Har du lyst til at arbejde i en organisation, som gør en konkret og positiv forskel for udsatte mennesker i Danmark og verden over? Og har du stærke kompetencer inden for administration af løn og har flair og interesse for også økonomidelen af lønopgaven?
Så er stillingen som lønadministrativ medarbejder hos os i DIGNITY måske noget for dig.
Vi søger en lønadministrativ medarbejder, der trives i krydsfeltet mellem løn, overenskomster, HR og regnskab. Stillingen er til dig, der kan lide både detaljerne og helheden – og som motiveres af at arbejde i en værdibåret organisation med højt til loftet, stærkt engagement og store ambitioner.
Om DIGNITY
DIGNITY er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, der siden 1982 har arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi forebygger tortur, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan stilles til ansvar. Vi er ca. 150 medarbejdere i Danmark og i udlandet med meget forskellige fagligheder – med et fælles ønske om at gøre en positiv forskel.
Om stillingen
Du bliver en del af et fagligt stærkt team med en central rolle i at sikre korrekt løn, solid økonomihåndtering og god service til organisationens ledere og medarbejdere. Dine opgaver vil spænde bredt og kunne fx indeholde:
Løn, overenskomster og HR-relaterede opgaver
- Personaleadministrativ håndtering af ansættelser, ændringer og fratrædelser for medarbejdere i Danmark.
- Ansvar for den månedlige lønkørsel for alle medarbejdere (vi bruger LessorLøn).
- Fortolkning, praktisk anvendelse og rådgivning i diverse overenskomstspørgsmål.
- Håndtering af tids-, ferie- og fraværsregistrering samt refusionssøgning.
- Bidrag til lønberegninger i forbindelse med rekruttering og ændrede ansættelsesvilkår.
- Sparring og rådgivning til medarbejdere og ledere om personale- og lønrelaterede spørgsmål om fx løn, arbejdstid, ferie, barsel, personalepolitik m.m.
Økonomi og regnskab
- Håndtering af tidsregistrering på projekter/bevilliger i samarbejde med afdelingens controllere (Vi er ved at skifte fra Lessor Portal til Zenegy Time).
- Bogføring og afstemninger af lønkonti og E-indkomst - både løbende og ved årsafslutning (vi er ved at skifte fra Navision til Busines Central).
- Deltagelse i den daglige økonomidrift, herunder bilagshåndtering og betalinger.
- Håndtering af rejseafregninger og udgiftsrefusioner (vi bruger Acubiz).
Stillingen kan tilpasses, men løn- og overenskomstområdet vil være en helt central del af jobbet.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant fx kontoradministrativ uddannelse.
- Har solid erfaring med lønadministration – gerne fra en offentlig eller NGO-kontekst.
- Har arbejdet med overenskomster og trives med at omsætte regler til praksis.
- Er tryg ved tal, afstemninger og systemer – og nysgerrig på at gøre arbejdsgange smartere.
- Kan begå dig på engelsk (du behøver ikke være ekspert).
Det tilbyder vi
- Et meningsfuldt job i en organisation med et stærkt værdigrundlag, globalt udsyn og en stærk sammenhængskraft.
- Engagerede og hjælpsomme kolleger i et stærkt fagligt team-fællesskab.
- En central rolle i en organisation, hvor du kan mærke, du gør en forskel.
- Flekstid og stor indflydelse på tilrettelæggelse af dit arbejde.
- Arbejdssted på Østerbro i København og med mulighed for fri parkering.
- Ordentlige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Praktisk information
Dit ansættelsessted er vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø. Du forventes at have folkeregisteradresse i Danmark.
Forventet tiltrædelse den 1. marts 2024 eller efter aftale.
Din arbejdstid er som udgangspunkt 37 timer ugentligt inklusive betalt frokost. Ansættelse sker efter relevant overenskomst med indplacering efter kvalifikationer.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Chef for HR og Stab Gitte Korsgaard på giko@dignity.dk eller tlf. 22 35 77 99 eller Økonomi- og IT-chef Kåre Månsson på km@dignity.dk eller tlf. 31 57 35 52.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Yderligere information
Ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle andre relevante dokumenter indsendes via linket senest den 19. januar 2026 kl. 23.59.
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 22. januar 2026.
Du kan læse om DIGNITYs behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.dignity.dk/privatlivspolitik/
DIGNITY er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, der siden 1982 har arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.