Vi søger medarbejdere til flerbørnshuse i Dagplejen. Vi har flere stillinger i spil, både fuldtids- og deltidsstillinger. I flerbørnshusene er I et team på tre medarbejdere til otte børn eller et team på fire medarbejdere til 10 børn. Børnene er i alderen 0-3 år. I holder til i lokaler, som vi stiller til rådighed. Lokalerne er indrettet til at skabe trygge rammer, hvor børn kan trives, lære og udvikle sig.
I teamet tilrettelægger I, i samarbejde med den tilsynsførende pædagog, selv arbejdsdagen med udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens behov. Den tilsynsførende giver pædagogisk sparring, vejledning og fører pædagogiske tilsyn. Det pædagogiske tilsyn er garanti for, at den pædagogiske kvalitet og sikkerhed har den kvalitet, som dagtilbudsloven kræver.
I arbejder ud fra dagplejens politikker og værdigrundlag, herunder også den nye styrkede læreplan. Med udgangspunkt i mad- og måltidspolitikken køber I selv ind og laver mad.
Vi lægger vægt på, at du- har erfaring fra arbejde med 0-3-årige børn
- er motiveret for at tilegne dig ny viden og faglig sparring i samarbejde blandt andre med den tilsynsførende pædagog og kolleger
- kan indgå i et team af medarbejdere og give børnene en dag med tryghed, nærvær og mulighed for udvikling
- har let ved at kommunikere med børn, forældre, interne og eksterne samarbejdspartnere
- har mod på at finde fælles retning i en hverdag, hvor der kan være dilemmaer i samarbejdet
- er reflekterende, initiativrig, engageret og stabil
- er fleksibel og omstillingsparat ift. tilrettelæggelsen af din arbejdstid
- evt. har en pædagogisk assistentuddannelse
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte souschef Betina Vindeballe på 21 56 21 83 eller leder Ulla Krag på 51 48 36 85.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Søg via linket senest torsdag den 15. januar 2026 Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 22. januar.