WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Dansklærer til 2. årgang
Furesø Kommune - Furesø
Antal ledige jobs
12
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Fantastisk lærer til Stavnsholtskolens ungemiljø
Furesø Kommune - Furesø
  •  
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
favourite-job-icon
Kom og vær med til at skabe magiske øjeblikke for vores børn.
Børnehuset Stauninggården - Helsingør

Dansklærer til 2. årgang

Er du vores nye sol(vang)stråle?

Solvangskolen i Farum søger pr. 1. august en ny dansklærer til 2. årg. 

– en del af skolens børnemiljø [2.-5. årg.]

Alt godt kommer til dem der venter! Og nu skal du ikke vente længere. For når sommerferien går på hæld, og 2. årgangs 75 herlige elever igen fylder gangene med grin og energi, mangler Cecilie, Natalia, Dorthe og Anja en ny kollega (fuldtid). Det vidste du måske ikke – men det gør du så nu! Og helt ærligt: Hvor heldig har man lov til at være?

Du bliver en del af et årgangsteam og et børnemiljø, der ikke består af super(wo)men, men af hverdagens helte med de superkræfter, der skal til for at gøre en forskel for alle elever. Er du også én af heltene – ellers kan du blive det?

Vi søger dig, der…

  • Deler elevernes begejstring, når bogstaver bliver sat sammen til ord med mere end to stavelser.
  • Kan få sproget, historierne og læselysten til at leve i klasselokalet
  • Ikke er bange for at gribe en bold, slå en kolbøtte eller sætte et par moves sammen til et beat. 

Udover dansk og idræt på dit skema vil der også stå tematorsdage og guided reading. Hertil kommer en række medpraktiserende timer, hvor I er to lærere sammen om undervisningen. Du bliver naturligvis kontaktlærer ud fra devisen fælles børn – fælles ansvar.

Og det stopper ikke her… Du vil få mulighed for at blive en del af skolens nye skolebibliotek og være med til at sætte dit præg på årshjulet - fra de klassiske biblioteksforløb og læselystevents til de innovative TEK- & IT-aktiviteter i børnehøjde.

Vi forventer ikke, at du kan jonglere med 100 bolde i luften, konflikthåndtering og Aula-beskeder på samme tid. Vi tror på, at du kan gøre en forskel på en helt almindelig tirsdag efter 10-pausen – dér hvor skolelivet faktisk leves og mærkes. Hvorfor? Fordi du møder eleverne med hjertet forrest og fagligheden lige i hælene. 

Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at øve dig sammen med os i, at...

  • skabe et trygt, motiverende og inkluderende læringsmiljø, hvor alle elever føler sig set og betydningsfulde.
  • være tydelige klasseledere, der med relationskompetence og didaktisk overblik skaber begejstring, motivation, læringsro og skoleglæde.
  • tænke tværfagligt og projektbaseret samt bidrage til at udvikle meningsfulde og virkelighedsnære projekter, der giver eleverne liv, lyst, leg og lyden af læring.

Du kan forvente høj grad af tillid og selvstyre og at vi…

  • Hjælper, sparrer og dækker op, dækker af og dækker hinanden ind. 
  • Tør afprøve nye idéer og didaktiske greb for at lykkes endnu bedre med nok verdens vigtigste og bedste job.

Kan du snart vente længere?

Hvem er vi…?

Vi er er en tresporet skole - kun en popsang fra Top100 på cykel fra Farum Station og en skole med…

  • 700 herlige, forskellige og de bedste elever og 60 kollegaer fra øverste hylde.
  • Et indbydende og nyrenoveret læringsmiljø… rigtig (god) kaffe, vand med bobler og frugtordning.
  • Fokus på personaletrivsel og kollegialt fællesskab.
  • En supporterende ledelse, der tilbyder frihed og plads til udvikling. 

Vi har til huse mellem parceller og cykelstier - tæt på skov, sø og Farum Park i baghaven. Så der er gode muligheder for at flytte undervisningen ud i det fri!

Hos os får du ikke blot et job – du får fællesskab, frihed og faglighed i balance. Vi er en skole, hvor… 

  • Alle underviser lige meget, har flest mulige holdtimer og samme tid til andre opgaver. 
  • Vi tilstræber, at alle årgangsteams er ”lukkede” for derigennem at sikre mest mulig fleksibilitet, selvstyre og autonomi. 
  • Du på 2. årg. senest vil have undervisningsfri kl. 13.00. dvs. der er god tid til samarbejde.
  • Vi har faste teammøder og hvor ledelse hver 2. uge er aktivt deltagende
  • Du får mulighed for at deltage i skolens pædagogiske udviklingsforum (SOL-rummet) og meget mere…

Og i det kommende skoleår skal vi bl.a. samarbejde med Læringsrum 2.0 og Rasmus Alenkjær samt på pædagogisk weekend. Vil du med?

Den fælles kommunale vision er klar; ”… flere børn og unge trives, lærer, udvikler sig og dannes inden for almenområdet”. En vision, som ingen kan indfri alene. Til gengæld bliver muligheden større, når vi gør forsøget sammen. Det er også sjovere - for det fineste, vi har, er hinanden. Men vi venter jo på dig! 

Send os din ansøgning. Vi lover ikke perfekte dage, men vi lover gode kolleger, meningsfulde opgaver og 75 elever, der hver dag giver os en grund til at møde på arbejde. Samtaler afholdes løbende, så vent ikke for længe med at trykke send!  

Har du spørgsmål til os så tøv ikke med at kontakte skoleleder Andreas Hundebøll (T: 72 16 46 50). Send din ansøgning senest d. 30. juni kl. 00.00 via www.furesoe.dk/job, men husk vi afholder samtalerne løbende.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Firma Furesø Kommune Følg
Kontaktperson Andreas Hundebøll
Kommune Furesø
Telefonnr. 72164650
Ansøgningsfrist 30/06/2026
Valgt stilling