Vil du være med til at udvikle Danmarks nyeste universitetshospital, hvor vi vil være bedst til det, de fleste fejler, og arbejder for lighed i sundhedstilbud? Og brænder du for at gøre en forskel for patienter og pårørende?
Så er du måske vores nye chef for Kvalitet og Forbedringer i staben. Vi tilbyder en spændende lederstilling på Sjællands Universitetshospital (SUH), hvor vi lægger vægt på god personaleledelse samt strategisk og tværorganisatorisk ledelse. Du vil få indflydelse på, hvordan SUH sikrer et sammenhængende og højt kvalificeret behandlingstilbud til regionens borgere og samtidig bidrager til de nationale, regionale og lokale dagsordner.
Vi tilbyder
Stillingen som chef for Kvalitet og Forbedringer indebærer ansvar for en vigtig og bred portefølje af stor betydning for SUH:
Sammen med enhedens 29 medarbejdere vil du være ansvarlig for at styrke kvaliteten og patientsikkerheden på SUH gennem rådgivning, læring, udvikling og implementering.
Dine opgaver handler om ledelse i mange facetter – både personaleledelse, driftsledelse, faglig ledelse og strategisk ledelse. Som chef for Kvalitet og Forbedringer skal du trives med at agere på mange niveauer og naturligt og proaktivt indgå i en tæt dialog med såvel sygehusledelsen som afdelingsledelserne og kolleger på tværs af staben om understøttelse af strategiske indsatser.
Opgaverne løses på alle SUHs matrikler, og medarbejdere og ledere i staben har fremmøde, så det passer med opgaverne, dog primært i Køge.
Om dig
Du har gerne ledelseserfaring fra større offentlige driftsorganisation, gerne med erfaring fra eller kendskab til sundhedsvæsenet. Du har erfaring med forandringsledelse, og har arbejdet i krydsfeltet mellem krav til drift samtidig med krav til udvikling og innovation. Du har også erfaring med betjening af direktion eller lignende og en relevant lang videregående uddannelse.
Vi efterspørger en kollega, der kan analysere komplekse problemstillinger, skabe konsensus, udarbejde gode beslutningsgrundlag og implementere strategiske beslutninger.
Du bliver en del af et chefhold i staben, der ønsker at prioritere samarbejde og kommunikation, besidder en grundlæggende optimisme og indlevelsesevne samt har et højt energiniveau. Vi håber, du er nysgerrig, og har lyst til at komme ud i organisationen for at lære behovene at kende. For at lykkes i stillingen, skal du kunne skabe følgeskab, være vedholdende på de dagsordener, der har størst betydning for SUH, og arbejde med udsyn og proaktivitet.
Kan du se dig selv i opgaverne, og kan du nikke genkendende til de ønsker vi har, så håber vi at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesforhold jævnfør overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte stabschef Anna Skat Nielsen (2527 5600) eller chef for plan og digitalisering Rasmus Øhrstrøm (tlf. 4019 9298), hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre mere om stillingen.
Den videre proces
Vi forventer at holde første samtale den 17. juni 2026, og anden samtale den 25. juni 2026. Der vil indgå test i processen.
Om Sjællands Univeristetshospital
Sjællands Universitetshospital er et højt specialiseret universitetshospital med fokus på uddannelse og forskning, så vores patienter får den bedste behandling.
Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Som stab er vi med til at sikre, at hospitalets afdelinger og ledelse kan levere behandling, forskning og uddannelse til personale og borgerne i Region Sjælland på det bedste administrative grundlag. Stabens enheder arbejder tæt sammen med både kollegaer og ledelse på Sjællands Universitetshospital og resten af regionens virksomhedsområder.
Staben har også en vigtig rolle i dialogen med regionshuset om de politiske ønsker for udviklingen af sygehusvæsnet i regionen og på Sjællands Universitetshospital, og Staben bidrager desuden til regionale administrative opgaver og udvikling. I Staben er vi aktuelt cirka 135 medarbejdere og 7 chefer foruden stabschefen.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Anna Nielsen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Køge |
| askan@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 11/06/2026 |