Til MTH Biler søger vi en strategisk og forretningsorienteret CFO, der vil være med til at løfte virksomhedens økonomiske styring, datagrundlag og beslutningskraft til næste niveau.
Som CFO bliver du en del af Direktionen og får en nøglerolle i at omsætte data til indsigt og økonomi til forretningsmæssige beslutninger. Du skal ikke blot sikre solide finansielle processer – du skal også udfordre status quo og være en aktiv sparringspartner i direktionen i forhold til udviklingen af MTH Biler.
Stillingen er for dig, der motiveres af at skabe overblik i kompleksitet, styrke organisationens beslutningsgrundlag og drive udvikling gennem struktur, indsigt og stærkt lederskab.
Dit succeskriterie i jobbet som CFO vil være, at MTH Biler kan træffe bedre beslutninger hurtigere – baseret på data og struktur.
Dit ansvar
Du får ansvaret for MTH Bilers administration og økonomi, herunder:
Overordnet ansvar for økonomi, controlling, rapportering og finansielle processer
Udvikle klare, visuelle og handlingsorienterede ledelsesrapporter til direktion og bestyrelse
Sikre stærk controlling og datadrevet opfølgning på budgetter, likviditet og performance
Drive digitalisering, automatisering og optimering af de økonomiske arbejdsgange
Skabe transparens og kvalitet i data, så økonomi overordnet set bliver et aktivt styringsværktøj i hele organisationen
Udfordre eksisterende arbejdsgange og processer for at øge effektivitet og beslutningskraft
Ledelsesmæssigt fortsætte den gode udvikling i en stærk administration og økonomi-funktion i tæt samarbejde med virksomhedens økonomichef og dertil styrke den faglige kultur med et i forvejen tydeligt ansvar.
Din profil
Vi søger en CFO, der kombinerer stærk økonomifaglighed med forretningsforståelse og lederskab.
Du:
Har solid erfaring med økonomistyring, controlling og finansielle processer
Har dokumenteret erfaring med at lede og udvikle økonomi- og administrationsfunktioner
Er analytisk og nysgerrig på data – og evner at skabe indsigt fremfor blot rapportering
Kan omsætte komplekse økonomiske sammenhænge til klare beslutningsgrundlag
Har erfaring med digitalisering og optimering af økonomiske processer
Trives i rollen som sparringspartner for direktion og ledelse
Arbejder struktureret og strategisk, men er samtidig handlekraftig i eksekveringen.
Vi ser gerne, at du har en solid uddannelsesmæssig baggrund inden for:
Økonomi, finans, regnskab eller investering (bachelor eller kandidat)
Erhvervsøkonomi / Business Administration, evt. med en MBA
Revisoruddannelse (fx statsautoriseret revisor) eller relevant certificering som CFA eller CPA er en fordel.
Som person
Du er en leder, der skaber tillid og retning i organisationen.
Derudover er du:
Strategisk og forretningsorienteret
Analytisk og nysgerrig
Tydelig i din kommunikation
Samarbejdsstærk på tværs af organisationen
Ambitiøs – både på virksomhedens og egne vegne.
Hvad du kan forvente
Hos MTH Biler får du en central rolle i en virksomhed i udvikling, hvor du får reel indflydelse på både struktur, beslutninger og fremtidig retning.
Du bliver en del af en ambitiøs Direktion, hvor samarbejde, ansvar og udvikling er centrale fokusområder – og hvor CFO skal spille en afgørende rolle i virksomhedens fortsatte vækst.
Dit kommende arbejdssted bliver Nykøbing Mors, med mulighed for at arbejde på de forskellige lokationer blandt de 8 afdelinger og med mulighed for hjemmearbejdsplads på sigt.
MTH Biler tilbyder en gage der modsvarer dine kvalifikationer dertil pensionsordning samt sundhedsforsikring.
Stillingen er nyoprettet, hvormed du selv skal være med til at skabe rammen for succes i jobbet.
Ansøgningsfrist
Søndag d. 17. maj 2026 – samtaler holdes løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sten Olin fra Biz2Grow på telefon +45 5239 8662.
Ønsker du at søge stillingen, bedes du søge via www.biz2grow.dk
NB! Du bedes i din ansøgning anføre dit lønniveau ekskl. pension.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om MTH Biler
MTH Biler A/S er en af Danmarks mest etablerede og professionelle bilforhandlere med hovedsæde i Nykøbing Mors og afdelinger flere steder i Nord- og Østjylland. Som autoriseret Toyota-forhandler kombineres stærke brands med høj kvalitet, moderne bilteknologi og omfattende serviceydelser, hvilket gør MTH Biler til et naturligt valg for både private og erhvervskunder.
Siden 1976 har MTH Biler opbygget en solid position i bilbranchen ved at levere professionel rådgivning, pålidelige biler og førsteklasses kundeservice.
Hos MTH Biler er ikke bare bilforhandler – man er derimod en troværdig partner, der hjælper kunderne med at finde den helt rigtige løsning, og så lægges der stor vægt på langvarige kunderelationer. Som medarbejder bliver du en del af et engageret team i en virksomhed, der er kendt for kvalitet, faglighed og en stærk lokal tilknytning.
| Firma | Biz2Grow ApS Følg |
| Kontaktperson | Sten Olin |
| Arbejdsadresse | Skovbakken |
| Postnr.: | 8740 |
| Kommune | Morsø |
| Telefonnr. | 52398662 |
| sten@biz2grow.dk | |
| Ansøgningsfrist | 17/05/2026 |