Dokumentation er nøglen til at sikre, at både nye jernbaneanlæg og fornyelsesprojekter bliver til driftssikre løsninger.Hvis du har lyst til at spille en central rolle i overgangen fra projekt til drift i fremtidens jernbane, så læs videre om denne spændende mulighed. Vi er i gang med en historisk udbygning af jernbanen. Med Infrastrukturplan 2035, som er regeringens vision for en grøn og bæredygtig bane, er der kommet endnu mere fart på opgraderingen af jernbanen.
Vi søger en dokumentationskoordinator, der vil spille en vigtig rolle i vores store anlægsprogrammer. Du er med til at sikre, at den dokumentation, der skabes i projekterne, lever op til de krav, der er for at skabe en sikker og effektiv jernbanedrift. Dermed bidrager du direkte til, at eksisterende anlæg opdateres forsvarligt, og at nye anlæg kan tages i brug og skabe værdi for jernbanens mange brugere.
En rolle med ansvar og bredt samarbejde Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at skabe kvalitet og sammenhæng i dokumentationen på tværs af projekter.
Dine opgaver omfatter blandt andet at:
• Sikre kvalitet, struktur og ensartethed i projektets dokumentation
• Understøtte projekterne i at leve op til dokumentationskrav
• Sikre, at kontraktuelle krav er opfyldt før overlevering til drift
• Skabe klar og effektiv kommunikation på tværs af organisationen
• Bidrage til fælles processer og en ensartet tilgang til dokumentation
• Understøtte planlægning gennem input til tidsplaner, leveranceplaner og mangellister
Sans for struktur, dokumenthåndtering og koordinering Erfaring fra en lignende stilling er nødvendig. Der kan dog være mange veje til denne stilling. Det gælder også uddannelsesmæssigt – du kan både være akademiker med en baggrund inden for f.eks. historie eller IT, eller du kan have en kontorbaggrund.
Vi lægger vægt på, at du arbejder struktureret, har fokus på detaljen samt kan navigere professionelt, når du håndterer flere opgaver samtidigt. Det er en koordinerende stilling i en foranderlig organisation, så det er vigtigt, at du er god til at sikre opfølgning på leverancerne og deres kvalitet.
Du kommer til at samarbejde med en række forskellige interne og eksterne fagligheder, så det nødvendigt, at du kan etablere gode samarbejdsrelationer og kommunikere klart til de forskellige målgrupper. Du kommer til at samarbejde med eksterne leverandører, projektchefer, designchefer samt vores tekniske specialister.
Vi forestiller os, at du har:
- Solid erfaring med dokumenthåndtering – (med god forståelse for baneteknisk indhold, ikke et krav)
- Erfaring med at opbygge og beskrive processer
- Gode IT-færdigheder indenfor Excel og SharePoint, eller har en evne til at tilpasse dig til værktøjerne
- Kendskab til CAD, ProArc og F2 (ikke et krav)
Din nye arbejdsplads Du bliver ansat i sektionen Handover & Review. Her bliver du en del af en projektgruppe, hvor du bl.a. leverer input til tidsplaner, leveranceplaner, mangellister for dokumentation, afleverings- og overleveringprotokoller. I forbindelse med kvalitetssikring af dokumentationen udarbejder du rapporter til projektledelsen.
Du bliver en del af et fagligt fællesskab, som arbejder med tilsvarende processer og opgaver. Du vil få en bred kontaktflade i organisationen og mulighed for at arbejde i et tværfagligt miljø, præget af spændende opgaver og med dygtige kolleger.
Vores organisationskultur er professionel med en uhøjtidelig omgangstone. Vi har en åben tilgang til hinanden og en konstruktiv indstilling i forhold til opgaverne. Hvis opgaverne kan håndteres hjemmefra, er der mulighed for at arbejde hjemmefra op til to dage ugentligt.
Du får arbejdssted på vores hovedkontor centralt i København, tæt ved Dybbølsbro station og Fisketorvet. Her er det let at komme til både med offentlig transport og cykel og bil. I kælderen er der mulighed for at parkere i tørvejr. Der er også træningsfaciliteter, kantine, caféområde osv.
Din kommende kollega i Handover & Review-sektionen fortæller om jobbet:
”At arbejde med dokumentation, lyder måske ikke af noget særligt, men god dokumentation sikrer god jernbanedrift – og at være en del af det, det er særligt.”Løn og ansættelsesvilkår Hvis du er akademiker, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.
Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som fuldmægtig på basistrin jf. gældende overenskomst som du finder
her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt som du finder
her.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.
Ellers ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 3 sats 2-3 hovedstad jf. gældende overenskomst som du finder
her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt som du finder
her. Der tages dog udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.
Ansøgning og kontakt Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Andrea Weinberger Michelsen på awmc@bane.dk
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail
banedanmarkpersonale@BANE.dk. Vil glæder os til at høre fra dig.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.