WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/07/2026
favourite-job-icon
Data Scientists/udviklere til avanceret modellering af ejendomsvurderinger
Skatteforvaltningen, Frederiksberg Lindevangs Alle - Frederiksberg
Antal ledige jobs
151
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/06/2026
favourite-job-icon
Børnehaveklasseleder søges til Skolen ved Søerne
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 24/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til borgerrådgiverens kontor
Borgerrådgiver - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Forskningskonsulent med levet recovery-erfaring til NEAD Centre
Bispebjerg Hospital - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Forskningskonsulent med levet recovery-erfaring til NEAD Centre
Psykiatrisk Center København - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Forskningskonsulent med levet recovery-erfaring til NEAD Centre
Frederiksberg Hospital - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Vi søger en souschef til et børnehus i genopbygning
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Uddannet pædagog til en stilling som afdelingsleder i vores skovbørnehave
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 29/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges til RED Safehouse Sjælland (32 timer ugl.)  
RED Center mod æresrelaterede konflikter: Selvejende institution - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Erfaren Frisør søges til Nasim Hairstyle på Frederiksberg
Nasim Hairstyle - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
favourite-job-icon
Disponent / Controller søges til Waldorf Group A/S
Waldorf Group A/S - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
favourite-job-icon
Økonomidirektør for Danmarks største it-styrelse, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV - Frederiksberg

Data Scientists/udviklere til avanceret modellering af ejendomsvurderinger

Vil du spille en central rolle i implementeringen og videreudviklingen af verdens mest model- og datadrevne ejendomsvurderingssystem? Er du stærk til statistiske analyser og til at arbejde med store mængder data? Kan du slet ikke stoppe før hele puslespillet er lagt? Så kan du være den udvikler, vi søger.

Danmark har fået verdens mest model- og datadrevne ejendomsvurderingssystem, så danskerne kan få mere retvisende og ensartede ejendomsvurderinger. Danmark har ca. 1,7 mio. ejerboliger og ca. ½ mio. erhvervsejendomme. Langt hovedparten af disse ejendomme vil fremover skulle have en modelbaseret ejendomsvurdering uden yderligere sagsbehandling. Derfor søger vi en eller flere udviklere, der kan være med til at sikre kvaliteten af de kvantitative vurderingsmodeller, som er helt afgørende for fremtidens ejendomsvurderinger.

Vurderingsmæssig sammenhæng mellem modeller og processer
Som udvikler i kontoret Modeludvikling og Økonomisk analyse bidrager du til videreudviklingen af første generation af vurderingsmodellerne. Det kræver bl.a., at erfaringerne fra implementeringen af første generation af modellerne bliver indarbejdet i de kommende generationer. Du får derfor en central rolle i løsningen af tværfaglige opgaver, hvor du sikrer, at der er sammenhæng mellem datagrundlag, vurderingsmodellerne og de manuelle processer, der er grundlaget for vurdering af ejendomme i fremtiden.

Du bidrager til implementering af og videreudvikling af vurderingsmodellerne med statistiske og økonomiske analyser og deltager i test af modellerne. Derudover får du ansvaret for statistiske analyser og kvalitetssikring af de løbende vurderinger, herunder godkendelse af vurderingsmodeller og forslag til forbedringer.

I det daglige arbejde får du et tæt udviklingssamarbejde med kolleger fra vurderingsområdet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt den øvrige Vurderingsstyrelse.

Struktureret, en skarp kommunikator og nysgerrig på den gode løsning
Vi forestiller os, at du som minimum har en kandidatgrad med solid samfundsøkonomisk, statistisk eller naturvidenskabelig baggrund. Du er analytisk stærk, har en god forståelse for data og har arbejdet med kvantitative og statistiske analyser. Erfaring med data science fra tidligere beskæftigelse er en fordel, men ikke et krav. Erfaring med programmering, modeludvikling og dataanalyse i R, eller tilsvarende software, samt generel viden om ejendomsvurderingsområdet, vil også være en fordel, men ikke et krav. Nyuddannede tages også i betragtning.

For at få succes i jobbet er du herudover:

  • god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af fagligheder
  • løsningsorienteret med fokus på at sikre fremdrift og skabe resultater
  • nysgerrig og idérig
  • struktureret på et metodisk højt niveau med fokus på at levere resultater af høj kvalitet
  • en skarp kommunikator i både skrift og tale.
Få ansvar og medbestemmelse
Du bliver en del af kontoret Modeludvikling og Økonomisk analyse, hvor vi på nuværende tidspunkt er 22 medarbejdere, der har samfundsøkonomisk eller naturvidenskabelig baggrund.

”Det skal være sjovt at gå på arbejde, og jeg giver ansvar, plads og medbestemmelse” fortæller kontorchefen Søren Hauskov Pilgaard og fortsætter ”Du kan se frem til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor vi lægger vægt på et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med, at vi får nye idéer, tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os.”

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 12. juli 2026. Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Opstart 1. september 2026 eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef for Søren Pilgaard på tlf. 2856 8281.

Der kan indgå personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Afhængig af dine kvalifikationer kan du blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. Ansættelse vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lindevangs Allé 8-12, 2000 Frederiksberg.

Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen her.

Firma Skatteforvaltningen, Frederiksberg Lindevangs Alle Følg
Kontaktperson Søren Hauskov Pilgaard
Arbejdsadresse Lindevangs Alle
Postnr.: 2000
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. 28568281
Ansøgningsfrist 12/07/2026
Valgt stilling