Brænder du for arbejdet med data – fra analyse og modellering til visualisering og formidling?
Har du lyst til at udfordre eksisterende løsninger i en hverdag, hvor du ikke kun leverer tal til forretningen, men også er med til at udvikle, afprøve og implementere nye måder at skabe indsigt på?
Om os Forsvarets Regnskabsstyrelse fungerer som Shared Service Center i forhold til regnskabsområdet, lønudbetaling og en række specialiserede serviceområde der dækker hele Forsvaret.
Lokalt er vi er et stærkt velfungerende datateam i Forretningsudviklings sektionen med uformel og positiv omgangstone. Vi lægger vægt på en løsningskultur, hvor sparring, dialog og samarbejde sikrer en god arbejdsdag.
Du får erfarne kolleger, som både kender værktøjskassen og de relativt komplekse data- og metadatamodeller, vi arbejder med.
Hos os handler arbejdet med data ikke kun om klassisk driftsrapportering – men om at skabe overblik og forbedringer på tværs af en række komplekse datakilder. Samtidig er det centralt, at vi løbende skabe ny værdi gennem udnyttelsen af nye muligheder, en spændende udfordring i en organisation, med et stærkt fokus på korrekthed og rettidighed.
Om stillingen Vi arbejder målrettet med tre spor:
- Rapportering og beslutningsstøtte gennem dynamiske og brugervenlige præsentationslag i Power BI
- Indsigt i processer via process mining og værktøjskassen fra Celonis
- Kontrol, kvalitetssikring og afvigelsesovervågning, hvor vi opsætter monitorering og alarmer på udvalgte data og kontroller – bl.a. som en del af implementeringen af SAP GRC direkte i vores platform
Vi rapporterer ikke kun på resultater og nøgletal, men også på de processer, hvor data skabes. Her har vi store ambitioner, da Regnskabsstyrelse er ansvarlig for flere af de processer, der bruges på tværs i koncernen. Samtidig er vi i gang med at tænke AI ind i hverdagen, i første omgang som et støtteværktøj på platformsniveau, og på sigt også som en mere integreret del af den direkte behandling og analyse.
Du får blandt andet opgaver indenfor at.:
- Udvikle og vedligeholde rapporter, dashboard og præsentationslag i Power BI
- Sikre solide datagrundlag til analyser af processer og forbedringsmuligheder via Celonis – samt en stærk formidling af dette ind i forretningen
- Afdække behov bag ønsker og omsætte dem til løsninger, der skaber værdi for brugerne
- Bidrage til kontrol og kvalitetssikring gennem monitorering af afvigelser, alarmer og datakvalitet
- Bidrage til, at AI bliver tænkt praktisk ind i løsninger og arbejdsgange – i takt med at vi modner området
Vi tilbyder Du bliver en del af et stærkt fagligt og engageret team, der lægger vægt på samarbejde, vidensdeling, nysgerrighed, en uformel omgangstone og godt humør.
Vi har stort fokus på den enkeltes trivsel og udvikling, og tilbyder en høj grad af fleksibilitet i arbejdet.
Du får en fagligt stærk ledelse, der har et klart mål og en stærk vision om en forsat dataudnyttelse indenfor både effektivitet, kvalitet og beslutningsgrundlag.
Om dig Vi forestiller os du har en akademisk uddannelse, og gerne nogle års erfaring med BI og dataanalyse og arbejder struktureret og analytisk. Du er god til at forstå behovene bag ønskerne og omsætte dem til løsninger, der giver mening for brugerne og skaber værdi. Er nysgerrig og motiveres af at skabe forbedringer og øge datakvaliteten i beslutningsgrundlag
Vi lægger vægt på at du har arbejdet med;
- SQL og udvikling af databasesystemer
- Rapportering og dashboards (fx Power BI)
- Strukturering af data og formidling
- Process mining – eller stærk motivation for at arbejde med det
- Data og processer inden for økonomi og/eller HR
Det er en fordel, hvis du har
- Interesse for at anvende AI som støtte i analyse, formidling eller automatisering
- Erfaring med Power BI
- Kendskab til struktureret softwareudvikling
- Erfaring med process mining, gerne Celonis
- Kendskab til datastruktur i SAP R/3 og/eller S/4HANA
- Interesse for governance, kontroller og kvalitetssikring, fx i en GRC-kontekst
For at få succes i stillingen, skal du være god til at samarbejde i en politisk organisation, hvor der er mange forskellige faggrupper og interessenter. Som person ser du muligheder frem for begrænsninger og du er i stand til at formidle og strukturere løsninger i samarbejde med dine kollegaer.
Du er vant til at formidle en kompliceret problemstilling og facilitere drøftelser med interessenter med mange forskellige holdninger. Du er vant til at tage ansvar og sikre at dine opgaver kommer i mål til den aftalt tid.
Ansættelsesvilkår Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hjørring.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Har du fået lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Forretningsudviklingschef Johnny Vad på telefon 7281 0954 eller IT Udviklingschef Karl Johan Jørgensen på telefon 7281 0704.
Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen HR-konsulent, Sheeba Krause på telefon 3266 5036.
Ansøgningsfristen er den 13.marts 2026,
og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.