WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Daghøjskolelærer/Underviser til Sind Daghøjskole (Fleksjob)
Sind-Daghøjskole, Aalborg - Aalborg
Antal ledige jobs
296
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
Faglært pædagog søges til aflastningsinstitution i Vodskov
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 25/08/2026
favourite-job-icon
Order Management søges til UNOX
TalentX ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til plejeboliger Birkebo
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
SKP-medarbejdere søges til opsøgende socialt arbejde i Bo- og Gadeteamet i Aalborg Kommune
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Aalborg Kommune søger en ny overtandlæge
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Sofiendalskolen søger en dygtig fysik/kemi og matematiklærer til vores udskoling
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 15/07/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælper med ønske om at bliver fortrinsvis dagvagt i Borgerens Faste Team Distrikt Nr. Tranders
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Erhvervsjournalist til Nordjyske
Det Nordjyske Mediehus A/S - Aalborg
Ansøgningsfrist: 20/07/2026
favourite-job-icon
Butiksmedhjælper.
NETKIOSKEN.DK ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Tjener / bartender søges
El Mariachi Gastro Pub I/S - Aalborg
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
Vodskov-pige spørger: Kan du løfte mere end en gryde?
BPA Nord - Aalborg
Ansøgningsfrist: 02/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Dygtig mekaniker søges til Thisted Marine Center
Thisted Marine Center - Thisted

Daghøjskolelærer/Underviser til Sind Daghøjskole (Fleksjob)

Vil du være med til at skabe læring, udvikling og fællesskab for unge og voksne med psykisk sårbarhed?

Sind Daghøjskole oplever voksende interesse for vores STU. Derfor ønsker vi allerede nu at komme i dialog med potentielle nye undervisere til vores team.

Vi forventer at få behov for flere undervisere i de kommende måneder, men da kursisttilgangen fortsat udvikler sig, kender vi endnu ikke det præcise behov endnu. Derfor søger vi både kandidater til aktuelle og kommende muligheder på Sind Daghøjskole .

Stillingerne er fleksjobstillinger og ansættes formelt som pædagogiske værkstedsassistenter, men i dagligdagen indgår du som underviser på Sind Daghøjskole. Undervisningen pågår i dagstimerne.

Timetal aftales individuelt ud fra fleksjobbevilling, kompetencer og skolens behov.

En arbejdsplads med stærke fællesskaber

Sind Daghøjskole er en del af et levende hus, hvor mennesker mødes på tværs af alder, interesser og livssituationer. Vi deler lokaler med Lille Skole for Voksne, Mangfoldighedshuset Aalborg og Klub ONSIDE, hvilket skaber et dynamisk miljø med mange muligheder for fællesskab, aktiviteter og samarbejde.

Vi er stolte af at være en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel og stor stabilitet. Flere medarbejdere har været ansat i mere end 10 år, og enkelte i over 20 år. Det vidner om en kultur præget af fællesskab, engagement og mening i arbejdet.

Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af undervisere, vejledere, praktisk personale og forstander, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Vores kursister

Sind Daghøjskole henvender sig til unge og voksne med meget forskellige baggrunde, ressourcer og udfordringer. Alle lever med psykisk sårbarhed og de fleste er neurodivergente.

Vi ønsker at være en skole, hvor mangfoldighed ses som en styrke. Blandt vores kursister er også mennesker med forskellige kulturelle baggrunde, livserfaringer, kønsidentiteter og seksuelle orienteringer, herunder medlemmer af LGBT+-miljøet.

Vi forventer derfor, at vores medarbejdere møder alle mennesker med respekt, nysgerrighed og anerkendelse samt bidrager aktivt til et inkluderende læringsmiljø, hvor alle føler sig velkomne, trygge og værdifulde.

Vores værdier

På Sind Daghøjskole tror vi på håb, fællesskab, medbestemmelse og ligeværd. Vi møder mennesker med nysgerrighed frem for fordomme og fokuserer på ressourcer frem for begrænsninger.

Vi tror på, at udvikling sker gennem relationer, meningsfulde aktiviteter og deltagelse i fællesskaber. Derfor vægter vi medarbejdere, som ser muligheder, arbejder anerkendende og har lyst til at gøre en positiv forskel i andre menneskers liv.

Hvem søger vi?

Vi søger undervisere med stærke relationelle kompetencer og lyst til at arbejde med mennesker, som har brug for støtte til at udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer.

Du har gerne formelle undervisningskompetencer gennem uddannelse eller efteruddannelse. Det kan eksempelvis være som lærer, pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut, socialpædagog eller lignende.

Samtidig ved vi, at dygtige undervisere kan have mange forskellige baggrunde, og derfor vægter vi erfaring med undervisning, vejledning og målgruppen mindst lige så højt som formelle kvalifikationer.

For os er det vigtigste ikke nødvendigvis, hvilken uddannelse du har, men at du kan skabe relationer, inspirere andre mennesker og bidrage til et trygt og udviklende fællesskab.

Vi søger særligt medarbejdere i fleksjob, fordi vi tror på, at forskellige erfaringer, perspektiver og livsveje styrker vores fællesskab.

Fag, labs og værksteder

På Sind Daghøjskole har vi et bredt fagudbud ligesom vi løbende udvikler nye fag, labs og hold ud fra kursisternes interesser, behov og mål samt ønsker fra vores samarbejdspartnere.

Vi søger derfor undervisere med forskellige faglige profiler og kompetencer. Det kan eksempelvis være inden for:

  • Dansk, matematik og almene fag

  • Musik, kunst og kreative værksteder

  • IT, gaming, medier og kommunikation

  • Køkken, ADL og praktiske færdigheder

  • Sundhed, trivsel og bevægelse

  • Job-, uddannelses- og fremtidsafklaring

  • Livsmestring, fællesskab og medborgerskab

  • Natur, udeliv og projektforløb

Det vigtigste er ikke nødvendigvis, hvilke fag du underviser i i dag, men hvad du kan bidrage med.

Hos Sind Daghøjskole får du stor frihed til at bringe dine egne kompetencer, interesser og idéer i spil. Vi tror ikke på standardløsninger, men på at skabe undervisning og aktiviteter, der giver mening for de mennesker, der deltager.

Vi værdsætter medarbejdere, der kan bidrage bredt og indgå i forskellige opgaver omkring kursisterne, herunder undervisning, vejledning, praktikstøtte, projektopgaver og samarbejde med eksterne aktører.

Det vil vi gerne høre om i din ansøgning

Da vi løbende sammensætter hold og forløb efter behov, er det vigtigt, at du fortæller os om både dine formelle kompetencer og dine personlige interesser.

Beskriv derfor gerne:

  • Hvilke fag du har formelle kompetencer til at undervise i.

  • Hvilke fag eller emner du har erfaring med.

  • Hvilke områder du brænder for at undervise i.

  • Din erfaring med psykisk sårbarhed, neurodivergens og inkluderende læringsmiljøer.

  • Dine tanker om relationsarbejde og undervisning af mennesker med forskellige forudsætninger.

  • Hvilke øvrige kompetencer du kan bidrage med i skolens hverdag.

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning, dit CV, relevante referencer samt et vellignende foto til:

LINDA@sindskole.dk.

Vi gennemgår ansøgninger løbende og kan vælge at indkalde relevante kandidater til en indledende samtale. Ansøgninger opbevares med henblik på kommende ansættelser, når behov og opgaver efter sommerferien er endeligt afklaret.

Har du spørgsmål til stillingen eller Sind Daghøjskole, er du velkommen til at kontakte forstander Linda Thrysøe på mail LINDA@sindskole.dk.

Bemærk at skolen holder lukket pga. sommerferie i ugerne 29-30-31.

Har du lyst til at være en del af vores fællesskab og være med til at skabe fremtidens tilbud for vores kursister, hører vi meget gerne fra dig.

Firma Sind-Daghøjskole, Aalborg Følg
Kontaktperson Linda Thrysøe
Arbejdsadresse Bispensgade
Postnr.: 9000
Kommune Aalborg
Telefonnr. 22156183
E-mail linda@sindskole.dk
Ansøgningsfrist 23/08/2026
Valgt stilling