Nogle unge har brug for mere end omsorg. De har brug for voksne, der bliver.
Der findes unge, som er blevet mødt af så mange nederlag, konflikter og brudte relationer, at de har svært ved at tro på voksne. Unge, som kan afvise dig, udfordre dig eller skubbe dig væk. Ikke fordi de ikke ønsker kontakt, men fordi de har lært, at relationer kan være usikre. På Dildhaven er vores vigtigste opgave at skabe tryghed, relationer og udviklingsmuligheder for disse unge.
Vi søger derfor en pædagog eller sundhedsfagligmedarbejder, som kan møde unge med ro, tydelighed, faglig refleksion og et oprigtigt ønske om at gøre en forskel.
På Dildhaven arbejder vi ud fra en Low Arousal tilgang som vores fælles faglige fundament. Vi har gennem flere år arbejdet målrettet med at omsætte tænkningen til praksis, så den ikke blot er en metode, men en måde at forstå og møde unge på.
For os handler Low Arousal om at bevare roen, tage ansvar for relationen og forstå den mening, der ligger bag adfærd. Vi tror ikke på magtkampe. Vi tror på, at udvikling sker, når unge mødes af voksne, der kan skabe tryghed, bevare overblikket og hjælpe dem videre. Samtidig henter vi inspiration fra traumebevidste og mentaliserende perspektiver, som understøtter vores forståelse af de unges livshistorier og behov.
Læs mere om vores faglige fundament: Dildhavens vej til en bedre begrundet praksis
Hos os handler arbejdet ikke om at få en vagt til at gå. Det handler om at være en del af et ungt menneskes liv på et tidspunkt, hvor den rette relation kan få afgørende betydning.
De unge på Dildhaven kommer med forskellige udfordringer og erfaringer. Nogle kæmper med angst, mistrivsel eller lavt selvværd. Andre reagerer med vrede, konflikter eller grænsesøgende adfærd. Fælles for dem er, at de har brug for stabile voksne, som kan rumme dem, skabe struktur og fastholde troen på deres muligheder.
Dildhaven er Herlev Kommunes ungehjem for unge mellem 13 og 18 år samt unge i ungestøtte. Vi er et mindre tilbud med ni døgnpladser og to udslusningspladser, hvor nærhed, relationer og fællesskab er centrale værdier.
Vi er samtidig i en spændende udvikling. I 2026 investeres der 1 million kroner i de fysiske rammer med fokus på sikkerhed, tryghed og hjemlighed, så både unge og medarbejdere får de bedst mulige rammer for trivsel og udvikling.
Vi arbejder tæt sammen med Myndighed, Familiehuset og de unges netværk, fordi vi ved, at de bedste resultater skabes i fællesskab.
Du er uddannet pædagog eller har en sundhedsfaglig uddannelse kombineret med interesse for socialpædagogisk arbejde.
Vi lægger vægt på, at du
Hos os får du
• et meningsfuldt arbejde med stor menneskelig betydning.
• en arbejdsplads med et stærkt fælles fagligt ståsted.
• dygtige og engagerede kolleger.
• høj grad af indflydelse på praksis og udvikling.
• fast supervision ved ekstern supervisor og faglig sparring.
• en kultur præget af samarbejde, humor og ordentlighed.
• mulighed for at præge et tilbud i fortsat udvikling.
Vi oplever et stigende behov for sundhedsfaglige kompetencer og ønsker derfor at styrke vores arbejde med medicinhåndtering og sundhedsfaglige indsatser. Du vil få en vigtig rolle i udviklingen af dette område, samtidig med at du bliver en integreret del af den pædagogiske hverdag omkring de unge.
Vil du være med?Arbejdet på et ungehjem er ikke altid det letteste. Til gengæld er det svært at finde et sted, hvor relationer, faglighed og menneskelig betydning fylder mere.
Hvis du ønsker et arbejde, hvor du kan gøre en forskel for unge, som har brug for voksne, der bliver ved, så glæder vi os til at høre fra dig.
Stillingen er 37 t. pr uge med skiftende dag, aften og døgnvagter. Arbejde må påregnes hver anden weekend. Løn efter gældende overenskomst med SL.
Ansøgningsfristen er torsdag den 25. juni.
Ansættelsessamtaler er planlagt den 29. juni i dagtimerne. Stillingen ønskes besat pr. den 1. august eller hurtigst muligt derefter.
Hvis du vil høre nærmere om stillingen er du velkommen til at kontakte: Leder Cathrine Pedersen tlf: 23488315 eller koordinator Sonja Vang Hansen tlf.51334799
Mød vores medarbejderePå herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
| Firma | Herlev Kommune Følg |
| Kontaktperson | Cathrine Frederikke Pedersen |
| Kommune | Herlev |
| Telefonnr. | 23488315 |
| Ansøgningsfrist | 25/06/2026 |