Er du skarp til struktur, servicemindet til fingerspidserne og trives med en varieret hverdag tæt på hospitalets topledelse? Så er dette jobbet for dig!
Vi søger en dygtig administrativ koordinator, der sikrer høj kvalitet i de administrative processer, er proaktiv og har et skarpt øje for detaljer. Du bliver en central del af hospitalets daglige drift og får ansvar for forskelligartede opgaver i tæt samarbejde med direktionen, stabene og de kliniske afdelinger.
Hvem er vi? Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er
Byens Hospital og Danmarks næststørste akuthospital målt på optageområde. Som led i sundhedsreform fra 2024 blev psykiatrien pr. 1. januar 2026 en integreret del af Region Hovedstadens fire akuthospitaler. Det betyder, at hospitalet nu også har psykiatri som speciale, og at direktionen er udvidet med en vicedirektør, så den nu består af hospitalsdirektøren og fire vicedirektører.
I Enheden for Jura og Sekretariat leverer vi service af høj kvalitet og understøtter direktionen og organisationen bredt. Den nye struktur med en større direktion indebærer et behov for styrket ledelsesunderstøttelse, og derfor udvider vi nu med en tredje direktionssekretær. Som en del af et samarbejdende hospital forventer vi, at du trives i et miljø, hvor samarbejde på tværs af fagområder, afdelinger og sektorer er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder Som en del af vores enhed får du:
- Stor mulighed for at bidrage til hospitalets drift og udvikling.
- En varieret hverdag med bred kontaktflade til direktion, afdelingsledelser, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.
- Rig mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Et stærkt fællesskab med engagerede og dygtige kollegaer, som hjælper hinanden.
- Et inspirerende arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og højt humør.
- Medindflydelse på hvordan dit arbejde tilrettelægges.
Dine opgaver Du får en central rolle i betjeningen af direktionen, og dine opgaver inkluderer bl.a., at du skal:
- Håndtere kalenderstyring og koordinere direktionens aktiviteter.
- Planlægge og koordinere møder.
- Håndtere telefoniske og skriftlige henvendelser til direktionen, herunder journalisering i journaliseringssystemet WorkZone.
- Planlægge arrangementer.
- Behandle fakturaer i økonomi- og rejsesystemerne SAP og TUR.
- Samarbejde med forskellige faggrupper på hospitalet og repræsentere administrationen i forskellige sammenhænge.
Din endelige opgaveportefølje tilpasses dine kompetencer og interesser i sekretærteamet. Vi forventer, at du bidrager til at udvikle de administrative arbejdsgange og skaber struktur i en til tider travl hverdag.
Om dig Vi søger dig, der:
- Trives med alsidige og udfordrende opgaver.
- Er struktureret, detaljeorienteret og selvstændig.
- Er servicemindet og har en professionel tilgang til samarbejde.
- Har gode kommunikationsevner i skrift og tale.
- Har en administrativ uddannelse (f.eks. administrationsbachelor, kontorassistent el.lign.) og erfaring fra en lignende stilling.
- Har forståelse for arbejdsgange og deres betydning for de administrative processer.
- Er proaktiv og bidrager aktivt til at skabe de bedste løsninger.
- Er dygtig til at koordinere, skabe overblik og se rundt om hjørner.
- Har erfaring med SAP og Workzone (en fordel, men ikke et krav).
- Varetager opgaveløsning fra A-Z. Du tager aktivt ansvar for at løse de opgaver, du involveres i. Du skal kunne arbejde struktureret og følge op på vanskelige problemstillinger med mange interessenter samt forholde dig til konkurrerende deadlines.
Om Enheden for Jura og Sekretariat Som direktionssekretær bliver du en del af Enheden for Jura og Sekretariat, en nyoprettet enhed. Enheden består af fire sundhedsjurister, der arbejder med et bredt spekter af juridiske opgaver inden for bl.a. offentlig ret samt sundheds- og psykiatriret, og derudover to direktionssekretærer – hvor du bliver den tredje. Enheden er forankret i afdelingen Sekretariat og Organisation, der også driver større strategiske udviklingsopgaver, understøtter reform- og grønt omstillingsarbejde samt varetager sekretariatsbetjening på tværs af hospitalet. Sammen bidrager vi til et stærkt, professionelt og velfungerende administrativt fundament for direktionens og organisationens arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.
Du refererer til enhedschefen for Jura og Sekretariat, og din primære arbejdsplads bliver på Bispebjerg Hospital.
Vil du vide mere? Kontakt enhedschef Kenneth Roland Blaaberg på 2055 6539 eller
kenneth.roland.blaaberg@regionh.dk for mere information.
Ansøgningsfrist: søndag den 15. marts 2026.
Første samtalerunde: 19. marts 2026.
Evt. anden samtale: 23. marts 2026.
Tiltrædelse: 1. maj 2026.
Besøg vores hjemmeside for at lære mere om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, kunsten, de helende haver og hospitalets historie.
Vi glæder os til at høre fra dig.