Vil du være med til at skabe rammerne for en by i udvikling og hjælpe borgere med at realisere deres byggedrømme? Som byggesagsbehandler er du bindeled mellem borger og kommune og bidrager til at omsætte de politiske visioner for byen til virkelighed for borgerne.
Om jobbet Ingen dage er ens! Du kommer til at arbejde med byggesager for nyt byggeri, lovliggørelse for opført bebyggelse, tilsyn hos og dialog med kommunens borgere samt et stærkt tværgående samarbejde med andre teams. Det meste af jobbet udfører vi på kontoret, men vi tager også på tilsyn fra tid til anden. Du får mulighed for fordybelse i lovgivning, samarbejde med kolleger og endda lidt ‘detektivarbejde’ i komplekse sager.
Eksempler fra hverdagen er f.eks. samarbejde med plankolleger om håndhævelse af lokalplan ved behandling af konkrete byggeansøgninger eller dialog med miljøkolleger om forudsatte miljøtilladelser.
Hvad tilbyder vi
- Et afvekslende, fleksibelt og udviklende job med stor indflydelse på dine opgaver
- Grundig oplæring og mentorordning – du behøver ikke kunne det hele fra start
- Tværfagligt inspirerende miljø og en bred kontaktflade
- Gode muligheder for kompetenceudvikling og hjemmearbejde (1-2 dage om ugen)
- En arbejdsplads med dygtige kolleger og plads til den enkelte
I Byggesagsteamet arbejder vi med byggesager fra både borgere, virksomheder, boligforeninger, byudviklere og kommunalt byggeri.
Stillingen vedrører den del af teamet, der arbejder med enfamiliehuse, tilbygninger, kolonihaver mv.
Hvem er du? Vi lægger vægt på din tilgang og lyst til at lære frem for en bestemt uddannelse. Hvis du er nysgerrig, fagligt interesseret, struktureret og god til dialog, er du allerede godt på vej.
Dine kolleger i Byggesagsteamet har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, fx arkitekt, ingeniør, HK’er, bygningskonstruktør og geograf.
Kompetencer
Need-to:- Interesse for byggeri og lyst til at lære bygge- og planlovgivning
- Evne til at kommunikere klart og imødekommende
- Struktureret og samarbejdende tilgang
Nice-to:- Erfaring med byggesagsbehandling og forvaltningsret
- Kendskab til byggelovgivning og planloven
- Byggeteknisk viden
Praktiske oplysninger Vi søger en fuldtidsmedarbejder med ansættelse snarest muligt.
Ansættelserne sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er den 4. marts 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 11 og 12.
Den ledige stilling er i Byggesagsteamet, der er en del af Center for Plan og Miljø, hvor vi aktuelt er 50 ansatte. Vi er organiseret i fire teams: Byg, Plan, GIS og Data samt Miljø- og Klima. Vi sidder sammen og i det daglige har vi et meget tæt samarbejde
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Byg, Mette Justesen på tlf. 9137 0448 (ferie i uge 7) eller ved spørgsmål om fagligt indhold i stillingen til byggesagsbehandler Ina Kira Sidor tlf. 3639 3522.