Forestil dig, at du sikrer, at dokumentationen i vores store, bæredygtige projekt omkring indkøb af nye tog håndteres korrekt, og at du bistår projektets ledelse med særlige opgaver indenfor sikring og fremskaffelse af dokumentation. Vil du med på rejsen? DSB investerer i øjeblikket massivt i fremtidens jernbane, og vi er allerede langt i anskaffelsen af bl.a. nye miljøvenlige el-togsæt, effektive ellokomotiver og store moderne værksteder. På toppen af det arbejder vi på at transformere S-Banen til et fuldautomatisk system. Alt det lyder nemmere, end det er – men det er sjovt og udviklende!
Vi er på udkig efter en fagligt erfaren Document Controller, der kan sikre korrekt håndtering af dokumentation i Nye Tog-projektet, som anskaffer og idriftsætter de nye IC5-tog.
Du bliver en del af både projektet og af den tværgående, faglige afdeling Information & Documentation Management, der arbejder med dokumentation i alle vores stores indkøbsprojekter og -programmer.
Du vil have din daglige gang i Nye Tog-projektet, hvor du sammen med tre andre Document Controllere er en del af projektets PMO, der understøtter den daglige styring og administration af projektet.
”
I Document Control i NT arbejder vi med kvalitet og sikkerhed i udvekslingen af dokumentation med vores leverandør.Vi arbejder med procesoptimering og systemimplementering og har desuden indflydelse på documentation life cycle på alle niveauer i projektet. Det betyder tæt kontakt til alle vores dygtige kollegaer, hvilket resulterer i en ambitiøs fællesskabsfølelse; alle er vi sammen med til ultimativt at sætte de nye tog på skinner. Det er en meget tilfredsstillende proces",
fortæller
Peter, Advanced Document Controller
Hvad går jobbet ud på? Din opgave er at sikre, at dokumentationen for projektet registreres og håndteres korrekt. Du bidrager sammen med dine DC-kollegaer til at udvikle gode og effektive processer og sørge for at systemer, processer og retningslinjer er opdaterede og værdifulde.
Dagligt håndterer du dokumentation og reviews i projektet og fra leverandøren. Du understøtter og supporterer brugerne i vores primære dokumenthåndteringssystem, SharePoint, og du assisterer projektets ledelse med fremfinding og organisering af dokumentation til særlige opgaver fx aktindsigter, forhandlinger eller revisioner.
En typisk dag kunne starte med, at du og dine kollegaer fordeler de indkomne opgaver omkring håndtering af review af referater og leverandørens dokumentation af kravopfyldelse imellem jer. Det arbejder du koncentreret med frem til frokost, hvor du går sammen med dine kollegaer i vores velassorterede kantine.
Efterfølgende mødes du med en af vores SharePoint-eksperter for at få opbygget et særligt site til organisering og håndtering af en aktindsigt. Inden du går hjem, deltager du i et stand-up møde omkring projektets fremdrift og seneste nyt.
Dine vigtigste opgaver bliver- Registrering og håndtering af dokumentation fra projektet og fra leverandøren.
- Sikring af korrekt opsætning og brug af projektets systemer, der understøtter både brugernes behov samt centrale og projektrelaterede retningslinjer for governance.
- Drive særlige opgaver for projektets ledelse ift. indsamling og organisering af dokumentation til specifikke formål som fx forhandlinger eller aktindsigter.
Hvad forventer vi af dig? Vi søger en struktureret og selvstændig person, med flere års erfaring som Document Controller. Du er metodisk i din tilgang, grundig og har styr på detaljen uden at miste det store overblik.
Du tilpasser dig nemt i et skiftende projektmiljø og formår samtidig at være grundig i dit arbejde. Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Vi forestiller os, at du har- 5+ års erfaring med dokumenthåndtering og -kontrol, herunder review-processer
- Erfaring med ESDH/dokumenthåndteringssystemer – gerne SharePoint
- Erfaring med at arbejde i store projekter og programmer fx indenfor større, tekniske anskaffelser eller bygge-/anlægsprojekter
- En relevant uddannelse – enten som AC’er eller som efteruddannelse.
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem.
Læs mere om
personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er d.
21. januar 2026.
Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.
Spørgsmål? Ring til Afdelingsleder Gunvor Winther Hvidtfeldt på tlf. 24683470.
#LI-AC1
#LI-Hybrid