WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Digitaliseringskonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen
Odense Kommune - Odense
Antal ledige jobs
440
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
Som køkkendriftschef får du det overordnede ansvar for driften på tværs af vores fire køkkener. Du bliver en vigtig sparringspartner for vores køkkenchefer og arbejder tæt sammen med vores gastronomiske direktør, Per Hallundbæk.
SAGA FIVE A/S - Odense
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Shape the Impact of Games research: Become an Assistant or Associate Professor at the SDU Metaverse Lab
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 15/09/2026
favourite-job-icon
DIAS Fellow in Engineering within Organoid Intelligence
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 15/09/2026
favourite-job-icon
DIAS Fellow in Engineering within Robotics
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Associate professor in Occupational Science or User perspectives
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
PhD Positions in Demonstration-Initialized Reinforcement Learning for Robotic Manipulation
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Studiementorer til grønlandske studerende
DET GRØNLANDSKE HUS I ODENSE - Odense
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Fundraisere søges i hjertet af Odense
Charity Guard ApS. - Odense
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Dygtig og erfaren mekaniker søges til Gråskov Biler – Odense NV
GRÅSKOV BILER/ JESPER GRÅSKOV - Odense
Ansøgningsfrist: 01/01/2030
favourite-job-icon
Praktikant til softwareudvikling til startup i vækst (Lønnet)
Frost Services ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 20/11/2026
favourite-job-icon
Projekt og kommunikationsmedarbejder søges til LIV i Trivsel
LIVitrivsel - Odense
  •  

Digitaliseringskonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen

Digitaliseringskonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen



Brænder du for at sikre gode digitale forhold for byens børn og kommunens medarbejdere? Kan du skabe gode processer, hvor der er styr på inddragelsen, samtidig med at alle delopgaver kommer i mål? Og vil du være en del af et team, hvor opgaverne varierer meget - og hvor vi sætter samarbejdet højt? Så er det dig, vi søger som vores nye digitaliseringskonsulent.



Børn- og Ungeforvaltningen er den største forvaltning i Odense Kommune med 5.800 medarbejdere. Vi har høje ambitioner for byens børn og unge. Deres udvikling og læring er en afgørende faktor for, hvordan vores samfund former sig i fremtiden.



Vi har brug for dig…

… til at hjælpe os med at blive endnu stærkere til at understøtte hele organisationen bedst muligt inden for digitaliseringsområdet. Vi arbejder teamorienteret – det betyder, at du får en bred vifte af typer af opgaver, men at du aldrig er alene. Vi værdsætter samarbejde, og vi hjælper hinanden dér, hvor vi hver især er stærke.

Det betyder, at du blandt andet får spændende opgaver inden for styring af hele processen fra idé til færdig implementering på nye fagsystemer. Du får også opgaver med at holde orden i vores dokumentation af de eksisterende fagsystemer. Samtidig får du opgaver, hvor vi selv udvikler mindre digitale værktøjer, der understøtter forretningens processer og får dem fra manuelle arbejdsgange til digitale værktøjer. Der er derfor behov for, at du er teknisk minded.



Vi har derfor brug for,

  • at du er vedholdende og god til at arbejde struktureret
  • at du er god til at samarbejde med andre mennesker
  • at du er god til at lytte og forstå – men også holde fast på ideen i projektet, så vi bevæger os i den rigtige retning
  • at du er god til at færdiggøre dine opgaver


Vores samarbejdspartnere spænder vidt fra borgernære funktioner til dybt specialiserede teknikere. Du skal derfor kunne sætte dig i dine modtageres forskellige udgangspunkter.



Om os

Du kommer til at være ansat i Digitalisering, der er forankret i Økonomi og Styring sammen med Data og Analyse og Økonomi og Planlægning i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi har til opgave at understøtte fagafdelingerne i forvaltningen med forskellige typer af opgaver. Hos os sætter vi pris på samarbejdsrelationer. Vi brænder for vores arbejde og sidder ofte koncentrerede for at udvikle gode løsninger til glæde for medarbejdere og borgere. Vi har en uformel omgangstone og værdsætter humor og tillid. Vi nyder at gå på arbejde, fordi vi alle brænder for det, vi laver.



Om jobbet

Dine opgaver vil som beskrevet spænde vidt – men digitalisering vil være omdrejningspunkt for dem alle. Du kommer til at stifte bekendtskab med mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde – fordi vores løsninger altid skal være bygget, så de rammer behovet.

Den meste af din arbejdstid kommer til at være i vores kontormiljø. Her vil du indgå som en naturlig del af opgaveløsningen i teamet.



Konkrete arbejdsopgaver:

  • Være understøttende i at få sikkerhedsgodkendt og implementeret nye fagsystemer.
  • Sikre god porteføljestyring af vores nuværende IT-systemer
  • Analysere og kortlægge manuelle arbejdsgange og være med til at udvikle værktøjer, der automatiserer dem.
  • Holde orden og sikre vores dokumentation er korrekt og fyldestgørende – blandt andet inden for informationssikkerhed.
  • Generel understøttelse af forvaltningen inden for digitalisering.
  • Teknisk/administrative opgaver inden for skiftende systemer.


I proces- og projektstyringen vælger vi sammen de værktøjer, der understøtter opgaven bedst.

Når vi bygger automatiseringsløsninger, anvender vi ofte XFlow. Til dokumentation anvender vi hovedsageligt produkter fra Microsoft Office-pakken.



Vi forestiller os, at du

  • har en relevant videregående uddannelse, som fx Cand.IT.
  • har gode samarbejdsevner.
  • har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden støtter hinanden – både hvis noget er svært og hvis der er for mange opgaver samtidig.
  • brænder for at skabe gode rammer for børn og unge i Odense Kommune.


Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026 og er en fast stilling eller en projektansættelse.



Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.



Vil du vide mere?

Hvis du har konkrete spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Digitaliserings- og Datachef Sander Ehmsen på 3024 1559.

Alle henvendelser behandles fortroligt.



Det praktiske

Ansøgningsfrist er onsdag d. 16. august 2026. Samtaler afholdes tirsdag d. 20. august.
Du bedes vedhæfte relevante eksamensbeviser ved din ansøgning.



Firma Odense Kommune Følg
Kontaktperson Sander Ehmsen
Arbejdsadresse Flakhaven
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. 30241559
Ansøgningsfrist 16/08/2026
Valgt stilling