WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/09/2026
favourite-job-icon
Daglig leder m/k pr. 1. november 2026 til Børnehaven Hedevang i Alslev.
Varde Kommune - Varde
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/09/2026
favourite-job-icon
Daglig leder m/k pr. 1. november 2026 til Børnehaven Hedevang i Alslev.
Varde Kommune - Varde
Ansøgningsfrist: 07/09/2026
favourite-job-icon
Midtbyen søger en pædagog til et barselsvikariat
Bostedet Kærvang – Midtbyen - Morsø

Daglig leder m/k pr. 1. november 2026 til Børnehaven Hedevang i Alslev.

Vi søger en daglig leder i Børnehaven Hedevang i Alslev, som er en del af det fællesledede ”Dagtilbuddet Midt”, der omfatter de kommunale daginstitutioner i Varde By.

Vi prioriterer ledelse højt. Du bliver en del af et godt, udviklende og stærkt fagligt fællesskab i vores ledelsesteam, hvor vi forholder os strategisk til ledelsesopgaven og tager hånd om hinandens trivsel og glæde ved at gå på arbejde. Du får en mentor i teamet, tæt opfølgning fra dagtilbudsleder og AKT-konsulent og selvfølgelig en grundig introduktion til opgaver og samarbejdspartnere. 

I Dagtilbuddet Midt er vores vigtigste mission at skabe værdi og gøre en positiv forskel for de børn og familier, som hver dag kommer hos os. Derudover at give børnene tillid, tryghed og anerkendelse gennem tydelighed, respekt og nærvær med afsæt i Varde Kommunes værdier: ordentlig, værdiskabende og stærk. 

Børnehaven Hedevang er beliggende i Alslev 7 km fra Varde, tæt på naturen og byen. Vi er normeret til 100, og har i øjeblikket 60 dejlige børnehavebørn, som alle kommer fra nærområdet omkring Alslev. Huset har blandt andet 4 store grupperum og et stort lyst fællesrum. Vi har en kæmpe legeplads med træværksted og masser af muligheder for at skabe læringsmiljøer i naturen. Vi er alle meget stolte af vores lokalsamfund og vores samarbejde med dagplejere, skole, SFO, borgerforeningen og vores engagerede forældre.

I stillingen har du ansvaret for den pædagogfaglige ledelse og for ledelse af medarbejderne.

Du er stærkt engageret i at gøre en forskel for alle børns læring, dannelse, trivsel og chancelighed. Du kan analysere data, gennemføre observationer og efterfølgende facilitere udviklende samtaler med medarbejderne. Du tør stille krav og kan skabe fælles opbakning til nye tiltag. Du sikrer et tværfagligt samarbejde omkring børnenes trivsel og læring. Du sikrer et godt og konstruktivt forældresamarbejde.

I samarbejde med Dagtilbudslederen og Ledelsesteamet i Dagtilbuddet Midt skal du medvirke til at udvikle og motivere, skabe et godt arbejdsmiljø og etablere fællesskab omkring vores kerneopgave. Det indebærer blandt andet at styrke den tværfaglige opgaveløsning, så organisationens unikke kombination af fagligheder bringes i spil til størst mulig gavn for alle interessenter. Det forventes, at du også prioriterer din egen udvikling som leder.

Dine faglige og personlige kompetencer
  • Du har relevant fagfaglig uddannelse og erfaring
  • Du har måske en overbygning på din faglige uddannelse, eller er interesseret i at få det?
  • Du har ledelseserfaring
  • Du kan strukturere og rammesætte dagligdagen, så den er effektiv og fleksibel
  • Du kan skabe stærke og tillidsfulde relationer på alle niveauer i organisationen
  • Du kan gennem metodiske og anerkendte observationer give udviklende og kompetent feedback på medarbejdernes praksis
  • Du har gennemslagskraft, handlekraft og er beslutningsdygtig 
  • Du er i stand til at løse forskellige økonomiopgaver, f.eks. kontering af regninger
  • Du kan håndtere at være i krydsfeltet mellem ledelsesopgaven og dit arbejde i den pædagogiske praksis 
Dit ansvar og opgaver som leder af medarbejdere omfatter desuden, at du kan:  
  • Give faglig sparring, der direkte understøtter kerneopgaven 
  • Være synlig for medarbejdere, børn og forældre i det daglige arbejde
  • Varetage en række opgaver omkring drift og personaleledelse
  • Håndtere konfliktfyldte situationer 
  • Afholde MUS/TUD samtaler med medarbejderne
  • Agere selvstændigt og bidragende i vores ledelsesteam

Vi vil naturligvis meget gerne høre mere om dig, og hvorfor du ønsker jobbet. Du skal derfor besvare 5 spørgsmål i din ansøgning:

  • Hvad motiverer dig til at søge stillingen som daglig leder i Børnehaven Hedevang?
  • Hvordan vil du lede tæt på praksis og med fagligheden forrest?
  • Hvordan vil du, med den erfaring du har, lede og vejlede dine medarbejdere, så du sikrer refleksion og motivation med kerneopgaven som vigtigste prioritet?
  • Hvordan vil du gribe opgaven an med at sikre fokus på børnenes læring gennem leg – hele dagen?
  • Hvilke erfaringer kan du trække på som pædagog og leder på 2-6 års området?

Vi kan tilbyde dig et introforløb for nye ledere i Varde Kommune, hvor du blandt andet præsenteres for systemer, arbejdsgange og kommunikation.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Pia Jæger Kehlet på mobil nr. 51 21 35 99 eller souschef Kirsten Skjerning på mobil nr. 23 31 80 31 for eventuelle spørgsmål.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Ansøgningsfrist: Fredag den 11. september 2026.

Samtaler: Fredag den 18. september 2026.

Firma Varde Kommune Følg
Kontaktperson Pia Jæger Kehlet
Kommune Varde
Telefonnr. 51 21 35 99
Ansøgningsfrist 11/09/2026
Valgt stilling