Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam søger en dygtig medarbejder til at varetage virksomhedens vagttelefon.
Du vil varetage vagttelefonen hjemmefra, og derfor foregår arbejdet fra din egen bolig. Oplæringen vil dog finde sted på vores kontor i Randers Sundhedscenter.
Arbejdstid:
Du vil indgå i et team bestående af tre-fire medarbejdere, som varetager vagttelefonen uden for kontorets normale åbningstid, inklusive helligdage.
Vagtelefonen fungerer som en døgntelefon, og derfor er der døgndækning. Du skal ikke være vågen i nattetimerne, men skal selvfølgelig være til rådighed, hvis der kommer opkald.
Du og dine kollegaer dækker ind for hinanden i forhold til ferie og evt. sygdom.
På de dage, hvor du har vagttelefonen, er arbejdstiden:
Hverdage: Vagt fra kl. 16.00 til kl. 08.00 næste morgen
Weekend: Vagt fra fredag kl. 16.00 til mandag kl. 08.00
Helligdage: Vagt fra kl. 16.00 dagen før helligdagen (hverdag) til kl. 08.00 den førstkommende hverdag
Stillingen kan evt. kombineres med studier, job og lign.
Antallet af opkald i en telefonvagt kan variere fra ingen eller ganske få til mange opkald.
Arbejdsopgaver:
Registrere alle telefonopkald / sms / mails
Modtage sygemeldinger fra vores personale (sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter, pædagoger, familiebehandlere, omsorgsmedarbejdere mv.)
Opkald til teams med henblik på at dække vagter.
Modtage opkald fra sårbare familier, der evt. har nogle spørgsmål ift. vagtdækning - der er ikke tale om rådgivning
Tage imod beskeder og videregive disse, såfremt det ikke kan vente til normal åbningstid
Udarbejdelse af vagtrapport med noter fra din vagt.
Du vil have mulighed for at ringe til en "bagvagt" i forbindelse med spørgsmål og sparring, hvor der opstår tvivl.
Faglige kompetencer:
Det er ikke nødvendigt, at du har en sygepleje- eller socialfaglig baggrund
God til både mundtlig og skriftlig kommunikation
Erfaring med kundeservice er en fordel
Erfaring fra lignende stilling, hvor du er vant til akutdækning af sygemeldinger, håndtering af medarbejdere m.m. er en fordel
Erfaring med vagtplaner og skemaer er ligeledes en fordel
Personlige kompetencer:
Serviceminded og imødekommende
God til at lytte og forstå - med stærke empatiske evner
Har en løsningsorienteret tilgang til opgaver
Være præcis i videreformidling af information
God til at samarbejde med kolleger
Ansvarsfuld
Psykisk robust - således der er mentalt overskud til at håndtere alle typer af samtaler og bevare overblikket i pressede situationer
I stand til at håndtere både travle og stille perioder
Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og bevare overblikket, når flere opkald kommer hurtigt efter hinanden
Du skal kunne finde ro i dit eget hjem til at tale uforstyrret i telefon
Løn- og ansættelsesforhold:
Funktionæroverenskomsten er glædende for ansættelsesforholdet
Vagttelefontimerne vil blive aflønnet 1/6 time for passive vagttelefontimer
Timelønnen er fastsat til 130 kr. pr. time for de aktive timer - altså pr. påbegyndt halve time ved opkald og ved aktive timer
Øvrige informationer:
Hvem er vi?
Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er en landsdækkende virksomhed med omkring 130 medarbejdere, der gennem 15 år har specialiseret sig i pleje og støtte til børn og unge med særlige behov i eget hjem.
Vores kerneværdier er tryghed, dialog, kontinuitet, høj faglig standard og familien i fokus.
Vores kerneværdier skinner igennem i alt, hvad vi foretager os, og de vil derfor også være inkorporeret i din tilgang til dine arbejdsopgaver tilknyttet virksomhedens vagttelefon.
Ansøgningsfrist
Samtaler vil blive afholdt løbende, og tiltrædelse er snarest muligt efter aftale. Ansøgningen sendes til job@boerneteam.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tanja på telefonnummer 93 63 13 11 hverdage mellem kl. 8-14.30. Du kan også vælge at læse meget mere om os på vores hjemmeside www.boerneteam.dk.