WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Daglig leder til Center for Botilbud og Beskæftigelse
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Daglig leder til Center for Botilbud og Beskæftigelse
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Intern salgsmedarbejder
SAN Electro Heat a/s - Gribskov

Daglig leder til Center for Botilbud og Beskæftigelse

Vi søger en lederkollega, der med blink i øjet og stålsat gennemslagskraft viser vejen mod en professionel samarbejdskultur

Som daglig leder bliver du en del af et lederteam med solid pædagogisk og ledelsesmæssig faglighed. 
Hos os udvikler vi organisationen og udøver ledelse, hver for sig og sammen, med afsæt i fælles værdier og strategi. Vi styrker vores ledelse gennem faglig sparring og ved at dele og kvalificere handlemuligheder.

Vi tror på, at komplekse socialpædagogiske tilbud udvikles bedst, når forskellige ledelsesperspektiver bringes i spil i et forpligtende samarbejde. Derfor arbejder vi med en ledelsesmodel, hvor strategisk ledelse, faglig ledelse og daglig ledelse spiller tæt sammen om den fælles kerneopgave. Som daglig leder står du ikke alene med ansvaret for faglig udvikling og organisatoriske udfordringer, men indgår i et lederfællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. 

Om os

Center for Botilbud og Beskæftigelse omfatter flere bofællesskaber, opgangsfællesskaber, samværs- og aktivitetstilbud, beskyttet beskæftigelse og STU fordelt i Halsnæs Kommune. Vi har ansvaret for knap 80 borgere i botilbud, cirka 60 borgere i beskyttet beskæftigelse og omkring 140 medarbejdere. 

Du bliver en del af et lederteam bestående af en virksomhedsleder, fire daglige ledere og to faglige ledere. De faglige ledere understøtter medarbejdere og ledere gennem faglig sparring, metodeudvikling og implementering af faglige indsatser på tværs af organisationen. I 2026 arbejder vi med temaet Faglig Forpligtelse, og i 2027 fortsætter udviklingen gennem projektet Træning i at stå stærkt i egen praksis

Din ledelsesopgave

Du får sammen med en partnerleder ansvar for 4 boenheder med 26 borgere og et dagtilbud, i alt knapt 60 medarbejdere. Partnerledelseskonstruktionen beskrives nærmere i jobprofilen under afsnittet "Lederfællesskabet og ledelsesmodellen". Partnerledelsen er et bevidst organisatorisk valg, fordi opgaven kalder på tæt koordinering, fælles refleksion og ansvar for kvalitet, drift og kultur. Derudover får du selvstændigt ansvar for et opgangsfællesskab med 14 pladser og et bofællesskab med 6 pladser med samlet 11 medarbejdere. 

Som daglig leder arbejder du tæt på praksis og har indgående kendskab til borgere og medarbejdere i de tilbud, du har ansvar for. Du omsætter strategi og faglige ambitioner til konkret adfærd, arbejdsgange og resultater og sikrer sammen med medarbejderne, at faglige, personalemæssige og økonomiske ressourcer anvendes bedst muligt til gavn for borgerne. 

En vigtig del af opgaven er at skabe fælles retning og en professionel samarbejdskultur, hvor forskelligheder bliver en ressource, og hvor medarbejderne sammen løser kerneopgaven med høj faglig kvalitet. 

Du får blandt andet ansvar for:
  • Den faglige kvalitet i de pædagogiske indsatser
  • At udvikle medarbejdere og professionelle arbejdsfællesskaber
  • Personaleledelse, trivsel og arbejdsmiljø
  • Økonomisk ansvarlig drift og hensigtsmæssig ressourceanvendelse
  • At omsætte strategiske og faglige ambitioner til praksis
Vi forestiller os, at du
  • Har en relevant faglig grunduddannelse og er velfunderet i social- og specialpædagogik
  • Har erfaring med ledelse, og det er en fordel, hvis du har en lederuddannelse
  • Trives i en hverdag, hvor ledelse handler om at sætte retning og skabe mening
  • Kommunikerer tydelige forventninger til adfærd, samarbejde og faglighed
  • Følger op på aftaler og arbejder vedholdende med at omsætte beslutninger til praksis
  • Er nysgerrig på mennesker og forskellige perspektiver
  • Kan skabe fælles forståelse og stå roligt i vanskelige situationer
  • Ved, hvordan medarbejdere understøttes i at træffe kvalificerede beslutninger og udvikle deres faglige praksis
  • Trives med tæt samarbejde og ser værdi i fælles ledelsesansvar og fælles problemløsning.
Det får du hos os

Du får et reelt ledelsesrum med ansvar for drift, personale og faglig udvikling tæt på praksis. Du bliver en del af et lederfællesskab, hvor ledelsesopgaven løftes i fællesskab. Virksomhedsleder, faglige ledere og daglige ledere bidrager med forskellige perspektiver og kompetencer, og sparring, refleksion og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Medarbejderne er engagerede og optagede af kerneopgaven. De efterspørger ledelse, sparring og faglig retning, hvilket giver gode muligheder for at skabe følgeskab og omsætte ambitioner til praksis. 

Du får mulighed for at udvikle dig som leder i en organisation med komplekse specialiserede indsatser, hvor du hver dag gør en mærkbar forskel for borgere, pårørende og medarbejdere. Vi er ambitiøse på vores organisations vegne. Har du gode idéer, faglige ambitioner eller lyst til at afprøve nye veje, finder du opbakning frem for modstand

Vi vægter en rimelig arbejdsmængde og et bæredygtigt arbejdsliv. Du har stor frihed til at tilrettelægge din egen tid, samtidig med at opgaven kræver tilstedeværelse i organisationen. 

Læs mere om jobprofilen her 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Derudover kan der aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Den forventede samlede løn ligger i niveauet 45.000 –52.000 kr. pr. måned ekskl. pension, afhængigt af erfaring og kompetencer.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Firma Halsnæs Kommune Følg
Kontaktperson Anne Julie Kimmer Lorentzen
Kommune Halsnæs
Telefonnr. +4551192556
Ansøgningsfrist 10/09/2026
Valgt stilling