Vil du stå i spidsen for en af de mest afgørende teknologier i kampen mod klimaforandringer? Vi søger en leder til at videreudvikle organisationens arbejde med CO2-lagring. Stillingen er central for Nordsøfondens bidrag til energiomstillingen og udviklingen af et nyt fagligt og strategisk område.
Om stillingen
Som chef for CCS-forretningen vil du få det overordnede ansvar for at udvikle og implementere vores CCS-strategi samt videreudvikle Nordsøfondens CCS-forretningsområde. Stillingen er en nyoprettet lederstilling og er central for Nordsøfondens fremtidige arbejde med CCS. Du vil arbejde tæt sammen med både interne og eksterne interessenter, herunder operatører og andre partnere og myndigheder for at realisere det danske lagerpotentiale. Du vil aktivt skulle opsøge, opbygge og koordinere partnerskaber langs værdikæden indenfor CCS.
Dine hovedopgaver vil være, at:
Udvikle og virkeliggøre den nye CCS-strategi
Opbygge den næste fase af CCS-organisationen i Nordsøfonden
Opbygge og vedligeholde stærke relationer til licenspartnere, myndigheder og øvrige relevante tekniske, kommercielle, finansielle og regulatoriske aktører, både nationalt og internationalt.
Varetage ledelsen af egne og tværgående medarbejdere i Nordsøfondens samlede CCS-indsats
Følge op på lovgivning, standarder og politiske rammer
Påtage dig budgetansvar for både driftsbudget for Nordsøfondens CCS-aktiviteter og investeringsbudgettet på et trecifret million-beløb samt rapportering til direktionen og bestyrelsen
Om dig
Vi forestiller os, at du har:
Senior ledelses-/P&L-erfaring i et tilsvarende komplekst miljø
Indgående kendskab til CCS-teknologier og/eller -regulering
Evne til at formulere, drive og implementere strategi i et hurtigt-udviklende energimarked
Solid kommerciel erfaring i en senior lederrolle med ansvar for komplekse miljøer med mange interessenter
Erfaring med at lede tværfaglige teams (tekniske, kommercielle, juridiske, regulatoriske) i et dynamisk område under udvikling
Erfaring med at arbejde i joint ventures med industripartnere
Erfaring med at navigere i miljøer påvirket af politiske prioriteter og offentlig forvaltning
Erfaring med den danske energisektor vil være en fordel
Stærke kommunikations- og påvirkningsevner med evnen til hurtigt at opbygge tillid og navigere i et komplekst interessentlandskab
Strategisk, analytisk og faktabaseret tankegang kombineret med kreativitet og evnen til at identificere nye forretningsmuligheder
Entreprenør- og forandringsorienteret mindset
Stærk forretningssans og resultatorientering
Er en fremragende personaleleder med stærke samarbejdsevner
Vi tilbyder
En central rolle i en organisation med høje ambitioner om en CCS-industri i Danmark
En unik udviklingsopgave
Mulighed for at præge den grønne omstilling
En arbejdsplads præget af professionalisme, samarbejde og faglig stolthed
Din kommende arbejdsplads
Nordsøfonden er statens undergrundsselskab, som varetager statens deltagelse i de danske olie‑ og gaslicenser og de danske CO₂‑lagringslicenser. Rammerne for vores arbejde er politisk defineret, og vores opgave er at skabe værdi ved at udnytte undergrundens potentiale bedst muligt til gavn for det danske samfund. Vi er som ikke-operatør en del af løsningen, når vi deltager i produktion af olie og naturgas, og når vi bidrager til CO2-lagring.
Vi er pt. ca. 20 medarbejdere i en spændende organisation, der forvalter store aktiver. Vores hverdag er præget af udfordrende og varierende opgaver, vi spænder bredt i faglighed, og vi lægger vægt på effektivt samarbejde og projektorienteret opgaveløsning.
Vi tror på en mangfoldig og rummelig arbejdsplads, hvor der er mulighed for balance mellem arbejdsliv og privatliv og fleksibel arbejdsplanlægning. Vi tilbyder forskellige trivselsordninger, herunder en sundhedsforsikring til ansatte. Nordsøfonden holder til i Sankt Kjelds Gård på Østerbro, tæt på Lyngbyvejen, metro og S-tog, og der er adgang til parkeringskælder.
Løn og ansættelsesforhold
Nordsøfonden samarbejder med Egon Zehnder i udvælgelsesprocessen, og du bedes sende din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag til applications-CPH@egonzehnder.com. Ansøgningsfristen er 3. maj 2026.
Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale. Lønnen forhandles lokalt, men du ansættes i henhold til AC-overenskomsten i staten.
Stillingen er en åremålsansættelse på 5 år med mulighed for forlængelse op til 3 år.
Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Nordsøfonden opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte Thomas Wamberg eller Christoffer With hos Egon Zehnder på +45 33 11 13 53.
Du kan læse mere om Nordsøfonden på www.nordsoefonden.dk.
| Firma | Nordsøenheden Følg |
| Kontaktperson | Thomas Wamberg |
| Arbejdsadresse | Sankt Kjelds Plads |
| Postnr.: | 2100 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 33111353 |
| applications-CPH@egonzehnder.com | |
| Ansøgningsfrist | 03/05/2026 |