Vil du have en rolle med reel indflydelse, stort ansvar og mulighed for – sammen med den øvrige ledelse – at sætte retning i en klub med stærke ambitioner og et levende fællesskab? Herning Svømmeklub søger en chefprofil, der har lyst til at være tæt på mennesker, udvikling og daglig drift – og som kan være med til at løfte klubben ind i næste fase.
Herning Svømmeklub holder til i nogle af Danmarks bedste svømmefaciliteter og har gennem de seneste år været i positiv udvikling med økonomisk balance og stigende ambitioner. Med over 1.200 unikke medlemmer – heraf 85 svømmere i konkurrenceafdelingen – er HSK Herning Kommunes største enstrengede idrætsforening.
Vi ønsker at være en klub, der både er relevant i lokalområdet og attraktiv for alle, der har lyst til at være en del af svømningens fællesskab – uanset om det er som konkurrencesvømmer på højt niveau, træner, instruktør eller som barn, ung eller voksen med glæde ved vand.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der er mulighed for deltid for den rette kandidat. Du bliver en del af klubbens ledelse, i tæt samarbejde med vores nuværende chef. Du får en synlig og betydningsfuld rolle med stor frihed til at præge både opgaver, samarbejdsformer og udviklingsspor – og du bliver en vigtig drivkraft i at skabe gode rammer for medlemmer, ansatte og frivillige.
Dine vigtigste opgaver
- Være med til at drive og implementere klubbens strategiske retning
- Have dagligt personaleansvar for klubbens mange instruktører
- Lede, udvikle og motivere instruktørteamet i breddeafdelingen
- Sikre trivsel, kvalitet og tydelig retning i tæt samarbejde med bestyrelse og den øvrige ledelse
- Have ansvar for dele af den daglige drift og administration af klubben
- Planlægge og koordinere aktiviteter, hold, ressourcer og events
- Udvikle nye aktiviteter og tilbud, der skaber værdi for medlemmerne
- Arbejde med partnerskaber, markedsføring og synlighed – herunder deltagelse i relevante netværk
- Understøtte klubbens økonomiske og organisatoriske bæredygtighed
- Have enkelte timer på bassinkanten i konkurrenceafdelingen og bidrage til træningen, hvis dine kompetencer matcher behovet – så vi styrker synergien på tværs af klubben
Du lykkes godt i rollen, hvis du:
- Har erfaring med eller talent for ledelse – gerne fra forening, idræt eller en medlemsbaseret organisation
- Har stærk foreningsforståelse og evne til at skabe overblik i en hverdag med mange aktiviteter
- Er en tydelig, nærværende og tillidsvækkende leder
- Kan arbejde både strategisk og operationelt – og trives med at få ting til at ske
- Er stærk i relationer, samarbejde og kommunikation
- Har lyst til at være synlig i klubben og tæt på både medlemmer, ansatte og frivillige
- Har erfaring fra svømmeverdenen, kan bidrage til træning og har lyst og evne til at udvikle foreningslivet omkring svømning
Derfor er rollen attraktiv
- Du får en central og synlig rolle i en ambitiøs klub, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor dine idéer kan blive omsat til konkrete forbedringer
- Du får reel indflydelse på klubbens fremtidige retning, udvikling og daglige prioriteringer
- Du bliver en del af et stærkt fællesskab med engagerede trænere, instruktører, frivillige og medlemmer, der brænder for klubben
- Du får en varieret hverdag, hvor ledelse, udvikling, drift, relationer og resultater går hånd i hånd
- Du bliver en del af ledergruppen og kommer tæt på bestyrelsen, samtidig med at du får mulighed for at arbejde strategisk uden at miste forbindelsen til hverdagen i klubben
- Du får mulighed for at være med til at udvikle nye aktiviteter, styrke medlemsoplevelsen og skabe endnu mere liv omkring svømningen i Herning
- Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Michael Kirkeby på tlf. 24 83 19 78 eller bestyrelsesmedlem Martin Duedal Johansen på tlf. 27 64 17 88.
Send din ansøgning og dit CV til bestyrelse@herningsk.dk
Ansøgningsfrist: Snarest muligt, da samtaler afholdes løbende.
Vil du være med til at forme næste kapitel i Herning Svømmeklub og sætte dit præg på både mennesker, fællesskab og udvikling? Så glæder vi os til at høre fra dig.
| Firma | HERNING SVØMMEKLUB Følg |
| Kontaktperson | Michael Kirkeby |
| Arbejdsadresse | Brændgårdvej |
| Postnr.: | 7400 |
| Kommune | Herning |
| Telefonnr. | 24831978 |
| bestyrelses@herningsk.dk | |
| Ansøgningsfrist | 17/08/2026 |