WEBSHOP / KUNDESERVICE / BUTIK / SKAKCAFÉ
Vil du bidrage til, at flere børn, unge, voksne og ældre spiller hjernen og fællesskabet stærkt? Ser du værdi i analogt og opdragende samvær i en digital tid, hvor fordybelse og nærvær er udfordret? Så er der plads på holdet i en af Danmarks mest spændende og hjernestærke organisationer.
Vi vægter energi, drive og resultater højere end dine skaktræk.
MINDRE SKÆRM - MERE NÆRVÆR
I Dansk Skoleskak er vi ambitiøse, resultatorienterede og kæmper hver dag for at skabe nye veje til læring for 75.000 børn og unge, der via skoleskak lærer at holde fokus, koncentration og tænke fremad. Vi er et lille sted, hvor vi løser flere forskellige opgaver, så det er afgørende, at du trives i en hverdag med forskellige typer opgaver - også samtidig.
Du bliver ankeret i vores fysiske butik i Sølvgade, Skakshoppen.dk, Schackshoppen.se og vores kundeservice, så du får en central position på skoleskakholdet.
ARBEJDSOPGAVER
Kundeservice: Vejledning via tlf./chat om Skakshoppens og Dansk Skoleskaks produkter
Webshop: Ordrehåndtering, pakning af varer, varebestilling mv.
Kings Café: Vært som tager imod de besøgende, vejleder om produkter mv.
Vi søger ikke en skakmester, da vi sørger for oplæring i produkterne og ellers har produktspecialister. Det vigtigste er de personlige kvalifikationer og at du trives i kontakten med de besøgende.
KVALIFIKATIONER
Du er dygtig og hurtig til IT, da vi bruger digitale løsninger i alle processer
Du kommer med energi, drive og godt humør
Du er fleksibel, serviceminded og når du møder én udfordring, tænker du i to løsninger
VI TILBYDER
Udfordringer, læring og spændende opgaver i et miljø med hurtige beslutninger
Uformel, agil og dynamisk organisation med gode kollegaer
Mulighed for at præge udviklingen i Skakkens Hus - hjernens motionscenter®
LØN, ARBEJDSTID, ANSØGNINGSFRIST M.V.
Stillingen er fuldtid. Løn efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Skakkens Hus - hjernens motionscenter®, Sølvgade 15, 1307 Kbh. K eller hjemmefra, når opgaverne tilsiger det.
Vi holder samtaler løbende, og stopper rekrutteringen, når vi har den rette kandidat. Vi modtager kun ansøgning og CV elektronisk via rekrutteringssiden på Skoleskak.dk/job.
Hør mere om stillingen hos generalsekretær, Mads Jacobsen, mads@skoleskak.dk / 2240 1488.
| Firma | Foreningen Dansk Skoleskak Følg |
| Kontaktperson | Mads Jacobsen |
| Arbejdsadresse | Sølvgade |
| Postnr.: | 1307 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 22401488 |
| mads@skoleskak.dk | |
| Ansøgningsfrist | 29/06/2026 |