Domstolsstyrelsen søger fra den 1. januar 2027 en erfaren leder til vores DevOps-enhed.
Om stillingen Som enhedschef for DevOps får du ansvaret for at lede og videreudvikle Domstolsstyrelsens DevOps-enhed, der spiller en central rolle i at sikre drift, udvikling og kontinuerlig forbedring af vores nye løsninger på blandt andet straffe- og skifteområdet og andre egenudviklede løsninger. Enheden bygger, vedligeholder og administrerer en udviklingsplatform baseret på Kubernetes og har desuden ansvaret for styringen af produktionsplatformen, der driftes af en ekstern leverandør.
Du vil arbejde tæt sammen med både it-projekter og it-drift i form af agile udviklingsteams, infrastruktur og eksterne leverandører for at skabe effektive og automatiserede leveranceprocesser, styrke stabilitet og understøtte en moderne, agil organisation.
Dine primære opgaver vil være:
- Lede og udvikle DevOps-enheden med fokus på agile principper og effektive leveranceprocesser
- Stå i spidsen for en ambitiøs toolchain baseret på moderne teknologier
- Sikre en stabil og sikker udviklings- og driftsplatform, der kontinuerligt forbedres i overensstemmelse med forretningsbehov
- Drive en stærk samarbejdskultur mellem udvikling og drift med udgangspunkt i best practices inden for DevOps
- Sikre udnyttelse af nye teknologier under hensyntagen til compliance, sikkerhed og øvrige krav
DevOps-enheden består den 1. januar 2027 af 6 medarbejdere og 2-3 studentermedhjælpere.
Om dig Vi forventer, at du har solid erfaring fra en lignende stilling i det offentlige, og at du har en relevant videregående uddannelse. Konkret forventer vi, at du:
- Er en dygtig leder med solid ledelseserfaring af komplekse it-organisationer i en offentlig – gerne statslig - og agil kontekst
- Har solid erfaring med at implementere og drive en DevOps-organisation både i forhold til metode og teknologier
- Er eminent til at samarbejde og sikre samspillet mellem udvikling, drift og forretning
- Besidder et udpræget kundeperspektiv
Da vi er en organisation med meget skriftlig kommunikation, er det desuden vigtigt, at du formulerer dig godt både skriftligt og mundtligt.
Løn og ansættelsesvilkår Der er tale om en stilling som chefkonsulent med personaleledelse efter AC-overenskomsten. Der vil kunne ydes et kvalifikationstillæg afhængig af forudgående erfaring og kvalifikationer.
Vi ønsker stillingen besat fra den 1. januar 2027.
Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I stillingen her får du arbejdssted på Amagerfælledvej.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til ”Hemmeligt” og opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse. Du kan læse mere
her.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte it-direktør Martin Wood på tlf. nr. 20 56 58 32.
Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på
www.domstol.dk. Styrelsens chefgruppe har i fællesskab formuleret et sæt ledelsesværdier, som du kan se
her.
Ansøgning og øvrige oplysninger Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.
Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, eksamenspapirer (både bachelor- og kandidatbevis med karakterer), eventuelle udtalelser mv.
Vi skal have modtaget din ansøgning,
senest fredag den 7. august 2026.
Vi forventer at holde indledende samtaler med udvalgte kandidater i anden halvdel af august.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.