Assisterende rehabiliteringsleder til Botilbuddet Fangelvej Forløb Sindslidelse
Odense Kommune - Odense
Daglig pædagogisk leder til Søhus Børnehus
Brænder du for at lede et stærkt fagligt fællesskab, hvor børns trivsel, udvikling og læring er i centrum? Er du en tydelig, nærværende og udviklingsorienteret leder, der kan sætte retning og skabe følgeskab? Så er det måske dig, vi søger som ny daglig pædagogisk leder i Børnehuset Søhus.
Om stillingen Efter 10 år har vores nuværende leder valgt at søge nye veje internt i Odense Kommune, og derfor har vi brug for en engageret afløser til et velfungerende børnehus.
Som daglig pædagogisk leder får du en central rolle i den pædagogiske udvikling og den daglige drift. Du bliver leder for:
17 vuggestuebørn
ca. 30 børnehavebørn
8 børn på dobbelte ressourcepladser
en medarbejdergruppe på ca. 18 pædagoger og medhjælpere
Dine vigtigste opgaver bliver:
Faglig ledelse og udvikling af læringsmiljøer
Sparring og tæt dialog med medarbejderne
Ledelse af børnesager og tværfagligt samarbejde
Planlægning og struktur i hverdagen
Du arbejder aktivt med at omsætte Odense Kommunes og Børneinstitution Nords mål til praksis og skaber sammenhæng mellem strategi og hverdag.
Om dig Vi søger en leder, der:
er tydelig, handlekraftig og kan sætte retning
arbejder udviklingsorienteret og tør tænke nyt
formår at motivere og skabe følgeskab
værdsætter medarbejdernes faglighed og samtidig stiller krav
skaber ro, struktur og tryghed i hverdagen
ser muligheder i udfordringer og tager ansvar for løsninger
Derudover forventer vi, at du:
har en relevant pædagogisk uddannelse
har ledelseserfaring eller har gennemført før-lederforløb
Om Børnehuset Søhus Børnehuset Søhus er et integreret dagtilbud beliggende i naturskønne omgivelser i det nordlige Odense. Huset har gode fysiske rammer med plads til både aktivitet, fordybelse og leg.
Vi er kendetegnet ved:
høj faglighed og fokus på kvalitet i læringsmiljøer
en personalegruppe med bred erfaring og engagement
en kultur præget af udvikling, samarbejde og arbejdsglæde
Vi arbejder målrettet med:
Stærke børnefællesskaber
Sproglig udvikling, dannelse og tidlig indsats
Science og teknologi
NEST-pædagogik og “Fri for mobberi”
Struktur og tydelige positioneringer i hverdagen
Vores værdier i praksis Hos os er det vigtigt, at:
børnenes trivsel og udvikling er førsteprioritet hver dag
hvert barn bliver set og mødt som individ
vi arbejder med stærke fællesskaber
vi skaber tryghed, nærvær og glæde
vi har et tæt og respektfuldt forældresamarbejde
der er plads til både faglighed og humor
Vi har højt fokus på personaletrivsel og arbejder aktivt med social kapital. Du tilbydes blandt andet løbende trivselssamtaler med fokus på din udvikling og ledelsesrolle.
Derfor skal du vælge os Hos os får du:
et veldrevet børnehus med stærk, faglig kultur
mulighed for at sætte retning og udvikle praksis
et tæt og professionelt lederfællesskab
opbakning fra institutionsleder og organisation
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere og er nysgerrig på stillingen, er du velkommen til at kontakte Institutionsleder Jan Wagn Lindstrøm Jørgensen på 29 63 11 24. Du kan også ringe og aftale et tidspunkt, hvor du kan komme og besøge børnehuset til en snak og en rundvisning.
Det praktiske Ansøgningsfristen er mandag den 17. august 2026. Vi afholder første samtale onsdag den 9. september og anden samtale onsdag den 16. september. Kandidater, som inviteres til anden samtale, skal være indstillet på at udfylde en personprofil, arbejde med en case og præsentere referencer.