Datatilsynet åbner i 2026 kontor i Grønland med henblik på at komme tættere på borgere, virksomheder og myndigheder i Grønland og medvirke til, at databeskyttelse bliver både mere tilgængelig og mere relevant i en grønlandsk kontekst.
Kontoret, der skal bemandes med ca. tre årsværk, vil være beliggende i Nuuk.
Stillingen er som udgangspunkt en deltidsstilling, men afhængig af din profil kan ansættelse på fuld tid også være en mulighed.
Vi tilbyder Du får en mulighed for at være med til at etablere en helt ny statslig arbejdsplads i Nuuk, hvor du med afsæt i Datatilsynets værdier kan sætte dit eget præg på kontoret og dit nye arbejdsliv.
Arbejdet i kontoret vil bestå bl.a. i
- Vejledning af borgere, virksomheder og offentlige myndigheder inden for det databeskyttelsesretlige område
- konkret juridisk sagsbehandling af klagesager, tilsynssager og forespørgsler, aktindsigtsanmodninger mv.
Dine opgaver vil blive sammensat afhængig af din profil og dine erfaringer.
Du bliver en del af Datatilsynet, hvor vi lægger stor vægt på videndeling og sparring, og hvor du får gode muligheder for løbende at udvikle dine kompetencer.
Sammenhængskraften i Datatilsynet er stor, og det vil vi også have fokus på i relation til kontoret i Nuuk til trods for den geografiske afstand.
Vi vil tage godt imod dig og give dig en grundig introduktion til Datatilsynet som arbejdsplads samt sørge for, at du bliver fagligt klædt på til at kunne varetage de daglige opgaver.
Om dig Du har en akademisk baggrund (bachelor- eller kandidatgrad) og kundskaber i jura; måske har du gennemført en bacheloruddannelse og er i gang med en kandidatuddannelse i jura.
Det vil være en fordel, hvis du ud over at beherske dansk i skrift og tale også behersker grønlandsk i skrift og tale, og hvis du har kendskab til Grønland og grønlandske forhold, f.eks. som følge af tidligere eller nuværende ophold i Grønland.
Du interesserer dig for offentligretlige fag, databeskyttelse og den teknologiske udvikling. Vi forventer, at du derudover
- kan lide at rådgive, er glad for at tale med mennesker og er god til at formidle rettigheder og pligter på en forståelig måde mundtligt og skriftligt
- er serviceminded og har gode samarbejdsevner
- er struktureret i din tilgang og god til at prioritere blandt opgaverne
Det vil være en fordel, hvis du har relevant erhvervserfaring (gerne inden for offentlig eller politisk administration) og gerne erfaring med vejledning.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsesområdet er Datatilsynet.
Stillingen er til besættelse den 1. juni 2026 eller hurtigst muligt.
Fra omkring den 1. september 2026, hvor kontoret forventes at åbne, vil dit arbejdssted være Datatilsynets lokation i Nuuk. Indtil åbningen af kontoret i Nuuk vil dit arbejdssted i Danmark eller Grønland blive fastsat efter aftale mellem dig og Datatilsynets direktør.
Du vil blive basisløn-indplaceret som bachelor eller kandidat og ansat på Overenskomst mellem Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for juridiske kandidater og universitetsøkonomer mv. i statens tjeneste i Grønland eller Overenskomst for magistre, ingeniører og landinspektører i statens tjeneste i Grønland.
Der vil være mulighed for at forhandle om et kvalifikationstillæg. Til ansættelsen er knyttet en rådighedsforpligtelse, som ved fuldtidsansættelse (gennemsnitlig 40 timer ugentlig) udgør indtil 25 timer inden for hvert kvartal.
Det gennemsnitlige ugentlige antal arbejdstimer er som udgangspunkt 15, men for den rette ansøger vil det være muligt at aftale et andet timetal eller ansættelse på fuld tid (gennemsnitlig 40 timer om ugen).
Du optjener ferie med løn og særlige feriedage efter den til enhver tid gældende landstingslov om ferie.
Du omfattes af de grønlandske bestemmelser om helligdage og den grønlandske funktionærlov.
Der anvises ikke bolig til stillingen.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du giver samtykke til, at Datatilsynet må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister og vurdere oplysningerne. Endvidere er det en forudsætning, at du vil kunne blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Ansøgning Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset personlig baggrund.
Vi glæder os til
senest den 23. marts 2026 at modtage din ansøgning med CV, relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere elektronisk via rekrutteringssystemet.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristen vil ikke blive taget i betragtning.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Hvis du går videre i processen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte kommitteret Birgit Kleis (tlf. +45 29 49 32 70). Bemærk, at der er tidsforskel mellem Grønland og Danmark.
Om DatatilsynetDatatilsynet er den centrale, uafhængige tilsynsmyndighed på databeskyttelsesområdet. Vi fører tilsyn med overholdelse af databeskyttelsesreglerne. I Datatilsynet arbejder vi hver dag på at sikre en ansvarlig anvendelse af borgernes data i et digitaliseret samfund. Det gør vi ved at rådgive og vejlede borgere, myndigheder og virksomheder om databeskyttelsesreglerne. Vi fører samtidig tilsyn med, at reglerne bliver overholdt. Vi behandler klagesager og gennemfører tilsyn med myndigheder og virksomheder, ligesom vi også deltager i internationalt arbejde, bl.a. i EU. Samlet set består Datatilsynet af i alt ca. 74 medarbejdere (jurister, it-sikkerhedskonsulenter, dataspecialister, kontorfunktionærer og studentermedhjælpere m.fl.). Vi har et stærkt og uhøjtideligt fagligt og socialt fællesskab, hvor du kan sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere. På www.datatilsynet.dk/karriere kan du læse mere om Datatilsynet som arbejdsplads.