WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Dansklærer søges til 1. klasse på Hvalsø Skole
Hvalsø Skole - Lejre
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Dansklærer søges til 1. klasse på Hvalsø Skole
Hvalsø Skole - Lejre
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Engageret lærer søges til barselsvikariat på Kirke Saaby Skole
Kirke Saaby Skole - Lejre

Dansklærer søges til 1. klasse på Hvalsø Skole

Dansklærer søges til 1. klasse

Hvalsø Skole søger en dygtig og engageret dansklærer til 1. klasse. Derudover vil det være godt hvis du kan undervise i madkundskab, men flere andre fag kan også komme i spil. Du vil blive en del af et godt og velfungerende team, hvor samarbejdet er karakteriseret ved at være tæt, professionelt og nærværende. Samarbejdet er derfor også uundværligt for dig. Vi søger en kollega, der har mod på at sætte egen praksis i spil, og udvikle den i samspil med kollegaer og ledelse.

Vi vægter derfor at du;

har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer er fagligt kompetent og nysgerrig på egen praksis er pædagogisk engageret og udviklingsorienteret vil bidrage positivt og anerkendende på arbejdspladsen er udadvendt og har en humoristisk tilgang til tilværelsen

Om jobbet:

Som lærer får du en central rolle i elevernes første skoleår, hvor vi har fokus på tryghed, læring og trivsel, gode oplevelser og stærke fællesskaber. Vi arbejder blandt andet med sprog og tidlig læsning, sociale kompetencer, relationer og legende tilgange.

Hvem er vi?

Vi er en velfungerende skole med fokus på læring og trivsel hos både børn og voksne. Det sikrer vi gennem faglig og pædagogisk sparring, medinddragelse på alle niveauer og et fælles ønske om at indgå i meningsfulde professionelle fællesskaber. Det betyder tæt samarbejde i årgangsteam samt afdelingsmøder med fokus på pædagogisk udvikling.

På skolen går ca. 700 søde elever, og vi huser ca. 80 medarbejdere. Hvalsø Skole ligger i et dejligt område med masser af fantastiske udearealer og natur. Skolen er beliggende lige ved Hvalsø Station.

Hvad kan vi tilbyde?

Du vil blive en del af en indskolingsafdeling, hvor du er med til at sætte dit præg på undervisningen sammen med motiverede og ambitiøse lærere og pædagoger. Vi ser frem til nye faglige og pædagogiske input fra dig. Dagligdagen er præget af et tillidsfuldt arbejde fyldt med grin og humor. Der er et rigtig godt og fagligt stærkt samarbejde mellem lærerne på årgangene. AKT-vejledere, læsevejledere, specialundervisere, supervisorer m.fl., bakker op om de enkelte teams og lærere. Vi har et velfungerende samarbejde med SFO og klubpædagoger samt en ledelse, der prioriterer at være tæt på undervisningen og teamsamarbejdet. 

Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte Skoleleder Lars Hansson på tlf. 29200161.

Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at kontakte os.

Ansættelsestidspunkt:

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, og senest den 1. september 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst.

Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Firma Hvalsø Skole Følg
Arbejdsadresse Skolevej
Postnr.: 4330
Kommune Lejre
Ansøgningsfrist 10/08/2026
Valgt stilling