WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Danida Fellowship Centre søger økonomi- og administrationschef
DANIDA FELLOWSHIP CENTRE - Holbæk
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Danida Fellowship Centre søger økonomi- og administrationschef
DANIDA FELLOWSHIP CENTRE - Holbæk
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
ODIN ENGINEERING A/S - Slagelse

Danida Fellowship Centre søger økonomi- og administrationschef

Danida Fellowship Centre søger økonomi- og administrationschef

Søger du en lederstilling, hvor du kan være med til at udvikle og sikre effektiv forvaltning af bevillinger til projekter og andre aktiviteter? Kan du kombinere økonomi- og ledelsesfaglige kompetencer og har du kapacitet til at styrke organisationens økonomistyring og den digitale understøttelse af driften? Kan du svare ja til dette, er du måske vores nye kollega.

Om Danida Fellowship Centre

Danida Fellowship Centre (DFC) er en selvejende institution, der bidrager til FN’s 17 Verdensmål ved at forvalte Udenrigsministeriets bevillinger til kapacitetsudvikling, udviklingsforskning og universitetspartnerskaber i udviklings- og vækstlande. Vi leder og koordinerer programmer inden for uddannelse og forskning, bl.a. i samarbejde med universiteter i Danmark og i det Globale Syd. Derudover driver vi et kollegium for besøgende stipendiater og forskere. Vi er en medledende organisation og vores arbejdsmiljø er præget af samarbejde, initiativ og faglig nysgerrighed. Se vores hjemmeside her.

DFC har et uformelt arbejdsmiljø med 55 fastansatte medarbejdere samt 10 studentermedarbejdere. Karakteristisk for centret er de mange forskelligartede opgaver i relation til god forvaltning samt fokus på synergi og fælles initiativer på tværs af organisationen, som forudsætter initiativrighed, innovativ tænkning og gode samarbejdsevner.

Danida Fellowship Centre aflægger regnskaber til Udenrigsministeriet med revisionspåtegninger. Vi er vokset og har behov for at styrke digitale systemer, processer, og kompetencer indenfor controlling og finansiel styring. Vi søger en leder, der kan være katalysator for denne udvikling.

DFC’s strategi, ”Knowledge in Action”, sætter retningen for centrets arbejde og udvikling. Læs den her

Om stillingen

Du vil indgå i DFC’s ledelsesteam, som består af direktøren, souschefen og økonomi- og administrationschefen.

Du vil stå for økonomistyringen af en kompleks økonomi med flere bevillings- og omkostningstyper (tilsagns- og udbetalingsstyring), som understøtter Danmarks udviklingspolitiske strategi. Du skal sikre professionel løbende afrapportering til DFC’s ledelse, bestyrelsen og eksterne partnere.

Du har ansvaret for udarbejdelse af årsregnskab samt kontakt til revision.

Du får ansvaret for at sikre, at centrale forretningsgange er understøttet af robuste IT-systemer. Du administrerer relationen til Statens IT, som er DFC’s IT-serviceleverandør, Statens Administration, som drifter vores løn og fakturahåndtering samt relationen til øvrige IT-konsulenter. Du får ligeledes overordnet ansvar for koordination af HR-processer, lønadministration og DFC’s øvrige administration, herunder udbud, indkøb og serviceaftaler.

Økonomi- og administrationsafdelingen varetager budgettering, prognoser, bogføring, regnskab og controlling, aktivitetsindberetning, løn- og personaleadministration, journalisering, analyse og rapportering.

Afdelingen består af 3 økonomi medarbejdere og 1 IT/Facility medarbejder. Projektcontrolling med mere varetages af 6 dedikerede controllers.

Vi søger en leder, der understøtter planlægning af arbejdet, så det fordeles bedst muligt over året, og skaber resultater gennem samarbejde og klar kommunikation. Der forventes en empatisk, tillidsbaseret og lydhør ledelsesstil.

Du tilbydes en alsidig stilling, hvor du selv er med til at planlægge arbejdsopgaverne.

Dine vigtigste arbejdsopgaver vil bestå af:

• Overordnet koordination og tilrettelæggelse af organisationens økonomifunktioner, herunder budgettering, resultatopfølgning, rapportering og regnskab, projektcontrolling og driftsøkonomi

• Overordnet koordination af udvikling og optimering af økonomistyrende, administrative og organisationsunderstøttende IT-systemer, herunder evaluering af systemernes effektivitet og forretningsværdi

• Ansvar for udbud, indkøb og administration af serviceydelser

• Udvikling af drift, support og vedligehold af leverandøraftaler, herunder sikre dokumentation og regelmæssig opfølgning på kontrakter mhp. tilpasning til aktuelle behov og mål

• Ansvar for facility management i Holbæk og ejendomsdrift på Frederiksberg, herunder sikring af driftskontinuitet og omkostningseffektivitet

• Overordnet ansvar for lønadministration, herunder sikring af korrekt og rettidig lønudbetaling samt compliance med gældende overenskomstbestemmelser

• Medspiller i HR-processer omkring rekruttering, fastholdelse og udvikling med særligt blik på at sikre, at relevant lovgivning og god administrativ praksis på området overholdes

• Etablering og vedligeholdelse af interne kontrolprocedurer og risikostyringsmekanismer inden for økonomi og administration, herunder sikring af compliance med lovgivning, myndigheders retningslinjer og interne politikker

• Udarbejdelse af løbende finansielle analyser og scenarieanalyser til understøttelse af ledelsens og bestyrelsens strategiske beslutninger

• Koordinering af revisionsprocesser, håndtering af revisorbemærkninger og proaktiv dialog med tilsynsmyndigheder

• Medspiller i organisationsudvikling, hvor dit særlige bidrag er at skabe en effektiv drift, der levner plads til udvikling og kreativitet

• Overordnet ansvar for udvikling af datahåndteringen i DFC (DPO), herunder sikring af GDPR-compliance og etablering af data governance-procedurer og informationssikkerhed

• Understøtte at DFC forbliver en arbejdsplads med faglig udvikling og trivsel, herunder også at medvirke til at udbrede medledelse i DFC.

Om dig

Uddannelse og erfaring.

• Du har en relevant uddannelse inden for økonomi, driftsøkonomi, finansiering eller lignende

• Du har ledererfaring med økonomistyring, regnskab og administration

• Du har erfaring med at udvikle og optimere systemer til økonomistyring og administration

• Du har dokumenterede kompetencer inden for økonomi-, løn- og personaleadministration fra en lignende stilling i staten eller en anden selvejende institution.

Faglige kompetencer

• Du har indgående kendskab til best practice for regnskabspraksis og offentlige regnskabsregler.

• Du har stærke kompetencer inden for ERP-systemer, fakturahåndteringssystemer, ledelsesinformationssystemer og Excel. Vi anvender Navision Stat, m-TIME, SDI, SLS, og Power BI.

• Du kender lovgivningen for den offentlige forvaltning, og har kendskab til revision og tilsyn i statsligt regi

• Du har kendskab til Udenrigsministeriets administrative retningslinjer for forvaltning af tilskudsmidler

• Du har godt kendskab til Statens Overenskomstområde og HR arbejde i Staten

• Du har gode formidlingsevner, behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og forstår at kommunikere budskaber klart, skriftligt og mundtligt.

• Du har udpræget sans for tværgående samarbejde og kan skabe fremdrift og forandring med inddragelse af medarbejderes ressourcer på tværs af teams

• Du er resultatfokuseret, struktureret og har evnen til at håndtere flere komplekse opgaver og prioriteringer samtidigt

• Du har en proaktiv tilgang til problemløsning og kan identificere og implementere forbedringer

• Kendskab til udviklingssamarbejde eller vækstlande er en fordel.

DFC anser diversitet som en styrke, som hjælper os med at forstå den multifacetterede målgruppe vi arbejder med, og bidrager til, at vi kan bryde vaner og tænke innovativt. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansættelsesforhold

DFC’s administration ligger i Holbæk. Kollegiet for DFC’s stipendiater ligger på Frederiksberg. Du vil skulle arbejde mindst 3 dage om ugen i Holbæk, med mulighed for hjemmearbejde eller arbejde på Frederiksberg 1-2 dage om ugen afhængig af konkrete opgaver.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og relevant faglig organisation. Du vil blive indplaceret som chefkonsulent med personaleansvar og du vil referere til direktøren.

Stillingen ønskes besat snarest og senest pr. 1. november 2026.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med daglig arbejdstid efter aftale.

Ansøgningsfrist: tirsdag den 1. september 2026 kl. 12.00

Første runde interview finder sted i uge 37, 2026.

Ansøgning vedlagt CV sendes til job@dfcentre.dk

Skriv ”Økonomichef ” i mailens emnefelt.

Yderligere oplysninger kan fås på www.dfcentre.com eller ved henvendelse til direktør Ulla Næsby Tawiah på tlf. 35 24 84 69.

Spørgsmål kan også stiles til souschef Kaspar Bro Larsen på mail kbl@dfcentre.dk eller telefon 35 24 84 66.

Firma DANIDA FELLOWSHIP CENTRE Følg
Kontaktperson Ulla Næsby Tawiah
Arbejdsadresse Tidemandsvej
Postnr.: 4300
Kommune Holbæk
Telefonnr. 35248469
E-mail unt@dfcentre.dk
Ansøgningsfrist 01/09/2026
Valgt stilling