Vil du være med til at arbejde for Danmarks sikkerhed? Kan du lede og motivere en afdeling af højtspecialiserede specialister gennem en fortsat udvikling? Så kan du blive vores nye kollega.
Om os Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste — hemmeligt og åbent — for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt.
Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden. Det gør vi ved at identificere, vurdere, rådgive om og i sidste ende modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. For at løse den mission opererer vi i FE sammen – både ude og hjemme – og vi gør det dynamisk i forhold til et komplekst trusselsbillede, der konstant udvikler sig.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister, og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
Om stillingen Som chef for Dataplatform og Analyse får du ansvaret for den afdeling, der sikrer, at FE’s data er tilgængeligt, pålideligt og anvendeligt — og som udvikler de data- og analyseløsninger, der understøtter organisationens efterretningsvirksomhed. Afdelingen er FE’s tekniske rygrad for behandling og udstilling af data, og dens leverancer er direkte afgørende for kvaliteten af FE’s efterretningsprodukter.
Du vil få både strategiske og operationelle ledelsesudfordringer. Afdelingen har bl.a. ansvaret for opbygning og drift af FE’s dataplatform og datapipelines. Behandling af data fra interne og eksterne kilder. Datamodellering og sikring af datakvalitet på tværs af organisationen. Udstilling af data til brugere og applikationer på tværs af FE. Data science- og analyseløsninger til støtte for FE’s operative opgaver. Datagovernance og sikker klassifikation og håndtering af data.
Som chef skal du sikre stabil drift og høj datakvalitet dag for dag, mens du som strategisk leder sætter retning for, hvordan FE udvikler sine data- og analysekapabiliteter i takt med trusselsbilledet og den teknologiske udvikling.
Som chef forventer vi, at du kan navigere i en organisation, hvor data både er et efterretningsprodukt og en kritisk infrastruktur. Du forstår de særlige krav, der stilles til datahåndtering i en efterretningstjeneste — herunder klassifikation, sikkerhed og datasuverænitet — og du kan oversætte disse krav til konkrete løsninger og processer i din afdeling.
Dine ansvarsområder er bl.a.: Ledelse af ledere og medarbejdere. Herunder talentledelse, rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling af specialister inden for data og analyse.
Økonomi- og budgetstyring for afdelingen.
Udvikle og eksekvere strategi og retning for dataplatform og analysekapabiliteter i samspil med FE’s overordnede strategi.
Sikre pålidelig drift og høj datakvalitet på tværs af platformens lag, samt at data science- og analyseløsninger oversættes til reel operationel værdi for FE’s efterretningsopgaver, overholdelse af lovgivning og retningslinjer for opbevaring og brug af data i en efterretningskontekst.
Datagovernance - etablere og håndhæve politikker og standarder for klassifikation og dataanvendelse.
Tværgående samarbejde med andre afdelinger om databehov og løsninger.
Afrapportering i forhold til afdelingens aktiviteter og leverancer.
Om dig Vi søger en erfaren leder med god forståelse for datahåndtering og analyse i en kompleks organisation. Du behøver ikke selv være specialist inden for data engineering eller data science, men du skal forstå de opgaver dine medarbejdere løser, og kunne sætte en faglig og strategisk retning for dem.
Vi forestiller os, at:
- Du har en relevant akademisk uddannelse — gerne inden for IT, samfundsvidenskab, naturvidenskab eller tilsvarende.
- Du er en stærk leder med en bred ledererfaring på strategisk niveau og har tidligere ledet enheder med højt specialiserede medarbejdere. Du værdsætter ledelse af ledere og kan motivere og fastholde højt specialiserede medarbejdere. Du trives med ansvar og er vant til at navigere i krydsfeltet mellem tekniske fagmiljøer og operative brugere. Du uddelegerer de faglige beslutninger til dine specialister, men holder dig tilstrækkeligt informeret til at træffe kvalificerede strategiske valg og repræsentere afdelingen troværdigt over for resten af organisationen. Du er i stand til at skabe en god arbejdskultur og har blik for den enkelte medarbejders viden, kompetencer, udviklingsopgave og trivsel.
- Du har forståelse for, hvad det kræver at håndtere data i en sikkerhedskritisk kontekst — herunder klassifikation, adgangsstyring og de særlige lovgivningsmæssige og efterretningsmæssige rammer, der gælder for FE’s dataanvendelse. Du behøver ikke kende alle detaljerne på forhånd, men du skal have forudsætningerne for hurtigt at sætte dig ind i dem.Arbejder helhedsorienteret og er i stand til at bygge bro mellem din afdelings tekniske leverancer og de operative behov i FE. Du prioriterer en forretningsmæssig udvikling af services, leverancer og produkter og forstår, at en god dataplatform kun har værdi, når den understøtter dem, der skaber efterretningsværdi af dataene.
- Du er robust og beslutningsdygtig. Du trives i en politisk styret organisation med mange interessenter, og du mestrer kommunikation både opad, nedad og på tværs. Din tilgang er systematisk og nytænkende, og du udfordrer gerne velkendte måder at gøre tingene på, når der er bedre alternativer.
Det er en fordel, hvis du fra tidligere roller har kendskab til et eller flere af efterstående områder. Datahåndtering, dataplatforme eller analyseområdet. Erfaring fra offentlig sektor, forsvar, efterretning eller kritisk infrastruktur. Forståelse for datagovernance, klassifikation og informationssikkerhed. Erfaring med tværgående samarbejde og interessenthåndtering i komplekse organisationer. Kendskab til relevant lovgivning og sikkerhedsregler for dataanvendelse i det offentlige.
FE prioriterer lederudvikling Der er tale om en chefstilling. Derfor forventer vi, at du både kan og vil udvikle dig i et samarbejde med din afdeling og dine chefkolleger. God ledelse er forudsætningen for at være en attraktiv arbejdsplads — både for nuværende og fremtidige medarbejdere. Derfor har FE fokus på lederudvikling.
Vi har et fælles ledelsesgrundlag med tilhørende rolle- og kompetencebeskrivelser. Ledelsesgrundlaget har udgangspunkt i fire ledelsesværdier: Vi arbejder som et FE. Vi udfordrer og udvikler os. Vi tager ansvar og eksekverer. Vi transformerer FE. Ledelsesgrundlaget retter sig mod alle ledelsesniveauer i organisationen. Det adresserer balancer i ledelse: Strategisk ledelse vs driftsledelse, relationel ledelse vs faglig ledelse, tværgående ledelse vs linjeledelse.
Vi arbejder med ledelsesgrundlaget lige fra udvælgelsesprocessen og hele vejen i en karriere som leder i FE. Bliver du ansat som leder i FE, kan du forvente en løbende lederudvikling — ligesom vi også forventer af dig, at du udvikler dig løbende.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten og fastsættes som udgangspunkt på åremål. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, med mindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Dit daglige arbejdssted vil være Forsvarets Efterretningstjeneste, Århusgade på Østerbro.
Som ansat i Forsvarsministeriets ministerområde er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den lokale HR-partner ved FE på 21443@ddis.dk
Hvis du har spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen på telefon 29417033.
Ansøgningsfristen er 17. juni.
Første samtaler forventes afholdt i den 23. juni. Forud for en evt. 2. samtale kan du forvente at skulle gennemføre en personlighedstest.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere om FE på https://fe-ddis.dk, hvor du blandt andet kan få et mere detaljeret indblik i FE’s opgaver og værdier samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV.