WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Dagtilbudsleder til Skovbørnehuset
Afdeling for Skole, Dagtilbud og PPR - Slagelse
Antal ledige jobs
200
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Dagtilbudsleder til Skovbørnehuset
Afdeling for Skole, Dagtilbud og PPR - Slagelse
Ansøgningsfrist: 29/06/2026
Ny
favourite-job-icon
VI SØGER EN KLOAKMESTER MED STYR PÅ BÅDE RØR OG OVERBLIK 💧🚧
Entreprise-Gruppen ApS - Slagelse
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Introduktionsstilling ved Anæstesiologisk Afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 29/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Kloakmester søges i Slagelse - er det dig? 🫵📊
Entreprise-Gruppen ApS - Slagelse
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Elektronikfagtekniker til National Distribution Authority i Korsør
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Fjernlager Korsør - Slagelse
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Chauffør til renseri i Slagelse
Byens Rens Slagelse - Slagelse
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Laboratorietandtekniker til NyTand Slagelse
Lysfelt ApS - Slagelse
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Automekaniker til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Korsør
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør - Slagelse
Ansøgningsfrist: 29/06/2026
Ny
favourite-job-icon
2 Kosmetologer søges til vores team i Slagelse
Allure Beauty Group - Slagelse
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Dagtilbudsleder til Boeslunde Børnehus
Afdeling for Skole, Dagtilbud og PPR - Slagelse
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Socialpædagog/ pædagogmedhjælper
Fonden Krogens Bo- og Fritidsgård - Slagelse
Ansøgningsfrist: 14/05/2026
favourite-job-icon
Fitnesscenter-medarbejder fuldtid
LifeClub - Roskilde

Dagtilbudsleder til Skovbørnehuset

Vil du stå i spidsen for et stort naturdagtilbud med stærke traditioner, faglighed og fællesskab?

Vi søger en ny leder til Skovbørnehuset med tiltrædelse 1. august 2026.

Skovbørnehuset er en integreret daginstitution med et hverdagsliv, hvor natur og udeliv spiller en helt central rolle.

Vi søger en leder, der kan sætte tydelig retning for et stort hus med mange børn, medarbejdere og fællesskaber – og som samtidig kan være synlig, nærværende og tæt på hverdagen. Du skal kunne stå stærkt i både pædagogisk ledelse, personaleledelse, drift og økonomi.
Du skal kunne se dig selv i et hus, hvor naturen er vores bedste legekammerat, hvor børnene får god tid til leg, og hvor årstidernes rytme, traditioner og fællesskaber er en væsentlig del af børnenes hverdag.

Om os
Skovbørnehuset er et stort hus med mere end 40 voksne, 4 vuggestuegrupper, 4 mellemstore børnehavegrupper og 2 storegrupper.

Selvom vi er et stort hus, arbejder vi bevidst med de små fællesskaber. Huset er organiseret med tvillingestuer, så grupperne ligger sammen to og to – som små øer i et større fællesskab. Det skaber nærhed, tryghed og overskuelighed for børnene. Samtidig skaber det muligheder for den faglige bredde i vores store hus.

Vi har et stort naturlege-landskab, som danner rammen om meget af børnenes leg, læring og udvikling. Her er plads til bevægelse, fordybelse, sansning, nysgerrighed og fællesskab. Vi bruger naturen aktivt og tror på, at børn udvikler dømmekraft, mod og selvforståelse, når de får mulighed for at udforske verden med kroppen og sanserne.

Vi er et Low Tech-børnehus. Det betyder, at vi ikke bruger tablets sammen med børnene. Vi vil hellere give børnene tid, rum og erfaringer, der styrker deres fantasi, skaberkraft, sociale kompetencer og evne til at være i verden sammen med andre.

Hverdagen er bygget op omkring en fast rytme, genkendelighed, nærvær og god tid til leg. Vi har stærke traditioner og årstidsfester, blandt andet fastelavn, påskefest, sommerfest, høstfest, lygtefest, adventsspiral og jul. Sangene, fortællingerne og aktiviteterne vender tilbage år efter år, til glæde for både børn og voksne.

I børnehaven tager vi jævnligt på busture. Det giver børnene mulighed for at opleve skov, strand, eng, sø, kultur og historie – samtidig med at turene foregår inden for en tryg og genkendelig ramme.

Dine opgaver
Som leder af Skovbørnehuset får du det overordnede ansvar for den pædagogiske, personalemæssige, økonomiske og administrative ledelse af huset.

Du skal stå i spidsen for et stort dagtilbud, hvor der er brug for tydelig retning, god organisering og et stærkt blik for både helheden og de enkelte fællesskaber. Du skal kunne skabe sammenhæng, struktur og overblik i en kompleks hverdag med mange medarbejdere, børnegrupper, traditioner, aktiviteter og samarbejdsflader.

En vigtig opgave bliver at fastholde og videreudvikle Skovbørnehusets særlige profil. Du skal kunne se værdien i naturen, udelivet, legen, årstidsrytmen og traditionerne – og du skal kunne være kulturbærende i forhold til det fundament, huset står på. Samtidig skal du kunne bringe ny viden, faglig inspiration og udvikling ind i huset i et tempo og på en måde, hvor medarbejderne kan være med.
Du skal være en daglig pædagogisk leder – ikke kun en administrativ leder. Det betyder, at du skal kende hverdagen, være tilgængelig for medarbejdere og forældre og have blik for, hvad der rører sig i huset. Du skal kunne tage børnetimer, når der er brug for det, og du skal kunne bruge din faglighed til at samle, inspirere og sætte retning.

Du skal også kunne træffe beslutninger. Vi søger en leder, der tør gå i dialog, handle på ting og tage konflikter, når det er nødvendigt. Du skal kunne lytte og inddrage – men også kunne stå ved dine beslutninger og skabe tydelighed, når driften eller kerneopgaven kræver det.

Vi lægger vægt på, at du
  • er pædagoguddannet og har solid erfaring fra dagtilbudsområdet
  • har ledelseserfaring eller tydelige ledelsesmæssige kompetencer
  • har en stærk pædagogisk profil og kan sætte faglig retning
  • kan se dig selv i natur, udeliv, leg, årstidsrytmer og traditioner
  • er økonomisk kompetent og kan tage ansvar for en stor institutions drift
  • kan skabe struktur, sammenhæng og overblik i et stort hus
  • kommunikerer klart, respektfuldt og rettidigt
  • kan bruge MED aktivt som forum for sparring og inddragelse
  • har tillid til medarbejdernes faglighed og ansvar
  • kan balancere mellem at lede, delegere og selv gå foran
  • har blik for inklusion, børnefællesskaber og zonen for nærmeste udvikling
  • kan styrke en god feedbackkultur og følge op på processer

Du skal kunne rumme forskellige perspektiver og samtidig være tydelig i dine forventninger. Du skal kunne inddrage medarbejdere og bestyrelse, men også kunne tage beslutninger, når der er behov for det.

Vi ønsker en leder, der ikke sætter udvikling i gang for udviklingens skyld, men som kan mærke huset, læse situationen og vurdere, hvornår tiden er rigtig. Du skal kunne holde fast i de værdier og visioner, der allerede bærer huset – og samtidig bidrage med nye perspektiver, som kan udvikles sammen med medarbejdergruppen.

Vi ønsker en leder, der kan se det pædagogiske potentiale i naturen og kan være med til at udvikle vores viden og praksis på området. Du skal kunne inspirere med din faglighed og skabe rum for pædagogiske drøftelser, opkvalificering, refleksion og fælles retning.

Samarbejde med forældre
Tillid og tryghed er nøgleord i vores forældresamarbejde.
Vi ønsker at møde forældre i en åben, ærlig og respektfuld dialog – både i de daglige møder og når noget er svært. Vi tror på, at et godt samarbejde mellem hjem og dagtilbud er afgørende for barnets trivsel og udvikling.

Skovbørnehuset har en aktiv og engageret forældrebestyrelse, som gerne tager ansvar, debatterer og bidrager til husets udvikling. Vi søger derfor en leder, der ønsker et tæt og åbent samarbejde med bestyrelsen, og som ser bestyrelsen som en vigtig medspiller.
Som leder skal du kunne involvere bestyrelsen mest muligt inden for de rammer, der gælder, og du skal kunne bringe både ideer, dilemmaer og udviklingsspørgsmål i spil på en måde, der skaber tillid, retning og fælles ansvar.

Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende lederstilling i et stort og særligt dagtilbud med en stærk identitet og et højt engagement.
Du bliver leder for et hus med mange medarbejdere, stor faglig bredde og et tydeligt pædagogisk fundament. Her er natur, udeliv, traditioner, leg, rytme og fællesskab ikke pynt omkring kerneopgaven – det er en del af selve kerneopgaven.

Vi tilbyder
  • et stort naturdagtilbud med en stærk profil og høj faglighed
  • engagerede medarbejdere med mange forskellige kompetencer og passioner
  • et stort natur- og legelandskab og gode muligheder for udeliv
  • en aktiv og deltagende forældrebestyrelse
  • et hus med både store og små fællesskaber (og et stort samlet fællesskab)
  • mulighed for at sætte retning og videreudvikle en særlig pædagogisk praksis

Du bliver en del af en kommunal dagtilbudsorganisation med fokus på faglighed, samarbejde og ledelsesudvikling.

Tiltrædelse
  • 1. august 2026

Ansøgningsfrist
  • 11. juni 2026 kl. 23:59.

Vi afholder samtaler 16. juni 2026.

For at komme i betragtning til stillingen skal du have besøgt Skovbørnehuset inden ansøgningsfristen.
Besøg kan aftales ved henvendelse til
  • konstitueret leder Joan Friis Petersen på telefon 24 79 24 01

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • konstitueret leder Joan Friis Petersen eller direktør for Børn, Unge og Kultur, Torben Møller Nielsen på telefon 25 45 14 26

Vi glæder os til at høre fra dig.
Firma Afdeling for Skole, Dagtilbud og PPR Følg
Kontaktperson Joan Friis Petersen
Arbejdsadresse Willemoesvej
Postnr.: 4200
Kommune Slagelse
Telefonnr. 25 45 14 26
Ansøgningsfrist 11/06/2026
Valgt stilling