En ny hudlægepraksis med ydernummer åbner i Nykøbing Sjælland pr. 1. juli 2026. Vi søger en stabil og serviceminded medarbejder, der har lyst til at blive en del af klinikken fra begyndelsen.
Klinikken vil ved opstart bestå af hudlæge samt deltidssekretær. Du får en central rolle i opbygningen af en ny praksis og vil have tæt patientkontakt. Derfor er det vigtigt, at du trives med kontakt til mennesker og kan skabe en rolig, professionel og imødekommende atmosfære.
Stillingen
Opstart: 1. juli 2026
Arbejdstid: 30 timer ugentligt
Arbejdsdage: Mandag til torsdag i dagtimerne
Arbejdssted: Nykøbing Sjælland
Arbejdsopgaver
Assistere hudlægen ved operationer, podninger og svampeskrab
Allergiudredning, herunder lappeprøver og priktests
Sårbehandling samt kontakt til hjemmeplejen
Iontoforesebehandlinger ved hyperhidrose
Lysbehandling samt på sigt non-ablative laserbehandlinger af kar og hår
PDT-behandlinger
Vi søger dig, som
Er pertentlig, ansvarsbevidst, stabil og selvstændig
Trives i en rolle med patientkontakt
Kan bevare overblikket i en travl hverdag
Arbejder struktureret og tager initiativ
Erfaring fra sundhedssektoren er nødvendig. Der gives oplæring og instruktion i alle procedurer. Det foretrækkes, at ansøger bor i lokalområdet.
Løn efter gældende overenskomst for ansattes uddannelse.
Send CV og kort motiveret ansøgning snarest. Samtaler forventes afholdt den 28/5 med svar på ansættelse inden udløb af maj måned.
Venlig hilsen
Mathias Tiedemann Svendsen
Speciallæge i hudsygdomme, klinikejer
Mail: m_tiedemann@hotmail.com
| Firma | Hudlæge Mathias Tiedemann Svendsen Følg |
| Kontaktperson | Mathias Tiedemann Svendsen |
| Arbejdsadresse | Banegårdsvej |
| Postnr.: | 2600 |
| Kommune | Odsherred |
| m_tiedemann@hotmail.com | |
| Ansøgningsfrist | 25/05/2026 |