WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Cheflæge til Fængselskreds Vest i Danmarks Fængsler
Områdekontoret Vest, Aarhus Nord - Aarhus
Antal ledige jobs
13
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Cheflæge til Fængselskreds Vest i Danmarks Fængsler
Områdekontoret Vest, Aarhus Nord - Aarhus
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Cheflæge til Fængselskreds Vest i Danmarks Fængsler
Områdekontoret Vest, Aarhus Nord - Aarhus
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Overlæge/Speciallæge i psykiatri til Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling (TIB), AUH Psykiatrien
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Så er det nu du har mulighed for at søge overlægestilling/speciallæge i ADHD-teamet i Klinik 2, Afdeling for Psykoser, AUH Skejby
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 12/07/2026
favourite-job-icon
Forskningsansvarlig overlæge til interventionsradiologi - Røntgen og Skanning, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 12/07/2026
favourite-job-icon
Forskningsansvarlig overlæge til interventionsradiologi - Røntgen og Skanning, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Ledende overlæge i tilknytning til lærestolsprofessorat ved Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Akutafdelingen AUH (Genopslag)
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Ledende overlæge i tilknytning til lærestolsprofessorat ved Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Overlæge til onko/hæmatologi, Røntgen og Skanning afsnit 7, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Overlæger til Stroke - Neurologi, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

Cheflæge til Fængselskreds Vest i Danmarks Fængsler

Vil du stå i spidsen for den lægefaglige indsats i en organisation med stor samfundsmæssig betydning, og kan du sikre høj faglig kvalitet i et komplekst sundhedsfagligt miljø? Danmarks Fængsler søger en fagligt stærk og strategisk orienteret cheflæge til Fængselskreds Vest.

Om stillingen

Cheflægen har det overordnede lægefaglige ansvar for sundhedsindsatsen i Danmarks Fængsler, Kreds Vest. Du vil have en central funktion i forhold til at sikre høj faglig kvalitet, patientsikkerhed og ensartet praksis på tværs af institutionerne.

Stillingen indebærer både strategiske og driftsmæssige opgaver samt tæt samarbejde med sundhedspersonale, de lokale ledelser på fængsler og arrester i Fængselskreds Vest samt eksterne samarbejdspartnere, herunder regionernes sundhedsvæsen.

Du vil samtidig være en vigtig faglig sparringspartner i sundhedsfaglige spørgsmål og bidrage til den fortsatte udvikling af sundhedsindsatsen i Danmarks Fængsler.

Som cheflæge får du en central rolle i udviklingen og ledelsen af sundhedstilbuddet til indsatte i Fængselskreds Vest. Du vil arbejde i et tværfagligt miljø hvor sundhed, sikkerhed og forebyggelse går hånd i hånd i det daglige arbejde. Fængselskreds Vest dækker geografisk Jylland og Fyn, og der ydes sundhedsbetjening til i størrelsesordenen 3.000 indsatte fordelt på ca. 30 matrikler.

Cheflægen har den overordnede ledelse af sundhedsområdet i kredsen og dermed ledelse af en chefsygeplejerske (med ansvar for ca. 60 sygeplejersker mv.) og ca. 20 læger, speciallæger og psykiatriske konsulenter med fysisk forankring på de enkelte fængsler.

Stillingen henvender sig til dig, som er speciallæge med solid klinisk erfaring og interesse for ledelse, kvalitet og udvikling af sundhedsydelser i et komplekst organisatorisk og samfundsmæssigt felt.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • er speciallæge med solid klinisk erfaring, gerne inden for almen medicin,
  • har dokumenterede ledelsesmæssige kompetencer eller erfaring med faglig ledelse,
  • har et strategisk blik for udvikling af sundhedsydelser i komplekse organisationer,
  • kan arbejde tværfagligt og navigere i et miljø med mange interessenter, og
  • har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og kan sikre ledelsesmæssigt følgeskab
Har du erfaring med psykiatri, almen medicin, infektionsmedicin, misbrugsbehandling eller socialmedicin er det en fordel, men det er ikke en forudsætning.

Ansvarsområder

Cheflægen vil blandt andet have ansvar for at:

  • sikre høj lægefaglig kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsindsatsen,
  • varetage den sundhedsfaglige ledelse sammen med chefsygeplejersken,
  • udvikle og implementere faglige retningslinjer og arbejdsgange,
  • bidrage til strategisk udvikling af sundhedsområdet i Danmarks Fængsler,
  • understøtte samarbejdet med regioner, hospitaler og øvrige sundhedsmyndigheder, og
  • rådgive kredsledelsen og ledelsen på fængslerne om sundhedsfaglige forhold.
Vi tilbyder

Danmarks Fængsler tilbyder en central lederstilling med stor faglig og samfundsmæssig betydning.

Du får mulighed for at præge udviklingen af sundhedsområdet i fængslerne og bidrage til at sikre en professionel og sammenhængende sundhedsindsats for en patientgruppe med komplekse behov.

Stillingen giver gode muligheder for både faglig og ledelsesmæssig udvikling i et tværfagligt miljø med højt engagement.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1. Link til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten: 012-26.pdf. Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen og forventes besat snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Ved ansættelse som tjenestemand er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er indtil videre Fængselskreds Vest, Kredskontoret, Mosevej 5b, 8250 Risskov. Der vil løbende være behov for at møde ind på matrikler rundt i kredsen, og der vil kunne stilles tjenestebil til rådighed.

Du vil referere til Vicekredsdirektøren og indgå i kredsledelsen sammen med kontorchefer og fængselschefer.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Om os

Sundhedsenheden varetager den sundhedsmæssige behandling for indsatte i fængsler og arrester i Jylland og på Fyn. Sundhedsenheden består af sygeplejersker, læger, psykiatere og andet sundhedsfagligt personale og har samlet omkring 85 ansatte. Du vil sammen med chefsygeplejersken varetage den daglige drift af sundhedsenheden. Som cheflæge indgår du i fængselskredsledelsen sammen med kredsens fængselschefer og kontorchefer mv.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest søndag den 9. august 2026.

For allerede udnævnte tjenestemænd skal ansøgningen stiles til Kongen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende vicekredsdirektør Christian Trøst Rasmussen på 7255 4355.

Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Firma Områdekontoret Vest, Aarhus Nord Følg
Kontaktperson Christian Trøst Rasmussen
Arbejdsadresse Mosevej
Postnr.: 8240
Kommune Aarhus
Telefonnr. 72554355
Ansøgningsfrist 09/08/2026
Valgt stilling