WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/03/2026
favourite-job-icon
Chef for Electronic Warfare ”EW” sektion søges i FMI.
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup - Ballerup
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/03/2026
favourite-job-icon
Chef for Electronic Warfare ”EW” sektion søges i FMI.
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
Chef for Kommunikationssektion søges i FMI.
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
Chef for Ledelsessekretariatet i FMI
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup - Ballerup

Chef for Electronic Warfare ”EW” sektion søges i FMI.

Har du erfaring med Electronic Warfare (EW) og vil du arbejde med udviklingen af fremtidens EW-kapaciteter til Forsvaret? Så kan du blive chef for EW-sektionen i forretningsområdet C4ISR, hvor du får ansvar for at lede og udvikle sektionens arbejde på området.

Om os

Den sikkerhedspolitiske situation har skabt behov for en accelereret oprustning af Forsvaret. Det er en stor og kompleks opgave med fokus på hastighed i leveringen af de nødvendige Kapaciteter til Brigaden. Vi er derfor i fuld gang med at anskaffe operative IT-systemer og kommunikationsløsninger med henblik på at digitalisere brigaden og enheder på tværs af Forsvaret.

Forretningsområde C4ISR er organiseret med én teknologiafdeling og 3 kapacitetssektioner med hver deres speciale, hvoraf EW-sektionen er den ene. Sektionerne anskaffer og drifter en lang række kapaciteter og systemer inden for kommunikation, operativ IT, elektronisk krigsførelse og simulationssystemer. Desuden består forretningsområdet af en Drift og støttesektion.

Forretningsområdet er præget af en fri og uformel omgangsform der bygger på tillid, ansvar, samarbejde og et godt socialt fællesskab. Vi er professionelle, har fokus på opgaven og fremdrift, mens vi er nærværende og passer godt på hinanden. Således er fleksibilitet og forståelse grundlaget for trivsel og et arbejdsliv i balance.

Om stillingen

Din kerneopgave består i at levere operative kapaciteter og EW-systemer, primært til Hæren, men også til Specialoperationsstyrkerne, Hjemmeværnet og Forsvaret generelt.

Sektionen består af 11 medarbejdere, foruden dig selv, og herudover dedikerede projektledere og andre støttemedarbejdere.

Som chef for sektionen indgår i forretningsområdets ledelsesgruppe. EW-kapaciteter spiller en afgørende rolle på fremtidens kampplads, og Forsvaret har igangsat en modernisering af området med flere større anskaffelser, der skal leveres af os. Udover nyanskaffelser, skal du sammen med brugerne også sikre en effektiv drift og videreudvikling af de kapaciteter og systemer der allerede er leveret til Forsvaret.

Derudover vil du som sektionschef skulle repræsentere forretningsområdet ved både nationale og internationale aktiviteter indenfor Electronic Warfare, herunder blandt andet deltage i faglige messer, NATO-samarbejdsgrupper og generel dialog med industrien.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Allerede har en vis erfaring indenfor Electronic Warfare.
  • Måske allerede er ansat i Forsvaret som special-/chefkonsulent
  • Såfremt du ikke er i Forsvaret, er du på et tilsvarende akademisk niveau, som for eksempel ingeniør, cand.scient.pol., cand.merc., cand.jur. eller lignende.
  • Har stærke lederevner, og gerne erfaring med personaleledelse af erfarne videns medarbejdere, såvel militære som civile.
  • Har gode kommunikationsevner og kan formidle komplekse faglige emner klart og præcist – både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk.
  • Kan omsætte både faglige og juridiske krav til praktiske løsninger, der understøtter Forsvarets operative behov.
Du er analytisk velfunderet og systematisk i dit planlægnings- og analysearbejde. Vi forventer, at du arbejder struktureret med dine opgaver, både selvstændigt og som en del af et team, og formår at følge dem til dørs. Vi kender ikke altid næste uges opgaver, så du skal være omstillingsparat og fleksibel, samt evne at bevare overblikket i en hektisk hverdag med skiftende prioriteter.

Vi kan tilbyde dig en spændende lederrolle med stor indflydelse på Forsvarets EW-løsninger.

Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem relevante kurser og efteruddannelse.

Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger, og fleksible arbejdsforhold, der giver mulighed for at opnå en god balance mellem arbejds- og fritidsliv.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Forretningsområdechef OING. René Toft telefon: 22989877.

Har du spørgsmål til civile løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.

Ansøgningsfristen er den 24. marts 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Firma Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup Følg
Kontaktperson Julie Cramer-Palmquist
Arbejdsadresse Lautruphøj
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 32665848
E-mail 00466003@mil.dk
Ansøgningsfrist 24/03/2026
Valgt stilling