WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/04/2026
favourite-job-icon
Danmarks Fængsler søger enhedschef til Brøndbyhus Udslusningsfængsel
Brøndbyhus Udslusningsfængsel - Brøndby
Antal ledige jobs
107
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/04/2026
favourite-job-icon
Elektriker eller automatiktekniker? Bliv servicetekniker til kunder i Storkøbenhavn
JobTeam Metal Glostrup - Brøndby
Ansøgningsfrist: 10/04/2026
favourite-job-icon
Brøndby PPR udvider og søger psykolog
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Vasik søger portvagter til ny kunde i Frederikssund
Vasik ApS - Brøndby
Ansøgningsfrist: 10/04/2026
favourite-job-icon
PPR Brøndby udvider med flere logopædstillinger bl.a. til flere praksisnære sprogindsatser
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Vasik søger lige nu både fuldtids- og deltidsmedarbejdere til en ny kunde i Frederikssund.
Vasik ApS - Brøndby
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
favourite-job-icon
Socialpædagog til Boligerne Brøndbyøstervej - Sydlængen
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 06/04/2026
favourite-job-icon
Børnehuset Brumbassen søger efter en pædagog til vores ene vuggestue -Bamserne
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
Truck Mechanic/Tire Fitter - Lastvognmekaniker/Dækmontør
Sjælland Container&Kran&Grab ApS - Brøndby
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
driver -part time
Skak Trans ApS - Brøndby
Ansøgningsfrist: 06/04/2026
favourite-job-icon
Genbrugsvejleder til Genbrugsstationen i Brøndby Kommune
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
Purchaser
La Mia Scampa - Brøndby

Danmarks Fængsler søger enhedschef til Brøndbyhus Udslusningsfængsel

Har du lyst til at spille en afgørende rolle i overgangen mellem fængsel og frihed? Er du en klar og tydelig leder, der med lige dele empati og gennemslagskraft kan lede et døgnhus med 26 beboere og 15 medarbejdere, hvoraf de fleste er i turnus? Har du lyst til at være med til at udvikle udslusningsindsatsen i hele Østdanmark samtidig med, at du drifter et hus med stort fokus fra omgivelserne og høje faglige krav? Og har du lyst til hver dag at gå hjem med følelsen af at have gjort en positiv forskel for både medarbejdere og beboere?

Så har du nu mulighed for at blive vores næste enhedschef på Brøndbyhus Udslusningsfængsel med tiltrædelse 1. juli 2026.

Ny strafreform
Udslusningsfængslerne har i forbindelse med den seneste strafreform fået en endnu mere fremtrædende rolle i straffuldbyrdelsen. Vi tager primært imod afsonere, der har brug for lidt mere assistance i overgangen fra afsoning i fængsel til frihed. Beboerne afsoner den sidste del af deres straf hos os, mens vi hjælper dem med at få job, uddannelse, familieliv etc. til at fungere igen. Typisk afsoner de 8-10 måneder hos os inden de (prøve)løslades – nogle kortere andre længere tid.

Brøndbyhus har plads til 26 beboere, både mænd og kvinder.

Om stillingen
Som chef for Brøndbyhus Udslusningsfængsel, bliver din opgave at videreføre et velfungerende døgnhus, men samtidig også sætte dit eget præg på hverdagen.

Du skal som enhedschef sikre, at din enhed lever op til sine måltal og samtidig deltage i de tværgående drøftelser af enhedens drift og udvikling i samspil med Kredsens fagkontorer og i ledergruppen.

Du vil få personaleansvar for én enhedsleder og ca. 15 medarbejdere. Brøndbyhus er en mindre arbejdsplads og det er vigtigt, at du som enhedschef indgår fleksibelt i opgaveløsningen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være, at

  • sikre en stabil og effektiv drift af udslusningsfængslet med fokus på høj faglighed
  • have et skarpt blik for sagsbehandlingen og de pædagogiske og socialfaglige indsatser i beboerarbejdet
  • sikre effektive processer og fælles standarder, der skaber resultater med rette kvalitet og med opgaven i centrum
  • anerkende positiv adfærd og håndtere adfærd, der er uhensigtsmæssig
  • være garant for de rette værdier i din enhed både i forhold til medarbejdere og beboere
  • sikre og optimere organiseringen og driften i egen enhed gennem planlægning, målsætning, ressourcestyring, prioritering og opfølgning
  • har kendskab til og flair for budget- og økonomistyring, tjenestetidsregler og – styring
  • har forståelse for den politiske indvirkning på opgaveløsningen.
Som enhedschef deltager du på lige fod med de andre enhedschefer i ledergruppen for Udslusningsfængsler, fodlænke Øst samt Færøerne og du vil referere til institutionschefen.

Du er ansvarlig for at bringe din viden i spil via samarbejdet med institutionschefen. Du vil dermed få en central rolle i Danmarks Fængslers ledelseskæde, som sørger for, at vi effektivt bringer viden fra den enkelte enhed op til områdeledelsen og videre til koncernledelsen og vice versa.

Om dig
Vi forventer, at du har en solid ledelseserfaring og erfaring med at lede medarbejder, der med stor selvstændighed løser deres opgaver.

Det er en væsentlig fordel, hvis du har kendskab til Danmarks Fængsler, det er dog ingen betingelse.

Vi forventer ydermere, at du

  • har erfaring med at lede medarbejdere, som arbejder inden for udsatteområdet
  • har en solid ballast inden for det socialfaglige og/eller det socialpædagogiske felt
  • kan sætte tydelige mål og rammer for det faglige arbejde og det gode arbejdsmiljø
  • kan lede gennem ledere med engagement og tillid samtidig med, at du bevarer overblikket
  • evner at arbejde i en uforudsigelig hverdag og formår at signalere ro og overskud til hele personalegruppen
  • kan indgå i arbejdet på tværs af de øvrige enheder i institutionen
  • at du har stærke samarbejdsevner og kan byde aktivt ind i ledergruppen, hvor du har evnen til at ”slippe” din enhed, se helheder og udfordre silotænkning
  • har solide kompetencer inden for skriftlig og mundtlig kommunikation og kan arbejde systematisk
  • At du har kørekort, kategori B.
For at opnå succes som enhedschef hos os kræver det, at du

  • har en saglig og faglig tilgang til opgaveløsningen
  • kan handle loyalt over for organisationens fælles behov og kunne træffe loyale beslutninger med balance mellem lokale hensyn og sammenhængskraften på tværs af institutionen og området
  • kan træffe beslutninger med god fornemmelse for hvad der ligger inden for eget handlerum, og hvornår du skal søge sparring eller beslutninger skal træffes af andre i organisationen
  • er detaljeorienteret samtidig med, at du er opmærksom på helheden i opgaveløsningen
  • er opmærksom på egne styrker og svagheder
  • er proaktiv ved implementering af initiativer til forandring.
Vi tilbyder

  • Topmotiveret personale
  • Engagerede og dygtige ledelseskollegaer, hvor der er plads til faglige drøftelser
  • Ledelsessupervision med enhedschefer på tværs af institutionen
  • En institutionsledelse som understøttes af en knivskarp stab
  • Understøttelse af de forskellige fagkontorer i Fængselskreds Øst.
Om Udslusningsfængsler, fodlænke Øst samt Færøerne
Institutionen består af fire udslusningsfængsler, 3 fodlænkeafdelinger, et arresthus og en tilsynsafdeling.

Der er mødedeltagelse på tværs af matriklerne og der må påregnes en vis mødeaktivitet på andre matrikler med en overvægt af møder i Hovedstadsområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse den 1. juli 2026. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansættelse og lønindplacering afhænger af din faglige baggrund samt den dertil hørende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Stillingen er uden højeste tjenestetid. Du vil endvidere skulle indgå i en bagvagtsordning sammen med dine enhedschefkollegaer, hvoraf hovedparten af opkald kan klares telefonisk.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler for overenskomstansatte.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner, hvis du allerede er tjenestemand.

Arbejdsstedet er Brøndbyhus Udslusningsfængsel, Gammel Køge Landevej 793B, 2660 Brøndby Strand.

Søg stillingen
Ønsker du at søge stillingen så send ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest tirsdag den 21. april 2026.

Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 18 og 2. samtalerunde i uge 19, der vil indgå caseopgaver ved anden runde.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Som tjenestemand skal du inden ansøgningsfristens udløb uploade din ansøgning samt anmode din nærmeste leder om at få en bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest mandag den 27. april 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til at, Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte chef for Udslusningsfængsler, Fodlænke Øst samt Færøerne, Rikke Jørgensen på telefon 7255 7779.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt transport og bevogtning.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Firma Brøndbyhus Udslusningsfængsel Følg
Kontaktperson Rikke Jørgensen
Arbejdsadresse Gammel Køge Landevej
Postnr.: 2660
Kommune Brøndby
Telefonnr. 72557779
E-mail RikkeSong.Jorgensen@dkf.dk
Ansøgningsfrist 21/04/2026
Valgt stilling