WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Civilsamfundskoordinator til Herlev og Gentofte Hospital
Gentofte Hospital - København
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Civilsamfundskoordinator til Herlev og Gentofte Hospital
Gentofte Hospital - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Vil du sætte din luftfartsfaglighed i spil som fagkoordinator i Trafikstyrelsen?
Trafikstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Transportkoordinator hos SMOKA
ARC - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Civilsamfundskoordinator til Herlev og Gentofte Hospital

Vil du være med til at bygge bro mellem hospitalet og civilsamfundet? Brænder du for samarbejde på tværs af sektorer, og motiveres du af at skabe nye relationer mellem hospital, civilsamfund og kommuner til gavn for patienter og pårørende? Har du erfaring med tværsektorielt samarbejde, og trives du med at opbygge en ny funktion fra bunden? Så er du måske vores nye civilsamfundskoordinator.

Om stillingen Region Hovedstaden har vedtaget en vision for samarbejdet med civilsamfundet, der skal styrke civilsamfundets rolle som samarbejdspartner i forebyggelse, i arbejdet med at skabe mere lighed i sundhed, i at bygge bro til hverdagsliv og fællesskaber for patienter, og som ressource i udviklingen af nye løsninger i sundhedsvæsenet. Med Sundhedsreformen og den kommende Region Østdanmark får civilsamfundet en endnu tydeligere rolle som samarbejdspartner, og der skal i de kommende år findes en fælles strategisk retning for, hvordan civilsamfundssamarbejdet organiseres sammen med kommunerne i de nye sundhedsråd.

Vi søger nu Herlev og Gentofte Hospitals første civilsamfundskoordinator, som får en nøglerolle i at løfte civilsamfundssamarbejdet og understøtte den lokale forankring på hospitalet.

Stillingen forankres i Enhed for Kvalitet og Patientforløb, som er en del af Afdeling for Kvalitet, Sammenhæng og Udvikling. I Enhed for Kvalitet og Patientforløb arbejder vi med det tværsektorielle samarbejde, kvalitets- og forbedringsarbejde samt udvikling af sammenhængende patientforløb. Du kommer til at arbejde på tværs af hospitalets afdelinger og bliver desuden en del af et regionalt netværk af civilsamfundskoordinatorer, hvor der samarbejdes om ensartethed, kvalitet og fælles udvikling på tværs af hospitalerne.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med hospitalets samordningskonsulenter, som i forvejen varetager det tværsektorielle samarbejde med kommunerne, fx om komplicerede udskrivelser og sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. Samordningskonsulenterne har et indgående kendskab til det kommunale sundhedsvæsen og de kommunale samarbejdsflader, mens du bringer viden om civilsamfundet ind. Det tætte samarbejde skal sikre, at civilsamfundssamarbejdet tænkes sammen med det øvrige tværsektorielle arbejde på hospitalet, så patienter og pårørende oplever en sammenhængende indsats på tværs af hospital, kommune og civilsamfund.

Dine opgaver Du vil blandt andet skulle:

  • rådgive og vejlede hospitalets ledere og medarbejdere om mulighederne for samarbejde med civilsamfundet, så patienter kan understøttes i at indgå i relevante civilsamfundstilbud, der styrker rehabilitering, mestring og socialt netværk
  • tilbyde undervisning og introduktion til civilsamfundssamarbejde, herunder lovgivning, etik og samarbejdsformer
  • facilitere opstart af nye samarbejder samt sikre formalisering og videreudvikling af eksisterende samarbejder, herunder udarbejde og følge op på lokale samarbejdsaftaler
  • være lokal kontaktperson og brobygger mellem hospitalet, civilsamfundsorganisationer og kommuner
  • deltage i det regionale netværk af civilsamfundskoordinatorer med henblik på fælles udvikling og erfaringsudveksling
  • bidrage til kortlægning af lokale civilsamfundstilbud i samarbejde med de øvrige civilsamfundskoordinatorer
  • bidrage til den strategiske udvikling på området, herunder arbejdet med den fælles strategi for civilsamfundssamarbejdet i den kommende Region Østdanmark
  • understøtte det lokale sundhedsråds arbejde med civilsamfundssamarbejdet, fx udarbejdelsen af lokale handleplaner
Din profil Vi forestiller os, at du har:

  • erfaring med civilsamfundssamarbejde, meget gerne fra social- eller sundhedsområdet
  • erfaring med tværsektorielt samarbejde og organisatoriske processer på strategisk niveau
  • gode kommunikations- og netværkskompetencer
  • evne til at arbejde selvstændigt og skabe relationer på tværs af organisationer
  • bred kulturforståelse og blik for forskellige gruppers forudsætninger i mødet med sundhedsvæsenet
  • analytiske kompetencer
Relevant uddannelsesmæssig baggrund kan være sundhedsfaglig, socialfaglig, folkesundhedsfaglig, samfundsvidenskabelig eller organisatorisk/kommunikationsfaglig. Det afgørende er, at du kan omsætte civilsamfundets ressourcer til konkrete samarbejder i en hospitalskontekst og har blik for patienternes samlede livssituation.

Du kan med fordel have erfaring fra en civilsamfundsorganisation, eller du kan have administrativ erfaring fra en hospitals- eller sundhedskontekst.

Som person er du
  • relationsstærk og god til at skabe tillid på tværs af fagligheder og organisationer
  • selvstændig og i stand til at drive opgaver og samarbejder fremad
  • nysgerrig på civilsamfundets muligheder og motiveret af at bygge bro mellem sektorer
  • strategisk tænkende med blik for både helhed og drift
  • en stærk formidler, både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder Du får en central rolle i at opbygge en ny funktion på hospitalet fra bunden og dermed stor indflydelse på, hvordan opgaven skal gribes an. Vi tilbyder:

  • en nøglerolle i en nyoprettet funktion med afsæt i en politisk prioriteret dagsorden
  • tæt samarbejde med hospitalets samordningskonsulenter og øvrige kolleger i Enhed for Kvalitet og Patientforløb
  • et regionalt netværk af civilsamfundskoordinatorer med vidensdeling og sparring på tværs af hospitalerne
  • en arbejdsdag med stor variation og høj grad af selvstændighed
  • et fagligt miljø, hvor idéer og initiativ værdsættes
Ansættelsesvilkår Stillingen er på 30-37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes som udgangspunkt i henhold til gældende overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. eller overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Du får din daglige gang på både Herlev Hospital og Gentofte Hospital, alt efter hvor opgaverne kalder.

Ansøgning og kontakt Ansøgningsfrist er den 6. september 2026.

1. samtale forventes afholdt i uge 38, og eventuelle 2. samtaler forventes afholdt i uge 40.

Tiltrædelse 1. november 2026 Vil du vide mere? Kontakt enhedschef for Kvalitet og Patientforløb Trine Riis på tlf. 25 31 82 00 for spørgsmål om stillingen.

Firma Gentofte Hospital Følg
Kontaktperson Trine Riis
Arbejdsadresse Kildegårdsvej
Postnr.: 2900
Kommune København
Telefonnr. 25318200
E-mail trine.riis@regionh.dk
Ansøgningsfrist 06/09/2026
Valgt stilling