Chief Technical Officer til Nordsøfonden
Vil du stå i spidsen for den tekniske udvikling af Nordsøfondens licensportefølje inden for hhv. CO₂
-lagring og kulbrinter i Danmark? Vil du være med til at skabe værdi for staten gennem effektiv, sikker og ansvarlig udnyttelse af undergrunden i en sektor i transformation? Om stillingen Nordsøfonden søger en erfaren, driftssikker og strategisk stærk Chief Technical Officer (CTO) til at lede Nordsøfondens arbejde indenfor dansk olie- og gasproduktion og dansk CO₂-lagring. Du vil indgå i fondens ledelse og få det strategiske og faglige ansvar for vores tekniske aktiviteter inden for udbygning og udvikling, porteføljestyring, produktion, energiinfrastruktur og tekniske vurderinger.
Rollen er central i en sektor i forandring, hvor teknisk kvalitet og compliance, herunder sikkerhed, energiforsyning og den grønne omstilling vægtes højt.
Dine primære ansvarsområder:
Personaleledelse- Sikre en god, moderne personaleledelse af dit team på ca. 6 erfarne, specialiserede, tekniske medarbejdere inden for udvikling, produktion, lagring, reservoir, infrastruktur osv.
- Skabe retning og struktur for teamet og sikre fremdrift i en organisation med komplekse opgaver.
Strategisk ledelse af området- Udvikle og implementere strategien for Nordsøfondens udviklings- og produktionsaktiviteter.
- Sikre helhedsorienterede vurderinger af hele værdikæden: reservoir, boring og brønde, facilities, eksportløsninger, infrastruktur.
- Identificere muligheder for optimering af porteføljen, herunder modne felter, nye teknologier og langsigtede udviklingsmuligheder.
- Bidrage aktivt til den samlede organisatoriske retning som medlem af ledelsen.
Overordnet teknisk og operationelt ansvar- Sikre faglig kvalitet og integritet i vurderinger af feltudviklingsplaner, reservegrundlag, bore- og brøndprogrammer samt produktionsstrategier.
- Tilvejebringe et robust beslutningsgrundlag gennem teknisk-økonomiske analyser, risikovurderinger og porteføljegennemgange.
- Følge operatørernes udviklings- og produktionsarbejde og sikre værdiskabelse, sikkerhed og effektivitet.
Partnerskaber og interessenter- Varetage Nordsøfondens interesser i licenser gennem tæt samarbejde med operatører.
- Sikre konstruktiv og gennemsigtig dialog med samarbejdspartnere og regulatoriske myndigheder.
- Repræsentere Nordsøfonden i eksterne fora.
Rådgivning af direktion og bestyrelse- Udarbejde specifikke og/eller tværgående strategiske oplæg, risikovurderinger, porteføljeanalyser og beslutningsoplæg.
- Formidle komplekse tekniske og kommercielle forhold på forståelig vis.
- Lede den efterfølgende implementering af tekniske strategier og tekniske projektbeslutninger
Om dig Vi forestiller os, at du har
- Relevant videregående uddannelse – fx ingeniør, geolog, geofysiker eller en tilsvarende teknisk/naturvidenskabelig baggrund.
- Omfattende erfaring fra olie- og gassektoren og/eller CO₂-lagringssektoren, herunder gerne E&P, asset management samt erfaring med større udviklingsprojekter.
- Dokumenteret erfaring med feltoptimering, reservoirstyring, produktion og tværfaglige tekniske vurderinger.
- Dokumenteret erfaring med projektledelse, porteføljestyring og teknisk-økonomiske analyser.
- Kendskab til den danske del af Nordsøen og tilsvarende offshore-miljøer er en fordel.
- Forståelse for regulatoriske rammer, sikkerhed, miljø og energipolitik.
Du er kendetegnet ved:
- Strategisk stærk og analytisk tænkende.
- Evne til at skabe tillid i komplekse partnerskaber og navigere i mange interessentmiljøer.
- Tydelig og inkluderende lederstil med fokus på faglighed, samarbejde og udvikling.
- Beslutningsdygtig, løsningsorienteret og med en systematisk tilgang til risikostyring.
- Konstruktiv medspiller i det interne samarbejde, fx ift. internt samarbejde mellem tekniske, kommercielle, finansielle og regulatoriske afdelinger om strategier og projekter.
- Kommunikationsstærk – både skriftligt og mundtligt – med evnen til at formidle komplekse tekniske forhold klart.
Vi tilbyder
- En central lederrolle i en specialiseret organisation med stor samfundsmæssig betydning.
- Muligheden for at arbejde i krydsfeltet mellem samfundsbidrag, samfundsansvar, energiforsyning og grøn omstilling.
- Et højt fagligt niveau, engagerede kolleger og en kultur præget af samarbejde, professionalisme og integritet.
- Attraktive ansættelsesvilkår og gode udviklingsmuligheder.
Din kommende arbejdsplads
Nordsøfonden er statens undergrundsselskab, som varetager statens deltagelse i de danske olie‑ og gaslicenser og de danske CO₂‑lagringslicenser. Rammerne for vores arbejde er politisk defineret, og vores opgave er at skabe værdi ved at udnytte undergrundens potentiale bedst muligt til gavn for det danske samfund. Vi er som ikke-operatør en del af løsningen, når vi deltager i produktion af olie og naturgas, og når vi bidrager til CO₂-lagring.
Vi er pt. knapt 20 medarbejdere i en spændende organisation, der forvalter store aktiver. Vores hverdag er præget af udfordrende og varierende opgaver, vi spænder bredt i faglighed, og vi lægger vægt på effektivt samarbejde og projektorienteret opgaveløsning.
Vi tror på en mangfoldig og rummelig arbejdsplads, hvor der er mulighed for balance mellem arbejdsliv og privatliv og ret fleksibel arbejdsplanlægning. Vi tilbyder forskellige trivselsordninger, herunder en sundhedsforsikring til ansatte. Nordsøfonden holder til i Sankt Kjelds Gård på Østerbro, tæt på Lyngbyvejen, metro og S-tog, og der er adgang til parkeringskælder.
Løn og ansættelsesforhold Du ansøger om jobbet via vores elektroniske ansøgningssystem. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal indsendes senest den 8. marts 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 12-13. Du skal være indstillet på at gennemføre en test.
Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale. Lønnen forhandles lokalt, men du ansættes i henhold til AC-overenskomsten i staten.
Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Nordsøfonden opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte Nordsøfondens administrerende direktør Adrian Lübbert på telefon + 45 33 92 42 01.
Du kan læse mere om Nordsøfonden på
www.nordsoefonden.dk