WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Chef til Myndighed 1 i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen
3 - Indgangen og Frivillighed og Myndighed fysisk funktionsnedsættelse - Odense
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Chef til Myndighed 1 i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen
3 - Indgangen og Frivillighed og Myndighed fysisk funktionsnedsættelse - Odense
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Ida Holsts Skole - Svendborg

Chef til Myndighed 1 i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen

Fremtidens Ældrepleje, ny Ældrelov, Sundhedsreform, faste tværfaglige og selvstyrende teams, velfærdsteknologi, nye tværsektorielle samarbejder, nye boligformer og attraktive arbejdspladser. Løsningerne på de aktuelle demografiske udfordringer er mange og går i mange retninger. Vi ser ind i en nær fremtid med store forandringer, udviklingspotentialer og masser af arbejde.

Som én ud af tre myndighedschefer i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelses-forvaltningen bliver du en vigtig del af den udvikling, som er sat i gang. Og én ting er helt sikker; du kommer aldrig til at kede dig! Du kommer til at arbejde ind i mange forskellige områder – her er blot en kort beskrivelse af nogen af dem.

Ny ældrelov, Fremtidens Ældrepleje i Odense og kvalitet i sagsbehandlingen
Fremtidens Ældrepleje og etableringen af faste tværfaglige teams er på alles læber. Myndighed får i fremtiden en anderledes rolle, og det skal vi indstille os på. Vi skal leve op til Ældrelovens intentioner og Odenses politikeres visioner for fremtidens ældrepleje i Odense. Myndighed skal forsat sikre, at borgernes rettigheder bliver overholdt, mens vi spiller ind i det tværfaglige samarbejde.

Myndighed har et stort fokus på overholdelse af sagsbehandlingstider, og at borgerne ikke venter unødigt lang tid på opstart af bevilget forløb eller tilbud. Samtidig arbejder vi kontinuerligt med kvaliteten i sagsbehandling og de mange afgørelser, vi træffer, og vi har en læringsorienteret tilgang i forbindelse med klager og omgørelser.

Odense Kommune er i gang med at udrulle faste tværfaglige teams - en proces, der er færdig ved udgangen 2026. Det og den efterfølgende implementering bliver du en del af.

Aktuelt er stillingen og opgaverne i område1 i Myndighed, men omverdenen og opgaverne ændrer sig løbende, og det får muligvis på sigt betydning for opgavesættet og opgaveporteføljen internt i Myndighed også.

Råderum og muligheder i en presset økonomi
Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelses-forvaltningen er presset på økonomien, og i Myndighed bærer vi en del af ansvaret for at finde holdbare og bæredygtige løsninger. Som chefgruppe har vi en særlig rolle i at prioritere og finde de steder, hvor vi kan løse noget, som skaber optimisme. For der er altid et råderum! Og uanset hvor pressede vi er, så skal vi kunne finde det råderum og skabe gnist hos medarbejderne. Vi skal være knivskarpe på vores faglighed og vores rehabiliteringsstrategi, så vi kan give medarbejderne prioritering og oversætte de tal, som virker uoverskuelige - og dermed give et håb, som gør at de stadig finder mening i at honorere de krav, som bliver stillet.

Fremtidens arbejdskraft
Hvordan kan vi ruste medarbejderne til fremtidens ældrepleje og fremtidens samarbejder? Hvordan kan vi imødekomme kommende generationer, og give dem nogle rammer, som de gerne vil være i? Det er spørgsmål vi forholder os til og arbejder ind i – samtidig med at vi har fuldt fokus på trivsel i dagligdagen, sygefravær, rekruttering og fastholdelse.

Leadership & Management
Som chef skal du mestre balancen mellem leadership og management. Vi tror, at god ledelse på vores område forener evnen til at bedrive god og nærværende ledelse - og samtidig have fokus på kerneopgaven og borgerbetjeningen. Du bliver en del af en afdeling, der i stigende grad baserer beslutninger på data.

I Myndighed arbejder vi indenfor nogle rammer i form af lovgivning og politisk fastsatte mål. Som chef i myndighed får du naturligvis en nøglerolle i at lovgivning overholdes i sagsbehandling og afgørelser, men også med et hensyn til, hvad der giver mest værdi for borgerne. Det handler altså om både at gøre det rigtigt og det rigtige.

Så kompleksitet er ikke bare noget, vi siger. Det er et vilkår. Du vil blive involveret i komplekse borgersager og skal træffe svære beslutninger med vidtrækkende konsekvenser. Og du skal navigere i og bidrage til en organisation i forandring. Men det er jo heldigvis ikke noget, du skal gøre selv. Samarbejde er nemlig heller ikke bare noget, vi siger. Det er noget vi skal og insisterer på.! Det bliver det jo ikke nødvendigvis nemt af – men det er fantastisk, når vi lykkes sammen og får tingene til at gå op i en højere enhed sammen. Og her er dit bidrag og din indstilling afgørende.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at læse mere om, hvem og hvad du skal lede, hvem du skal samarbejde med, hvordan vi håber, at du gør det – og hvad vi ønsker os af din erfaring og din tilgang til ledelse? Så kan du læse meget mere om det i den vedhæftede job- og personprofil.

Du er også velkommen til at kontakte chef for Myndighed Sri Sundarampillai på 2935 2685.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter forhandling med den relevante faglige organisation og efter gældende overenskomst med KL.

Ansættelsesprocessen
Der er ansøgningsfrist den 1. juni 2026.

Første samtalerunde gennemføres den 8. juni. Anden samtalerunde gennemføres den 12. juni 2026. Forud for 2. samtalerunde vil du blive bedt om at udfylde en personprofiltest og forberede en case.

Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen som myndighedschef for Område 1 den 1. september 2026.


Firma 3 - Indgangen og Frivillighed og Myndighed fysisk funktionsnedsættelse Følg
Kontaktperson Uthayasri Sundarampillai Uthayasri Sundarampillai
Arbejdsadresse Dalumvej
Postnr.: 5250
Kommune Odense
Telefonnr. 29 35 26 85
Ansøgningsfrist 01/06/2026
Valgt stilling