Controller til DR Økonomi og Ressourcer DR står midt i implementeringen af den nye strategi ‘Forskellige sammen’, og det skaber grundlæggende forandringer – også for den måde, vi controller. Vi skal arbejde os hen imod en mere ensartet, standardiseret og risikobaseret økonomiopfølgning og budgetlægning, der giver chefer og produktionsledere bedre redskaber til at prioritere og træffe beslutninger.
Som controller i DR Økonomi og Ressourcer får du en vigtig rolle i at sikre, at det bliver til virkelighed. Du bliver en central sparringspartner for budgetansvarlige chefer og er med til at sikre, at den nye tilgang slår igennem i det daglige – både gennem solid økonomiopfølgning og ved at bidrage til udviklingen af vores processer og værktøjer.
Om DR Økonomi Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med 21 controllere og en områdechef. Her arbejder vi tæt sammen om både drift og udvikling, og du får en bred kontaktflade på tværs af hele DR. Du møder engagerede kollegaer, der brænder for at gøre økonomifunktionen til en reel strategisk ressource og en kultur, hvor åbenhed og hjælpsomhed er vigtigt for os.
Dine opgaver Som controller får du en opgaveportefølje, der spænder fra faste driftsopgaver til bidrag i strategiske udviklingsprojekter. Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Stå for løbende økonomiopfølgning, budgetlægning og prognoser for de redaktioner, du tilknyttes.
- Understøtte og rådgive budgetansvarlige chefer med oplyste beslutningsgrundlag, der gør det nemmere at styre og prioritere.
- Analysere økonomidata og kommunikere resultater klart og forståeligt til både fagfolk og ledere.
- Bidrage til omstillingen ved at implementere metoder, processer og værktøjer, der understøtter en mere ensartet, standardiseret og risikobaseret økonomistyring.
- Vedligeholde rapportering og dashboards – og være med til at styrke brugen af data og digitale værktøjer i økonomifunktionen.
Du får dermed en rolle, hvor du både sikrer en stabil drift og er med til at implementere fremtidens økonomiopfølgning.
Det søger vi Vi leder efter en profil, der har et fagligt solidt grundlag og lyst til at udvikle og forbedre. Vi lægger særlig vægt på, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for økonomi (fx HD, cand.merc., cand.oecon., cand.polit.)
- Har erfaring med at arbejde analytisk med økonomidata og udarbejde prognoser
- Kan formidle tal og komplekse problemstillinger letforståeligt
- Har erfaring med digitale værktøjer og gerne implementering af nye løsninger i en økonomifunktion
- Ser muligheder i at styrke dataunderstøttet styring i samarbejde med kolleger og ledelse
- Trives i et kollegialt fællesskab og bidrager til den gode stemning – også når der er travlt.
Ansøgning og kontakt Tiltrædelsesdatoen er den 1. september 2026 eller efter nærmere aftale.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem DR og den relevante faglige organisation. Arbejdspladsen er DR Byen, der har metro lige til døren.
Send din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer ved at klikke på “Søg stillingen”.
Ansøgningsfristen er den 12. juni 2026 og vi opfordrer dig til at søge så tidligt som muligt.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 25-26 og 2. samtaler i uge 27. I forbindelse med 2. samtalerne anvender vi test og case.
Du er velkommen til at kontakte økonomileder Lykke Vie Rasbech på
lykr@dr.dk eller 28541868, hvis du vil vide mere om stillingen.
I DR ser vi forskellighed som en styrke, der højner kvaliteten af det indhold, vi skaber. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset baggrund.