WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/02/2026
favourite-job-icon
Case manager til Sektionen for Maritime Missilsystemer ved Kapacitetscenter Maritim
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/02/2026
favourite-job-icon
Case manager til Sektionen for Maritime Missilsystemer ved Kapacitetscenter Maritim
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup

Case manager til Sektionen for Maritime Missilsystemer ved Kapacitetscenter Maritim

Vi søger en case manager, der vil være en del af vores professionelle hold. Vi arbejder med anskaffelse, implementering og drift af Forsvarets maritime missil- og ildledelsessystemer.

Om os

Vi er Kapacitetscenter Maritime Missilsystemer, som er en sektion, der hører under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses Maritime Division. Vores sektion består af en sektionschef og 12 medarbejdere med varierende anciennitet, uddannelse og alder. Vi er præget af en høj faglig stolthed, en uformel omgangstone og et godt samarbejde.

Vi er ansvarlige for drift og projektering af maritime missilsystemer og herunder ildledelsessystemer samt en række relaterede systemer. Det er afgørende for Forsvarets brugere, at systemerne fungerer under fred, krise og krig, hvorfor personligt ansvar for de enkelte systemer tillægges stor vægt i dagligdagen og i sektionens arbejde.

Det er os, der skal sikre at Søværnets missilsystemer er bedst muligt til gavn for Søværnets kapaciteter og vi favner således drift, anskaffelser samt innovation inden for området.

Om stillingen

Vi søger en case manager til vores nyoprettede team for struktur, økonomi og materiel.

I team for struktur, økonomi og materiel skal du især kunne bidrage med faglig sparring til teamets missilregnskabsfører, der håndterer sektionens materiel og struktur. Sammen er i sektionens team, der har varter materiellet og strukturen i SAP, modtagelse af leverancer og tilhørende opfølgning, samt korrekt økonomisk afløb.

I stillingen kommer du til at arbejde med et stort spænd af opgaver. Håndtering af FMS-cases (Forrent military sales), kontrakter med udenlandske leverandører.

Det kan være alt fra at foretage mindre anskaffelser til at give input til mere langsigtede politiske beslutninger. Der er således ikke udelukkende behov for teknisk forståelse, men også forståelse af markedet og et strategisk blik for området.

Du vil indgå i teamet, hvor der vil være sparring og støtte på tværs af sektionens ansvarsområder. Alt efter dine kvalifikationer vil du, og kan du få tildelt yderligere områder, som vil blive dit ansvar.

Stillingen involvering i Forsvarets øvrige styrelser, stabe og brugerne samt leverandører og partnere i ind- og udland. Så en hverdag i Kapacitetscenter Maritime Missilsystemer er varieret med kontorarbejde i Ballerup, mødeaktiviteter i ind- og udland, samt arbejde ombord i Søværnets skibe og ved Flådestationerne.

Om dig

Du er indkøber eller har anden merkantil relevant baggrund. Kendskab til militære systemer og udenlandske leverandører er den fordel men ikke et krav

Du er imødekommende, og du er god til at kommunikere mundtligt samt skriftligt på både dansk og engelsk. Du må gerne være nysgerrig og analytisk i din tilgang, og du kan overskue fagligt komplekse problemstillinger. Det er ønskeligt at du har arbejdet i Forsvaret tidligere, men det er ikke et krav.

Du er fleksibel og er indstillet på en omskiftelig hverdag. Du trives med udfordringer og har lyst til at udbygge din viden indenfor de systemer sektionen anvender, ligesom du alt efter din forudgående erfaring med området, skal være indstillet på at gennemføre en række kurser inden for området. Du udviser initiativ og handlekraft.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte orlogskaptajn Jesper Als Velling på telefon 3266 5958 eller på mail FMI-MA-CHVMI@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Rasmus Kunzendorf på telefon 2926 3785.

Ansøgningsfrist er 3. februar 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Firma Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Følg
Kontaktperson Rasmus Kunzendorf
Arbejdsadresse Lautrupbjerg
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 2926 3785
E-mail 00542345@mil.dk
Ansøgningsfrist 03/02/2026
Valgt stilling