Chef for Informations- og kommunikationsteknologi i Cyberdivisionen Er du en motiverende og resultatorienteret chef? Er du solidt funderet inden for it området generelt og evner at gennemføre organisatoriske og opgavemæssige forandringer?
Så vil vi gerne høre fra dig.
Du bliver afdelingschef (forretningsområdechef) for Informations- og kommunikationsteknologi (IKT), som består af 3 sektioner, og med ansvar for anskaffelse og håndtering af udstyr inden for IKT til den samlede forsvarskoncern, og bidrage til den teknologiske udvikling inden for it-området.
Som afdelingschef refererer du til centerchefen, der indgår i Cyberdivisionens øverste ledelse (direktionen) og afdelingschefen er niveaumæssigt klassificeret som M401.
Om os IKT Materielafdelingen er en del af Cyberdivisionen, der understøtter det danske Forsvars arbejde for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark gennem udvikling, vedligeholdelse, drift og forvaltning af it-systemer, infrastruktur og -services. Cyberdivisionen er en af Danmarks største offentlige It-organisationer med ca. 600 medarbejdere, der leverer it til alle dele af Forsvaret.
Center for Teknologi, som IKT er en del af, er ansvarlige for anskaffelse, udvikling, drift og forvaltning af Forsvarets it-systemer og arbejder tæt sammen med både interne og eksterne aktører for at sikre, at systemerne lever op til de højeste sikkerhedskrav.
IKT Materielafdelingen er nyoprettet afdeling, der har til hovedopgave at anskaffe inden for forretningsområdet it-udstyr. Afdelingen består af 3 sektioner, der sammen dækker anskaffelse alle type af it-udstyr (PC´ere, TV-AV, netværk, servere, printere mv.) til hele forsvaret.
Om stillingen Som forretningsområdechef for IKT Materielafdelingen vil du indgå i et ledelsesteam i Cyberdivisionens Center for Teknologi der foruden dig, udgøres af Centerchefen (CTO), afdelingschefen for Infrastrukturafdelingen, afdelingschefen for Systemafdelingen, afdelingschefen for DeMars- og ESDH afdelingen samt chefen for Styrings- og støttesektionen.
Du vil sammen med dine 3 sektionschefer have ansvaret for at lede og udvikle IKT Materielafdelingen.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- IKT Materielafdelingen og underliggende sektioner sikrer en effektiv og strømlinet materiel- og logistisk forvaltning.
- Afdelingen udfører logistisk og materielfaglig forvaltning og administration, herunder har Kapacitets Center Manager (KCM) ansvaret for It- udstyr, It- tilbehør og centralt IKT materiel vedr. anskaffelser, kapacitetsstyring, konsolidering, leverandørstyring og budgetstyring
- Afdelingen har en direkte leverandørrelation til Forsvarets myndigheder og styrelser – på styringsniveau.
- Afdelingen samarbejder med øvrige KCM’er om stabil leverance af del-services af materiel og logistisk karakter.
- Afdelingen har det overordnede ansvar for udstyrskapaciteter fra vugge til grav herunder økonomi, EOS/EOL/LCM, og bortskaffelse (udfasning).
- Yder ledelsesstøtte til Centerchefen og afdelingschefer samt øvrige KCM’er inden for materiel- og logistikområdet
- Laver opfølgning og koordinering af særlige kritiske afleveringer
- Økonomistøtte for materiel og logistik til øvrige afdelinger
- Indgår i udarbejdelse og opfølgning på det strategiske roadmap for materiel og logistik
- Varetager forretnings- og leverandørstyring i forbindelse med håndtering af aftaler og kontrakter jf. RACI- modellen om funktionalitet, Økonomi, support på ydelser fra afdelingen, Sikkerhed, GDPR, DBH- aftaler, SLA, OLA mv.
- Tæt dialog med de lokale it-supportenheder i forhold til kapacitetsstyringen samt øvrige forhold omkring materielanskaffelser
- Løbende optimering af sagsflow, således at bruger/kunden har en god og transparent oplevelse, samt leverancetiden og sagsbehandling er effektiv
Om dig Omdrejningspunktet for opgaveløsningen er robust og rettidig levering af it-udstyr til koncernen, og parallelt med det, en omfattende forandringsledelsesopgave, der understøtter den omstilling og forandring forsvaret står over for. Begge dele stiller store krav til din faglighed, gennemslagskraft og at du på én og samme tid er både resultat- og fremtidsorienteret. Opgaverne kalder på en visionær og motiverende ledertype, der også kender værdien af et stabilt udgangspunkt. Det vil være en fordel, hvis du har indgående kendskab til Forsvarets operative virksomhed samt koncernen generelt.
En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at tænke koncernens udvikling og operative virke ind i transformationen af dit ansvarsområde. Du er en vigtig medspiller i udvikling og implementering af Forsvarets og koncernens strategier, som du gennem din organisation formår at omsætte i samarbejdet med dine kolleger og medarbejdere.
Vi forventer, at du har bred erfaring fra tjeneste i forsvaret på alle eller flere niveauer, indgående kendskab til forsvarets behov, herunder betydning af it i opgaveløsningen, solid ledelsesmæssig erfaring, herunder gerne ledelse af ledere. Du har en robust forståelse af og erfaring med It, du er omgængelig og med gode relationelle evner, der kan pleje og vedligeholde dine kollegiale netværk på tværs af Forsvaret.
Du har betydelig og dokumenteret ledelseserfaring, og er klar til at lede en nyoprettet afdeling med god hjælp fra dine sektionschefer. Du prioriterer ledelse og dykker samtidig nysgerrigt ned i moderne it-teknologiske udviklingstendenser – både i forhold til udstyr og i forhold til en moderne arbejdsplads og de udstyrsudfordringer der er i relation hertil – særligt i en stor koncern der dække hele rigsfællesskabet.
Med dit indgående kendskab til både metodik og forståelse for opgaverne, evner du facilitere og danne bro imellem strategi, ledelse og teknologi.
Du har et strategisk og helhedsorienteret fokus med en god gennemslagskraft og kan træffe og eksekvere på beslutninger. Du kan sætte tydelig retning og prioritere i henhold hertil, og du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner, hvor du tilpasser dine budskaber til din målgruppe.
Derudover ser vi gerne, at du har følgende kvalifikationer og erfaringer:
- Erfaring med materielindkøb og materielforvaltning.
- Analytisk tilgang og erfaring med komplekse opgaver og interessenthåndtering.
- Erfaring med ledelse af strategiske og komplekse it og/eller materielprojekter.
- Erfaring med eller generel kendskab til it-infrastruktur og brugerudstyr.
Ansættelsesvilkår Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Der er mulighed for at forhandle personlige tillæg.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelsen efter en konkret vurdering ske som tjenestemand, hvorefter den lønmæssige indplacering vil ske i lønramme 37.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Dit daglige tjenestested er indtil videre i Hvidovre.
Såfremt du er udpeget til deltagelse i en international operation, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til niveauet hemmeligt og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Der vil desuden blive lagt vægt på, at du vurderes bredt anvendelig til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.
[FCCWD1] KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Carsten Nørgaard Laugesen på telefon +45 2428 0459.
Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent XXXXX XXXXX på tlf. +45 XXXX XXXX.
Ansøgningsfristen er 5. januar 2026.
Stillingen forventes besat den 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter.
For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket ”søg den ledige stilling”. Vedhæft din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser mv.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund og alder til at søge stillingen.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.