Brænder du for det gode kollegaskab, den høje service og det gode arbejdsmiljø? Har du allerede erfaring, eller drømmer du om at få mulighed for at blive renovationsmedarbejder? Så er det måske dig, som vi mangler til vores indsamlingsteam.
Om jobbet Du bliver en del af teamet, der indsamler haveaffald. Teamet består af 6 medarbejdere fordelt på 3 biler, som alle har fokus på et godt arbejdsmiljø, sikkerhed og høj service.
Arbejdet omfatter indsamling af haveaffald i tohjulede containere samt i bundter. Indsamlingen foregår i en komprimatorbil. Stillingen kræver desuden brug af digitale programmer, f.eks. til rute- og containerlogistik, elektronisk driftshåndbog og adgang til din vagtplan. Derfor er det nødvendigt, at du har IT-kendskab på brugerniveau.
Krav til jobbet- Kørekort kategori C
- Gyldigt EU-bevis og førerkort
- IT-kendskab på brugerniveau
- Behersker dansk i skrift og tale
Om dig Som ansat hos Nordværk I/S kommer du til at indgå i en organisation, der har fokus på arbejdsmiljø, miljø samt udvikling og digitalisering. Vi er en virksomhed, der leverer et højt serviceniveau til borgere, hvilket vi har brug for din hjælp til.
Vi forventer, at du:
- kan arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og initiativrig
- har lyst til at engagere dig fagligt i virksomheden
- har positiv tilgang til opgaveløsningen og er god til at samarbejde med dine kollegaer
- har positiv tilgang til opgaveløsningen
- er serviceminded og kan føre en god dialog med borgerne
Vi tilbyder En god arbejdsplads, som er baseret på tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling. Vi er arbejdsmiljøcertificeret og vægter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø højt. Vi er en dynamisk virksomhed i rivende udvikling inden for grøn omstilling, bæredygtighed og digitalisering.
Derudover tilbyder vi:
- Grundig oplæring, så du er tryg i dine opgaveløsning
- Mulighed for kompetenceudvikling i form af uddannelsesforløb
- Uformel omgangstone og gode kollegaer
- Sundhedsordning
Løn og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og lokalaftale.
- Ansættelsesdato: 1. marts 2026 eller efter aftale
- Stillingen er på 37 timer ugentligt
- Mødetid: kl. 06:00-14:00 mandag til torsdag og kl. 06:00-13:30 fredag
- Mødested: Over Bækken 2, 9000 Aalborg
Vil du med på holdet? Så send so din ansøgning inden fristen d.19. januar 2026.
Vi afholder samtaler d. 26. januar 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Mølgaard på 20 95 47 73 eller mail:
mme@nordvaerk.dk Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Nordværk I/SNordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/