver alene eller i fællesskab med dine kolleger, og du har derfor stor medindflydelse på, hvordan din hverdag bliver. Du modtager selvfølgelig den nødvendige oplæring i jobbet, og dine udfordringer vokser i takt med, at du bliver fortrolig med arbejdsopgaverne.
Hvem er vi
Smurfit Westrock er en af verdens førende leverandører af papirbaserede emballageløsninger med over 100.000 ansatte i 40 lande. I Danmark producerer vi massiv- og bølgepapemballage i et bredt sortiment med fokus på unikt, kreativt og funktionelt design og grafisk udtryk.
Smurfit Westrock CorrPrint i Vamdrup er et trykkeri, der leverer fortrykt liner og offsettrykte ark til bølgepapproducenter i Danmark og Europa. Vores trykkeri består af en flexoafdeling og en offsetafdeling.
Kontakt og ansøgning
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, baggrund eller erfaring. Vi behandler alle ansøgninger løbende frem til deadline den 18.01.2026 og glæder os til at modtage din ansøgning.