Pro Diamant søger det rette menneske af den rette støbning til boring og skæring
med specialværktøj i beton, tegl og andre hårde materialer.
Med udgangspunktet fra eget hjem, kører du ud til kunder i en dertil indrettet bil, og
løser de opgaver, du får tildelt.
Opgaverne vil være forskellige og ikke mange dage er ens.
Vi kører primært i Københavnsområdet samt store dele af Sjælland
Erfaring fra branchen er en fordel; men bestemt ikke et krav.
Vi sørger for, at du får den rette instruktion til de værktøjer og maskiner vi bruger i dagligdagen.
For at passe godt ind i vores medarbejderprofil, forventer vi at du er :
- mødestabil
- fleksibel og indstillet på at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt for at imødekomme kundernes behov.
- robust og i god fysisk form, da vores arbejde kan være fysisk hårdt.
- løsningsorienteret og positiv.
- Ikke bange for at blive beskidt.
- taler og forstår dansk
Et gyldigt kørekort (kategori B) er et krav, og det er en fordel, hvis du har
trailerkørekort (B/E).
Vi tilbyder bil, tablet, telefon samt mulighed for at efteruddannelse.
Løn efter kvalifikationer samt arbejdsgiverbetalt pension.
Vi anvender DiaFlow til daglig registrering af opgaver, kvalitetssikring samt
arbejdstid.
Vi søger dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, og nationalitet. Vi
opfordrer således både mænd og kvinder til at søge stillingen.
Tiltrædelse:
Snarest, men vi venter gerne på den rette kandidat.