WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/03/2026
favourite-job-icon
Distriktsleder Løgstør
Pleje- og Seniorservice - Vesthimmerland
Antal ledige jobs
66
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/03/2026
favourite-job-icon
Distriktsleder Løgstør
Pleje- og Seniorservice - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
SSA til dagvagt
Servido A/S - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til Aldersintegreret Institution Kridthuset, Løgstør
Aldersint. instit. Kridthuset - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Aldersintegreret Institution Kridthuset, Løgstør
Aldersint. instit. Kridthuset - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
Kreativ og ambitiøs kok
HimmerLand A/S - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent til Hjemme- og Sygepleje Aalestrup
Distrikt Aalestrup - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælper til Hjemme- og Sygepleje Aalestrup
Distrikt Aalestrup - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 01/04/2026
favourite-job-icon
Senior IT Support / Systemadministrator søges til Renewtech
Renewtech ApS - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 01/04/2026
favourite-job-icon
Compliance Specialist søges til Renewtech
Renewtech ApS - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
Overskrift: 300041 – SSA eller SSH, søges som vikar til meningsfuldt arbejde hos kreativ mand med grønne fingre
Handicapformidlingen ApS - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 14/04/2026
favourite-job-icon
Er du socialpædagogen, der både kan holde hovedet koldt og hjertet varmt?
Forsorgshjemmet Mille ApS - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 30/03/2026
favourite-job-icon
SSA søges til Røde Kors Hjemmet Løgstør
RØDE KORS HJEMMET - Vesthimmerland

Distriktsleder Løgstør

Ledelsesopgave med ansvar for drift og personale

Her får du en central lederrolle med fokus på personaleledelse, økonomi og stabil drift i Hjemme- og Sygeplejen – og bliver samtidig en nøgleperson i implementeringen af ældrelov og sundhedsreform.

Distriktsleder til Hjemme- og Sygeplejen – Distrikt Løgstør

Vil du stå i spidsen for et velfungerende og udviklingsparat distrikt – og trives du med at skabe struktur, retning og resultater i en kompleks driftsopgave?
Så er du måske vores nye distriktsleder i Hjemme- og Sygeplejen i Løgstør.

I Vesthimmerlands Kommune søger vi en distriktsleder, som især er stærk på drift, økonomi og personaleledelse. Det er ikke et krav, at du har en sundhedsfaglig baggrund – men det er afgørende, at du har erfaring med at lede, prioritere og skabe stabile rammer for en stor og vigtig kerneopgave.

Om stillingen

Som distriktsleder får du det overordnede ledelsesansvar for hjemmepleje og hjemmesygepleje i Distrikt Løgstør. Du leder et engageret personale bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ufaglærte samt social- og sundhedshjælpere.

Som distriktsleder bliver du en del af det lokale ledelsesteam sammen med to assisterende ledere med sundhedsfaglig profil (sygeplejerske og fysioterapeut). I arbejder tæt sammen og supplerer hinanden i ledelsesopgaven, så distriktet hver dag leverer høj kvalitet til borgerne og skaber en god arbejdsplads for medarbejderne. De assisterende ledere har ansvar for den faglige kvalitet og sparring i den daglige opgaveløsning, mens du har det overordnede ansvar for personaleledelse, økonomi og ressourcer.

Samtidig bliver du en del af et tæt og formaliseret ledelsesfællesskab med de øvrige distriktsledere, hvor samarbejde og videndeling på tværs er centralt.

Du får en central rolle i implementeringen af ældreloven og sundhedsreformen, og du er med til at sikre, at distriktet er klar til de forandringer, reformerne medfører – både organisatorisk, økonomisk og i opgaveløsningen.

Dine vigtigste opgaver

Du får især ansvar for at sikre en stabil og professionel drift gennem:

  • Personaleledelse: nærvær, tydelig retning, trivsel, sygefravær, rekruttering og fastholdelse
  • Økonomi- og ressourcestyring: planlægning, prioritering og opfølgning inden for givne rammer
  • Drift og planlægning: sikre sammenhængende arbejdsgange, kvalitet og stabilitet i opgaveløsningen
  • Implementering af ældreloven og sundhedsreformen i samarbejde med de øvrige distrikter, myndighed og træningsenhed
  • Samarbejde og ledelse på tværs: tæt samarbejde med de øvrige distrikter, plejecentre, forvaltning og samarbejdspartnere
  • Implementering af velfærdsteknologi: understøtte meningsfulde arbejdsgange, ejerskab og god forankring i praksis

Du bidrager desuden aktivt til:

  • Styrket samarbejde mellem distrikterne
  • Udvikling af det nære sundhedsvæsen i tæt samspil med regionen og øvrige samarbejdspartnere

Din profil

Du er en tydelig og nærværende leder, som skaber følgeskab gennem tillid, dialog og ordentlighed. Du trives med at være tæt på driften, og du kan skabe overblik og retning – også når der er mange hensyn, højt tempo og komplekse dilemmaer.

Du lykkes i rollen, hvis du:

  • Har solid erfaring med personaleledelse
  • Har dokumenteret erfaring med økonomistyring og ressourcestyring
  • Er stærk i at skabe struktur, planlægning og stabil drift
  • Kommunikerer klart, konstruktivt og respektfuldt
  • Kan navigere i dilemmaer mellem økonomi, faglighed og borgerhensyn
  • Arbejder systematisk og har blik for både detaljer og helhed
  • Motiveres af at udvikle samarbejde på tværs af faggrænser og organisation

Uddannelsesbaggrund

Du kan have mange forskellige uddannelsesveje ind i stillingen. Det vigtigste er, at du kan lede driften og skabe resultater gennem mennesker.
Det er en fordel, hvis du har lederuddannelse og/eller erfaring fra en politisk styret organisation.

Vi tilbyder

  • Engagerede lederkolleger med høj energi, faglighed og arbejdsglæde
  • Faste ledermøder med sparring, udvikling og videndeling
  • Kompetente og engagerede medarbejdere, der varetager vigtige nøglefunktioner
  • En organisation med fokus på åben og konstruktiv dialog med borgere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • En arbejdsplads med flad ledelsesstruktur, løsningsorienteret kultur og et velfungerende MED-system

Om Distrikt Løgstør

Distrikt Løgstør omfatter både hjemmepleje og hjemmesygepleje samt tilknyttede sygepleje- og SSA-klinikker. Distriktet er fysisk placeret på Plejecenter Bøgely i Løgstør.

Hjemme- og sygeplejen er et område i konstant udvikling, hvor vi varetager komplekse opgaver som akutindsatser, IV-behandling samt rehabiliterende og genoptrænende indsatser for den multisyge borger.

Vi arbejder tværfagligt med den palliative indsats og har fokus på kompetenceudvikling, vidensdeling og intern undervisning. Distriktet er klinisk uddannelsessted for elever og studerende og har et stærkt og engageret læringsmiljø.

Organisationen

Ældreområdet ledes af en afdelingschef og består af 4 hjemme- og sygeplejedistrikter samt 7 plejecentre. Du bliver en del af en samlet ledergruppe på 11 ledere, der refererer direkte til afdelingschefen.

Ældreområdet er forankret i en forvaltning, der også omfatter sundhed og handicap, som tætte samarbejdspartnere.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor tiltrædelse forventes 1. april eller efter aftale.
Lønnen forhandles efter relevant overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger

Har du behov for yderligere oplysninger, kan du finde noget af disse på vores hjemmeside www.vesthimmerland.dk, hvor du blandt andet kan læse lidt om vores sundhedsordning og hvordan vi arbejder med Ledelse på Vesthimmerlandsk.

Du er også velkommen til at kontakte afdelingschef Mette Rohde på tlf. 61 13 88 22 eller mail: metr@vesthimmerland.dk

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist: 9. marts. 2026


Vi forventer at afvikle 1. samtale: 18. marts 2026 og 2. samtale: 24 marts. 2026


Mellem de to samtaler udarbejdes en personprofil

Firma Pleje- og Seniorservice Følg
Kontaktperson Mette Rohde
Arbejdsadresse Frederik IX's Plads
Postnr.: 9640
Kommune Vesthimmerland
Telefonnr. 99667000
E-mail metr@vesthimmerland.dk
Ansøgningsfrist 09/03/2026
Valgt stilling