WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Datamanager til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut – vær med til at omsætte sundhedsdata til viden og kvalitet (Aarhus, Odense, Aalborg eller København)
Region Midtjylland - Aarhus
Antal ledige jobs
648
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/05/2026
favourite-job-icon
ESG, Quality & compliance specialist
GRAN LIVING ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 21/05/2026
favourite-job-icon
Grafiker + SOME (med AI i værktøjskassen) søges til Fourcom / Århus Afdelingen.
Fourcom ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 21/05/2026
favourite-job-icon
Mekaniker søges til travlt værksted i Aarhus
LUBI ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
favourite-job-icon
Kundeservicemedarbejder til Sinnerup webshop
Sinnerup Aarhus - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent (Ferieafløser uge 22, 23 & 24) til kunde i Skødstrup, 20:25 timer om ugen.
ETL Group A/S - Aarhus
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri søges til ambulant skolebørnsafsnit i BUA, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 02/05/2026
favourite-job-icon
Underviser i færøsk sprog
FOF Århus - Aarhus
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Kalder alle supersælgere! Circle K Randersvej i Århus søger en sælger på 20 timer
Circle K Randersvej, Aarhus N - Aarhus
Ansøgningsfrist: 06/05/2026
favourite-job-icon
Timelærer i rytmisk sammenspil, Aarhus
Aarhus - Aarhus
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Wilke søger en personlig interviewer i Aarhus kommune
Wilke A/S - Aarhus
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
favourite-job-icon
HB-Care chauffør Ikast - Brande 30 timer (M2)
HB-Care - Aarhus
Ansøgningsfrist: 09/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges til Botilbud.
Botilbudet Nørregade 22 - Viborg

Datamanager til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut – vær med til at omsætte sundhedsdata til viden og kvalitet (Aarhus, Odense, Aalborg eller København)

 
Brænder du for datadrevet kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, og er du vild med at udvikle dataprodukter, der understøtter netop dette, så har vi et stærkt fagligt miljø, hvor data bliver omsat til konkret indsigt, der gør en reel forskel for patienter og klinikere

Hos Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) arbejder vi målrettet for et styrket, databaseret og mere fokuseret kvalitetsarbejde i hele sundhedsvæsenet. Vi søger en kollega, der vil være med til at understøtte dette arbejde gennem strukturering af data, udvikling og vedligeholdelse af dataflows samt analyse og formidling af data – alt sammen med det formål at forbedre behandlingskvaliteten og sikre bedre prioritering og ressourceudnyttelse. Du bliver en del af instituttet med mulighed for arbejdsplads i København, Aalborg, Odense eller Aarhus.


Om jobbet
Du bliver en del af vores dataenhed, som består af ca. 20 datamanagere, der arbejder i mindre teams omkring forskellige sygdomsområder. Enhedens opgave er at omsætte data til viden og indsigt, der understøtter kvalitetsudviklingen på sundhedsområdet. Som datamanager er du med til at sikre hele datakæden – fra indsamling og modellering til datadeling og formidling. Du samarbejder tæt sammen med epidemiologer, kvalitetskonsulenter, klinikere og IT-konsulenter og arbejder ud fra fælles modeller og udviklingsmetoder. Vi har stort fokus på automatisering, genbrug af data, driftsmodenhed og tidstro, dynamisk rapportering.

I det daglige anvender vi bl.a. SAS Data Integration Studio, SAS Enterprise Guide og SAS Visual Analytics. 
 

Dine primære opgaver

  • Bearbejde kildedata fra centrale sundhedsregistre, webservices og manuelle indberetningssystemer til analyseklare datasæt
  • Vedligeholde indikatoralgoritmer og patientpopulationer i datavarehuset
  • Udvikle og fremstille datavisualiseringer
  • Varetage datahåndtering og strukturering af data i de kliniske kvalitetsdatabaser, herunder vedligehold og nyudvikling
  • Sikre daglig levering af data og resultater til regionale ledelsesinformationssystemer
  • Bidrage til tværgående samarbejde og udvikling af metoder og processer
  • Udføre dataanalyser og afrapportering, der giver strategisk indsigt i sundhedsvæsenets udfordringer og muligheder.


Om dig
Vi lægger vægt på, at du

  • har praktisk erfaring med strukturering af data, dataflows samt analyser og gerne datadrevet kvalitetsudvikling
  • er stærk analytisk og har en veludviklet forståelse for datakvalitet, struktur og dokumentation
  • har erfaring med relevante data- og analyseværktøjer (fx SAS, SQL, R eller lignende), men vigtigst er din evne til at bearbejde data til at skabe indsigt
  • har erfaring med eller interesse for sundhedsdata og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret, men samtidig bidrager aktivt til fælles løsninger og videndeling
  • gerne har erfaring med sundhedsdata, herunder centrale nationale sundhedsregistre så som Landspatientregistret.


Som person er det vigtigt, at du

  • er selvstændig, ansvarsfuld og grundig i dit arbejde
  • tager initiativ og er god til at planlægge og prioritere egne arbejdsopgaver 
  • proaktiv og god til at følge op på egne opgaver 
  • er en stærk teamplayer, der yder en ekstra indsats for holdet, når deadline skal nås
  • er god til at afstemme og kommunikere forventninger i dine samarbejder
  • trives med og ser en værdi i at udvikle og arbejde ud fra fælles retningslinjer og metoder 
  • er analytisk og god til at dykke ned i detaljen og samtidig bevare overblikket 
  • trives med at være i dialog med forskellige faggrupper, både internt og eksternt
  • ser nye muligheder og er innovativ.


Vi tilbyder

  • et afvekslende og fagligt udfordrende job
  • en dynamisk organisation i løbende ambitiøs udvikling
  • en blanding af drifts- og udviklingsopgaver, hvor vi hele tiden stræber efter at blive bedre og udvikle vores produkter
  • samarbejde med flere faggrupper
  • høj faglighed og stærk kollegial støtte og sparring 
  • god mulighed for selv at præge den daglige arbejdstilrettelæggelse
  • et tværfagligt miljø med gode, hjælpsomme kolleger.


Løn og ansættelse
Stillingen ønskes besat snarest muligt og er i udgangspunktet på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Arbejdsstedet er på én af vores lokationer i Odense (Forskerparken), Aarhus (Hedeager, Aarhus N), Aalborg (NOVI Science Park) eller København (Rigshospitalet). Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og samarbejde med kolleger.


Ansøgning
Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest mandag den 11. maj 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 18. maj i Århus.
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Jonas Eskildsen Sørensen, tlf. 6094 3425 eller chefkonsulent Sanne Opstrup Villekjær, tlf. 2938 8367.

Om SundK
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut blev etableret 1. januar 2025 og har som overordnet formål at understøtte et styrket, databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde samt en bedre prioritering og ressourceudnyttelse til gavn for patientbehandlingen i Danmark. Missionen er at sikre høj og ensartet kvalitet samt effektiv prioritering i hele sundhedsvæsenet i et tæt samarbejde med sundhedsvæsenets aktører. 

Vi skaber synergi mellem fem kerneområder:

  • Kliniske retningslinjer
  • Visitationsretningslinjer
  • Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
  • Vurderinger og analyser af behandlingsformer og sundhedsteknologier
  • Arbejdet med utilsigtede hændelser og Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Vi er godt 160 medarbejdere fordelt på vores fire kontorer i Aarhus, Aalborg, København og Odense.

Se mere om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut på vores hjemmeside SundK.dk



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Jonas Eskildsen Sørensen
Kommune Aarhus
Telefonnr. +45 6094 3425
Ansøgningsfrist 11/05/2026
Valgt stilling