WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/04/2026
favourite-job-icon
Danida Fellowship Centre søger en programmedarbejder til forvaltning af forskningssamarbejder
DANIDA FELLOWSHIP CENTRE - Holbæk
Antal ledige jobs
196
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
Omsorgsfuld og fagligt stærk social- og sundhedsassistent søges til Sirius Hagesholm
Sirius Hagesholm - Holbæk
Ansøgningsfrist: 27/03/2026
favourite-job-icon
Møllevang vokser og søger pædagoger med faglig tyngde
Granhøjen Midtsjælland ApS - Holbæk
Ansøgningsfrist: 27/04/2026
favourite-job-icon
Kok til Ebisu Sushi Holbæk
EBISU SUSHI ApS - Holbæk
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
SSA med mod på medicinsk faglighed? Bliv en del af vores uovertrufne team på Endokrinologisk Afsnit 42-4!på Holbæk Sygehus!
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 28/03/2026
favourite-job-icon
Vil du være specialist i medicinsk sygepleje? Bliv en del af Endokrinologisk Sengeafsnit 42-4 på Holbæk Sygehus.
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
Morgenmadstjener og Rengøringsassistent søges
BROMØLLE KRO V/BETTINA BRESNOV-LARSEN - Holbæk
Ansøgningsfrist: 17/03/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Børnehuset Troldemosen søger støtteperson
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 22/03/2026
favourite-job-icon
Genopslag - Vil du skabe tryghed i overgangen fra børnehavebarn til skoleelev i Nr. Jernløse Børnehus og på Nr. Jernløse Skole?
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Endoskopien i Holbæk søger 1 sygeplejerske i fast stilling, Kirurgisk afdeling, Holbæk Sygehus
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 27/03/2026
favourite-job-icon
Vi søger en social- og sundhedsassistent til Nefrologisk sengeafsnit
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Afløsere til hjemmeplejen Jyderup - Mørkøv
Holbæk Kommune - Holbæk

Danida Fellowship Centre søger en programmedarbejder til forvaltning af forskningssamarbejder

Danida Fellowship Centre søger en programmedarbejder til forvaltning af forskningssamarbejder mellem danske universiteter og universiteter i udviklings- og mellemindkomstlande

Har du lyst til at være med til at skabe optimale rammer for forvaltning af forskningssamarbejder mellem danske universiteter og universiteter i udvalgte udviklings- og vækstlande? Vil du være med til at sikre god administration af bevillinger, effektiv sagsbehandling og kvalificeret sekretariatsbetjening?

På vegne af Udenrigsministeriet (UM) forvalter Danida Fellowship Centre (DFC) støtten til forskningssamarbejder mellem danske universiteter og universiteter i udviklings- og mellemindkomstlande. Herunder administrerer DFC de årlige ansøgningsrunder til forskningssamarbejder, agerer sekretariatsfunktion for et rådgivende udvalg (Forskningsfagligt Udvalg, FFU) under UM samt implementerer understøttende aktiviteter i forhold til forskningsmiljøer, videndeling og formidling, og resultatmåling.

Du kan læse mere om forskningsstøtten på DFC’s hjemmeside her

Om stillingen:

Vi søger en fuldmægtig i 1 år, med mulighed for forlængelse, som skal have primært fokus på effektiv forvaltning af forskningsstøtten, sagsbehandling inden for den samlede projektportefølje og understøttelse af andre opgaver i teamet. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med andre i det samlede forskningsteam, og relevante aktører såsom UM samt universiteter i Danmark og i udvalgte samarbejdslande.

Væsentligste arbejdsopgaver:

• at bidrage til effektive arbejdsgange, bevillingsstyring, sagsbehandling, mm.

• at forvalte og opdatere retningslinjer for modtagernes administration af midler

• at være sagsbehandler på igangværende forskningssamarbejdsprojekter

at bidrage til andre opgaver i teamet, bl.a. tilskudsforvaltning, afrapporteringsopgaver, og kvalitetssikring af afrapporteringer fra forskningsprojekter

Hos DFC mener vi, at diversitet er en vigtig styrke. Den hjælper os med at forstå den multifacetterede målgruppe vi arbejder med, og bidrager til, at vi kan bryde vaner og tænke innovativt. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi ved også, at der kan være mange veje til jobbet. For at kunne lykkes i stillingen forventer vi at du:

• har erfaring med god tilskudsforvaltning og bevillingsadministration

• er fleksibel og omstillingsparat

• arbejder selvstændigt og kan holde styr på mange opgaver sideløbende

• trives i en medledende organisation, hvor alle har del i ledelsesansvaret, og hvor du løbende bidrager til at udvikle organisationens rammer og roller

• har flair for at anvende IT løsninger

• er en god holdspiller, som værdsætter samarbejde og den gode stemning på et kontor, der rummer forskellige typer af medarbejdere og opgaver

• kommunikerer på højt niveau på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt

• har en relevant kandidatgrad

• Erfaring fra forsknings-, uddannelses- og universitetsverdenen er et plus, men ikke en nødvendighed.

Om Danida Fellowship Centre (DFC)

DFC er en selvejende institution, der bidrager til bæredygtig udvikling ved at facilitere kapacitetsudvikling, læring, videndeling og netværk. Vi arbejder ud fra en ambition om medledelse omkring tilrettelæggelse af ansvar og opgaver. Udover forskningsmidlerne forvalter DFC udenrigsministeriets bevillinger til kapacitetsudvikling af Danidas partnerorganisationer gennem videreuddannelsesforløb samt kapacitetsudvikling af universiteter i udvalgte samarbejdslande.

DFC har et uformelt arbejdsmiljø med 50 fastansatte medarbejdere samt 10 studentermedarbejdere. Karakteristisk for centret er de mange forskelligartede opgaver, samt fokus på synergi og fælles initiativer på tværs af organisationen, som forudsætter initiativrighed, innovativ tænkning og gode samarbejdsevner.

DFC har hovedsæde i Holbæk, samt mødefaciliteter og et kollegie på Frederiksberg.

Praktisk omkring stillingen:

Arbejdsstedet er Tidemandsvej 1 i Holbæk, hvor alle medarbejdere er fysisk tilstede minimum 3 dage om ugen (tirsdag, onsdag og torsdag).

Der vil være mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen, forudsat at arbejdsopgaverne kan løses fra hjemmearbejdspladsen.

Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer om ugen med daglig arbejdstid efter aftale. Uden om mødebåndet i Holbæk er det muligt at tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt efter aftale. Det er tilladt at arbejde fra toget, hvis du pendler.

Stillingen ønskes besat senest 1. juni 2026 og er i udgangspunktet tidsbegrænset til 1 år med mulighed for forlængelse.

Løn er i henhold til gældende overenskomst mellem vedkommendes faglige organisation og Staten.

Ansøgningsfrist: mandag den 6. april

Interviews forventes at finde sted i uge 16.

Ansøgning vedlagt CV uden billede sendes til job@dfcentre.dk. Skriv dit navn og ”Programmedarbejder” i mailens emnefelt. Ansøgninger som ikke sendes til denne mail vil ikke blive taget i betragtning.

Yderligere oplysninger kan fås på www.dfcentre.com eller ved henvendelse til souschef Kaspar Bro Larsen (3524 8466).

Firma DANIDA FELLOWSHIP CENTRE Følg
Kontaktperson Kaspar Bro Larsen
Arbejdsadresse Tidemandsvej
Postnr.: 4300
Kommune Holbæk
Telefonnr. 35248466
E-mail kbl@dfcentre.dk
Ansøgningsfrist 06/04/2026
Valgt stilling