WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Danmarks Fængsler søger implementeringskonsulent til styring og implementering af strafreformens kriminalitetsforebyggende initiativer
Områdekontor Østerbro - København
Antal ledige jobs
1.334
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Vi søger engageret Husassistent til vores rengøring-opvask-pakketeam i køkkenerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 25/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Ambitiøs afsnitsledende overlæge der vil gå forrest i behandlingen af psykose lidelser
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 17/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Kan du gi’ strålebehandling?
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 25/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Jordemødre eller sygeplejersker til barselsgangen på Rigshospitalet – vi udvider med nye familiestuer
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 24/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Validerings Akademiker til Antibiotika Serviceproduktion, Rigshospitalet
Region Hovedstadens Apotek - København
Ansøgningsfrist: 05/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Full Time Office Administrator
VNN International ApS - København
Ansøgningsfrist: 05/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Gulvlæggere søges til større projekter i København og omegn
Jobbridge ApS - København
Ansøgningsfrist: 06/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Dygtig vejinspektør til enheden Anlægskoordinering og Vejarbejde i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 30/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Adjunkter/lektorer i matematik
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Erfaren jurist til Finanstilsynets tilsyn med betalingstjenester
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 27/03/2026
favourite-job-icon
Chefkonsulent til internationalt innovations- og erhvervssamarbejde
Udenrigsministeriet - København

Danmarks Fængsler søger implementeringskonsulent til styring og implementering af strafreformens kriminalitetsforebyggende initiativer

Danmarks Fængsler står midt i implementeringen af en omfattende strafreform med en markant styrkelse af det kriminalitetsforebyggende område. Vi søger derfor en konsulent med erfaring inden for projektledelse og implementering, som kan bidrage til at sikre en vellykket koordinering og implementering af de mange forebyggende og resocialiserende initiativer i Fængselskreds Øst.

Om stillingen
Stillingen er forankret i Kontoret for Kriminalitetsforebyggelse, hvor du vil have til opgave at understøtte kontorets ledelse med koordinering, styring, struktur og sammenhæng i strafreformens mange kriminalitetsforebyggende initiativer. Endvidere vil du have til opgave at understøtte og samarbejde med kontorets konsulenter og faglige projektledere om de konkrete initiativer, hvor du skal bistå med at facilitere processer, sikre fremdrift og kvalitet, og vurdere behov for eventuelle justeringer, så de centrale reformkrav omsættes til konkret praksis. Din rolle består endvidere i løbende at skulle afrapportere til ledelsessekretariatet, der har til opgave at koordinere og afrapportere på fængselskredsens samlede initiativer til Styrelsen for Danmarks Fængsler. Du forventes derfor også at få et tæt samarbejde med sekretariatet, ligesom du i et vist omfang må forvente at skulle indgå i kontorets øvrige opgaver, hvis der i perioder skulle være behov for dette.

Du får en konsulentrolle med indflydelse på udviklingen af centrale indsatser i Danmarks Fængsler og mulighed for et tæt tværfagligt arbejde sammen med både ledere og praktikere i en kompleks og spændende organisation.

Om Kontoret
Kontoret for Kriminalitetsforebyggelses overordnede opgave er at bidrage til, at vi lykkes med at omsætte strategiske og faglige mål ved at bistå med faglig udvikling, understøttelse, koordinering og opfølgning på de kriminalitetsforebyggende indsatser, der udføres i institutionerne i Fængselskreds Øst. Endvidere har kontoret til opgave at understøtte det centrale niveau relevant.

Kontoret består af fire teams, tre souschefer og en kontorchef, der vægter et tæt tværfagligt samarbejde. Kontoret beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver herunder socialfaglige indsatser, et bredt tværsektorielt samarbejde, samarbejde med civilsamfundet, psykosociale indsatser, rusmiddelbehandling, sundhed (somatik og psykiatri), selvmordsforebyggelse, seksualkriminelle, uddannelse og arbejdsrettet beskæftigelse, kognitiv færdighedstræning, ungeområdet og meget mere.

Om dig
Du har erfaring med projektledelse og porteføljestyring af strategiske og politisk prioriterede projekter fra en stilling som konsulent. Du har forståelse for offentlig forvaltning og politiske processer, gerne i en offentlig organisation. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, at du kan sikre overblik og koordinering på tværs af projekter i strafreformen samt eventuelle andre strategisk vigtige projekter. Du har stærke analytiske kompetencer og evner til at omsætte komplekse politiske beslutninger til konkrete tiltag, processer og arbejdsgange Endelig vægter vi højt, at du kan sikre løbende fremdrift i implementeringen af projekterne.

Du skal have gode relationelle kompetencer, situationsfornemmelse og trives i en udadvendt, tværgående rolle. Samtidig skal dine skriftlige kompetencer være i top, og du skal med din gode organisatoriske og processuelle forståelse naturligt tænke i både løsninger og mulige konsekvenser. Endelig er det vigtigt, at du er god til at indgå i et team og hjælpe, hvis en kollega har brug for dette.

Vi tilbyder
Du får en hverdag med indflydelse på udviklingen af centrale indsatser i Danmarks Fængsler og mulighed for et tæt tværfagligt arbejde sammen med både ledere og praktikere i en kompleks og spændende organisation.

Du bliver en del af et tværfagligt stærkt miljø i kredskontoret. Dine kolleger er engagerede medarbejdere med høj faglighed og kompetencer inden for alle fængselsfaglige områder, og der er et åbent og humoristisk arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på, at vores travle hverdag følges af en god omgangstone og hjælpsomhed over for hinanden, og et fokus på, at der for den enkelte medarbejder er en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til relevant gældende overenskomst afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund. Aflønning sker efter principperne i Ny Løn.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Kredskontoret i Fængselskreds Øst, Kristineberg 4, 2100 København Ø.

Da Kontoret for Kriminalitetsforebyggelse servicerer alle kredsens institutioner, må du forvente at skulle deltage i møder mv. på tværs af kredsens institutioner. Der stilles tjenestebil til rådighed. Det er et krav, at du har kørekort, kategori B.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. juni 2026.

Søg stillingen
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget i vores rekrutteringssystem senest onsdag den 25. marts 2026.

Vi forventer at afholde samtaler løbende, dog senest tirsdag den 31. marts 2026. Anden samtale forventes afholdt i uge 15.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til at, Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Kriminalitetsforebyggelse Julie Bergholt Andersson på tlf. 7255 4347 eller souschef Helle Winther Anttila på tlf.7255 5495.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt en transport og bevogtningsenhed.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Firma Områdekontor Østerbro Følg
Kontaktperson Julie Bergholt Andersson
Arbejdsadresse Kristineberg
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 7255 4347
E-mail JulieBergholt.Andersson@dkf.dk
Ansøgningsfrist 25/03/2026
Valgt stilling